18/09/2025
I tirsdags havde jeg nogle gode timer sammen med nøglepersonerne bag selvskadeindsatsen i børne- og ungepsykiatrien i Region Syddanmark – og sikke en vigtig indsats ❤️
Vi talte selvfølgelig om selvskade, selvskadens funktion, hvordan jeg blev mødt med forebyggende initiativer med negative konsekvenser – og dem, der rent faktisk virkede. Men mest af alt talte vi om relationens betydning, inddragelse, håb og motivation.
Der var stor interesse for emnet relationer. Hvordan finder vi balancen i at opbygge en relation til patienten, når vi måske kun har dem på afdelingen i kort tid?
Vi drøftede, hvordan de fagprofessionelle i deres tilgang kan medvirke til en meningsfuld og givende relation – også gennem små tiltag, der ikke nødvendigvis kræver meget tid eller mange ressourcer.
Vi talte også om selvstigma og den vigtige erkendelse af, at sprog og kultur kan have negative konsekvenser for patienten. Hvordan det kan modvirke recovery og være nedbrydende frem for opbyggende.
Jeg er selv meget optaget af relationers betydning – ikke blot i en faglig kontekst, men også privat: Hvilke relationer er meningsfulde? Hvilke styrker mig som menneske?
Hvordan kan vi skabe en åben og fordomsfri dialog om relationers betydning i sundhedssystemet, hvor der fra starten er en uligevægt i relationen – men hvor patientens mulighed for bedring ofte afhænger af netop disse relationer?
Jeg har endnu ikke det fulde svar, men det er virkelig opløftende at mærke en stigende interesse for emnet – og for modet til at tale om, at vi alle er mennesker, der forbindes og vokser i den forbindelse til andre. Det bør ikke være tabubelagt at skabe en meningsfuld relation til en patient. Tværtimod kan det være mere skadeligt at lade være ✨
Lad os sammen blive ved med at udforske, hvordan relationer kan styrke håb, motivation og recovery 💡💚
