08/07/2025
VIL DU VÆRE MED TIL YOGA, NÅR DEN NÆSTE SÆSON STARTER? ☀️
👉 2 NYE YOGAFORLØB i ÅBYHØJ FRA UGE 33!
Måske nyder du allerede din sommerferie eller glæder dig til, at du snart kan holde fri 🙌 Jeg ønsker dig en rigtig dejlig sommer 🌊☀️🏕️🚗⛵️🌴
Når sommerferien slutter, kan du så glæde dig til muligheden for at komme til yoga igen 🧘🏼♂️
Hos mig kan du fortsat vælge mellem to forskellige hold: Mindful Yoga og Blidt Flow & Yin Yoga.
Mindful Yoga indeholder Yin og Yang elementer, dvs. her kan du opleve ro, nærvær, fordybelse, langsomhed, meditative bevægelser, både blidhed og styrke, små flows, balancestillinger, lækre yin-stræk, åndedrætsøvelser og selvfølgelig en dejlig afspænding.
Blidt Flow & Yin Yoga indeholder rigtig meget af det samme, men er i det hele taget blidere. Der kan godt snige sig en styrkende øvelse eller en stående stilling ind i programmet, men ellers består timen mest af blide bevægelser og dybe stræk.
Begge hold lægger op til en bevidst pause fra ydre stimuli, til at trække vejret dybere og bare være dig selv, til at (gen-)opbygge en god kontakt til din krop og til at skabe ro i sindet.
Holdene finder sted i et virkelig dejligt lokale hos Dansk Akademi for Kropsterapi, på grænsen mellem Brabrand, Åbyhøj og Viby. Der er gratis parkering foran døren, og bus nr. 6A holder tæt på. Adressen er Elkjærvej 36.
Her er datoerne:
Mindful Yoga: tirsdage kl. 16.30-18,
12. august-7.oktober 2025
Blidt Flow & Yin: onsdage kl. 10-11.30
13. august-8.oktober 2025
9 gange i alt - pris 1.215 kr.
Bliver du en gang forhindret i at deltage på dit hold, så er du velkommen på mit andet yogahold eller på min kollega Mettes Mindful yogahold (onsdag, kl. 17).
Du tilmelder dig per mail, og når der er nok deltagere, sender jeg en faktura. Ønsker du at betale i 2 rater, må du gerne lade mig vide det i din tilmelding, altså inden jeg sender fakturaen.
Du kan også læse om holdene på min hjemmeside: https://www.flowside.dk/yoga
Tøv ikke at kontakte mig, hvis du har spørgsmål 💚
Bedste hilsner
Sandra
📸www.franseska.dk