15/04/2026
KUN FOR MÆND
I aftes deltog jeg, Jan-Henrik Winsløv i et rigtig godt spørge- og debatmøde arrangeret af Lægeklinikken Rebild syd v/Bettina Meakin og LOF.
Der var fuldt hus! 100 mænd var mødt op til øl, pølser og oplæg af urologen, psykologen, lægen og fysioterapeuten. Der blev bl.a. talt om rejsningsproblemer, vandladningsbesvær, maskulinitet, stress og mental sundhed, samt mænds vanskeligheder med at "komme til sagen" og udtrykke sig klart, når de besøger lægen. Et godt råd fra en af tilhørerne var: "... at du (lægen), kan jo spørge mig om, hvad jeg tror min kone vil spørge mig om, når jeg kommer hjem herfra!".
En stor tak til Bettina Meakin for at invitere mig med til en så velarrangeret og vigtigt debataften for at tale om mænds mentale sundhed og mistrivsel.
Jeg håber flere sundhedscentre og lægehuse kunne finde på at gentage succesen. Der er både en stor interesse for et sådant arrangement og så er det pokkers vigtigt at få styrket mænds opmærksomhed på sin egen sundhed og trivsel.