07/10/2024
Når lysten til fordybelse skaber værdi i sig selv🌱
Jeg har i mange år har haft svært ved at motivere sig selv til at læse skønlitterære bøger. Det er sket, men ikke nær i den grad, jeg ville ønske.
Jeg har ærgret mig over det, for hvor ville jeg gerne kunne den langsomme fordybelse i alternative universer, en bog kan tilbyde. Jeg er tyet til TV-serier, hvilket også har været givende, men jeg har kunnet mærke trangen til en anden type, mere langsommelig, fordybelse. En fordybelse uden skærm eller andre digitale medier📚
I sommers kom mit gennembrud☀️
Jeg tror det kom, fordi jeg fandt ud af, at jeg havde en særlig idé om, at jeg skulle læse noget bestemt, før det “talte”. En forestilling, som tog lysten og motivationen fra mig.
I sommers gav jeg slip på tanker om, hvad jeg “burde læse”, hvad der “kunne se smart ud at læse” og “lyde godt at læse”, og jeg gav mig selv fri til at læse lige nøjagtig den bog, jeg havde mest lyst til at læse.
Da første bog var læst færdig, havde jeg fået en succes. En succes med at være blevet grebet af læsning. Og det har holdt ved siden.
Nu læser jeg af lyst - fordi jeg lader min lyst styre, hvad jeg skal læse. Det betyder også, at bøgerne er blevet et frirum. Et sted uden pres - et sted, hvor jeg har opdaget, jeg kan finde ro og rum for nye refleksioner.
Jeg kan læse om dysfunktionelle familier, modne damer, der renoverer villaer i Frankrig og samfundskritik.
Når det er læsning for læsningens skyld er det ikke vigtigt, hvad jeg læser, men AT jeg læser❤️