12/03/2020
😷Vedr. Corona situationen:
Kære Patienter.
Vi holder fortsat åbent på klinikken.
Vi har i forvejen meget fokus på hygiejne og følger de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker (NIR) fra Statens Serum Institut. Herudover følger vi naturligvis Sundhedsstyrelsens retningslinjer og har sat ekstra håndsprit frem i venteværelset og i receptionen, i forbindelse med COVID-19. Du bedes benytte håndspritten ved ankomst på klinikken.
Ligeledes bliver der foretaget ekstra desinficering på klinikken.
Hvis du for nyligt har opholdt dig i områder med forhøjet smitterisiko, eller generelt føler dig sløj/utilpas, er det vigtigt at du ikke møder op på klinikken til undersøgelse eller behandling, men i stedet ringer og melder afbud. Dette er for at beskytte patienter og personale bedst muligt og forebygge smittespredning.
Hvis du føler dig dårlig men har tandpine – Ring ind på klinikken, så finder vi en løsning.
Du kan læse mere om Corona virus og hvordan du skal forholde dig til det på følgende hjemmeside: www.coronasmitte.dk
Vi ser nu de første tilfælde i Danmark af personer smittet med coronavirus/covid-19.