Psykoterapeut Ruth Roesen Madsen

18/05/2026

Mange mennesker lever med angst uden at fortælle nogen om det.

Måske mærker du uro i kroppen, tankemylder, søvnproblemer eller en konstant følelse af at være på vagt. Måske undgår du bestemte situationer, fordi de føles for overvældende. Angst kan fylde meget og samtidig være usynlig for andre.

Som psykoterapeut MPF og ACT-terapeut arbejder jeg med at hjælpe mennesker til ikke længere at være styret af angsten.

I ACT-terapi (Acceptance and Commitment Therapy) handler det ikke om at “fjerne” svære tanker og følelser, men om at skabe en ny måde at møde dem på.

Når vi stopper kampen mod angsten og lærer angstens væsen at kende, opstår der ofte mere ro, frihed og mulighed for at leve det liv, vi egentlig ønsker.

I terapien arbejder vi blandt andet med at:
• forstå angstens mønstre
• skabe ro i nervesystemet
• håndtere bekymringer og tankemylder
• mindske undgåelse og fastlåste strategier
• styrke kontakten til egne værdier
• tage små modige skridt mod mere frihed i hverdagen

Angst er ikke et tegn på svaghed. Det er en menneskelig reaktion, og du behøver ikke stå alene med den.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er nysgerrig på, hvordan et terapiforløb kan hjælpe dig

21/04/2026

Psykologisk fleksibilitet – hvad er det egentlig?

Som psykoterapeut og ACT-uddannet arbejder jeg med noget, der kaldes psykologisk fleksibilitet. Men hvad betyder det, og hvorfor er det vigtigt?

Psykologisk fleksibilitet handler om evnen til at være til stede i nuet med åbenhed, også når livet gør ondt, og samtidig handle i retning af det, der virkelig betyder noget for dig.

Det betyder ikke, at svære tanker og følelser forsvinder. Tværtimod. Det handler om at give plads til dem uden at lade dem styre dit liv.

Når vi styrker vores psykologiske fleksibilitet, bliver vi bedre til at:
• håndtere svære følelser uden at blive overvældet
• slippe kampen med tanker, vi ikke kan kontrollere
• træffe valg, der er i tråd med vores værdier
• leve et mere meningsfuldt og autentisk liv

Mange af os bruger energi på at undgå ubehag, men ofte koster det os det liv, vi egentlig ønsker at leve.

Jeg kan lære dig at være med det svære samtidig med, at du bevæger dig henimod det, der er vigtigt for dig?

Det er essensen af psykologisk fleksibilitet

08/04/2026

Skal desserten serveres sammen med hovedretten?

Det lyder måske skørt, men inden for en vægtneutral tilgang er det et af de mest effektive redskaber til at skabe madro:

At servere det søde sammen med resten af maden.

I starten vil de måske kun spise isen, men når de finder ud af, at isen ikke "forsvinder" eller bliver gjort forbudt, begynder nysgerrigheden på den øvrige mad at vende tilbage.

Hvorfor?
Hvis vi siger "du skal spise dine grøntsager, før du må få is", så lærer vi barnet to ting:
• Grøntsager er en pligt (noget der skal overstås).
• Is er en præmie (noget der er mere værdifuldt end alt det andet).

Når vi serverer en portion dessert samtidig med aftensmaden, som kunne være pasta med kødsovs og nogle gulerodsstænger, neutraliserer vi værdien af maden. Barnet lærer, at chokoladen eller kagen bare er en del af måltidet – ikke noget, der kræver en særlig præstation.

Hvordan gør man i praksis?
• Giv en fast portion: Du bestemmer stadig hvad (f.eks. en lille skål is eller et stykke chokolade).
• Ingen pres: Hvis barnet spiser isen først, er det okay. Lad være med at kommentere det.
• Neutralitet: Tal om isen på samme måde, som du taler om kartoflerne.

Det tager tid at vænne sig til – både for os forældre og for børnene. Til gengæld får du et barn, der kan lade en halv småkage ligge, fordi de mærker, at de faktisk er mætte.
Det er ægte madro.

23/03/2026

Sådan får du en hyggelig spisestund med dine børn!

Som forældre ønsker vi at hygge os med familien ved at spise sammen. Men ofte ender måltiderne i frustration over, hvor meget eller hvor lidt, barnet spiser.

