22/02/2024
Magtesløs - opgivende - død 😔
Jeg bange Stine. Jeg bange for alt. Jeg bange for, at jeg ikke kan komme ud af mit misbrug igen. Når jeg tænker tilbage på dengang hvor jeg havde et fuldtidsmisbrug hver evig eneste dag, får jeg en eller anden klaustrofobisk angst lignende følelse i hele kroppen, og jeg bliver panisk bange for, at jeg ender der igen, og aldrig kan komme ud af det mere.
Alle mine dage er fyldt med frygt, angst, panik, klaustrofobiske tanker og følelser.
Selvmordsplaner der flyver rundt i hovedet på Moi. Som jeg bygger videre på og finder andre måder.
Tænker på hvordan jeg kan sætte diverse remedier sammen, så det bliver så holdbart og sikkert, så intet kan gå galt til sidst.
Jeg har desværre heller ikke nogen familie længere. Min far forstår Moi ikke, ligegyldig hvordan jeg prøver at forklare ham hvordan jeg har det.
Han virker faktisk mere og mere ligeglad med hvordan jeg har det. Og da jeg spurgte ham om jeg kunne vaske noget tøj hos ham, så sagde han bare, at det er kommunens job, selvom han godt ved, hvor dårligt jeg har, og får det, når dem fra kommunen kommer.
Og som tingene er lige nu, så tror jeg i bund og grund, at han heller ser Moi død end levende i forhold til alle de problemer der er.
Og jeg kan slet ikke kende ham mere med de ting han siger og gør, og jeg synes også det er mega ubehageligt, at han er sådan mod Moi, og hele tiden bare siger: det skal kommunen gøre og snak med Nadia.
Og min far kommer aldrig til at forstå Moi, selvom han påstår at det gør han.
Han tror man bare lige kan stoppe med at tænke over tingene, og at man bare lige skal gøre et eller andet, tænke positivt og så skal det hele nok gå godt. Problemet er bare at han ikke forstår, at man kan have det så elendigt dårligt, som jeg desværre har det.
Da min mor døde, mistede jeg både min mor og min far på samme tid 😭
Men alt det her med kommunen har gjort det så slemt, at vi slet ikke kan snakke sammen mere.
Hvis min mor var i live, ville jeg sagtens have kunnet fået vasket noget af mit tøj for lang tid siden. Og min mor ville aldrig efterlade Moi, i den situation som jeg står i nu. Det ville min mor aldrig kunne finde på.
Og uden den rette hjælp og støtte og uden min far, så kan jeg ikke være her mere.
Jeg vil ikke mere være til grin, magtesløs, naiv dum og optimistisk. Jeg vil hellere være langt mere realistisk.
Jeg har stadig ikke fået sovet. Og jeg synes heller ikke det giver mening at skrive så meget mere, da jeg har skrevet de samme ting jeg ved ikke hvor mange gange nu, uden nogen form for hjælp støtte og forståelse. Så derfor synes jeg at det er meningsløst at fortsætte og gentage Moi selv endnu en gang.
Det eneste jeg ønsker er på hjælp støtte og forståelse, selvom jeg har opgivet troen på det 😔
Hjælp fra systemet til borgere i nød - inden det ender med borgerens død…!! ~ ALLE har ret til hjælp…!!