Nøglen til en hyggelig spisestund findes i en klar ansvarsfordeling.

Når vi som voksne tager ansvaret for rammerne, kan vi give børnene friheden til at lytte til deres egen mæthed og sult.

Dit ansvar som forælder er:
• Hvad der bliver serveret (sørg for to til tre madvarer på bordet, som du ved, dit barn kan lide).
• Hvornår der spises (læg måltiderne, så børnenes sult ikke bliver alt for stor).
• Hvor der spises (gerne med familien samlet omkring et bord og uden forstyrrende skærme).

Barnets ansvar er:
• Hvad der bliver spist
• Hvor meget barnet har brug for at spise
Barnet bestemmer også om, det vil spise.

Hvorfor virker det?
Når vi slipper kontrollen over barnets indtag af mad, mindsker vi presset på barnet.

Ansvarsfordelingen lærer barnet at stole på sine egne kropssignaler – en færdighed de skal bruge resten af livet for at bevare et ukompliceret forhold til mad.

Det handler ikke om "kræsenhed" og ”overspisning”, men om tryghed til at turde smage nye madvarer (madmod) og evnen til at stoppe med at spise, når barnet er behagelig mæt.

10/03/2026

Hvad er en Psykoterapeut MPF egentlig og hvad betyder de tre bogstaver?

Hvis du ser titlen Psykoterapeut MPF, er det din garanti for en solid, gennemtestet og tryg behandling.

Hvem er vi?
En Psykoterapeut MPF er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det er et kvalitetsstempel, der sikrer, at terapeuten lever op til de etiske og uddannelsesmæssige krav, som Dansk Psykoterapeutforening kræver.

Hvilke kvalifikationer har en MPF?
For at kunne kalde sig MPF skal man:
· Have en mellemlang eller lang videregående uddannelse (eller tilsvarende erfaring) bag sig.
· Have gennemført en 4-årig evalueret og godkendt psykoterapeutuddannelse.
· Have modtaget omfattende supervision og egenterapi (vi har selv gået vejen).
· Forpligte sig til etiske retningslinjer og løbende efteruddannelse.

Hvad kan en psykoterapeut hjælpe med?
Vi fokuserer som psykoterapeuter på det hele menneske.
Vi arbejder bl.a. med:
· At opdage og bryde uhensigtsmæssige mønstre.
· Håndtering af angst, depression eller stress.
· Personlig udvikling og selvværd.
· Udfordringer i relationer

Kort sagt: Vi hjælper dig med at forstå, hvorfor du har det, som du har det – og giver dig redskaberne til at skabe den forandring, du drømmer om.

Leder du efter en samtalepartner, hvor fagligheden er i top og nærværet er i centrum? Så kig efter MPF-mærket.

03/03/2026

Slut fred med din mad!

Når du lærer at nyde maden, vil dine måltider blive en helt ny oplevelse. At give dig selv lov til at spise det, du virkelig har lyst til, er nøglen til at kunne sige "nej tak" til desserten – ikke fordi du ikke må, men fordi du er behageligt mæt.

Forestil dig at kunne spise et par skefulde af desserten fremfor hele desserten. Der vil altid være en næste gang, hvor du kan nyde en dessert eller hvad du ønsker!

For at nå dertil skal vi genfinde den bekymringsfrie spisefrihed, vi havde som børn. Det kræver, at vi bliver mere bevidste om, hvordan vi undertrykker vores madlyst og de uskrevne regler for mad og sundhed, vi lever efter.

Indenfor et vægtneutralt perspektiv er det et af de evidensbaserede redskaber, som vi hjælper vores klienter med at opnå.

27/02/2026

Nu kommer der en film om det tykfobiske samfund vi lever i. En film om hvordan det opleves indefra. Det er super relevant og jeg hilser det velkommen🫶

“Vi lever i et ret tykfobisk samfund, som nok bunder i en masse skyld og skam.”

Filminstruktør Emilie Thalund og skuespiller Marie Helweg mener, at vi lever i et samfund, hvor tykke kroppe vurderes som mindre værd.

Og netop dét skildres i filmen ‘Vægtløs’.

Her møder man 15-årige Lea. Hun er usikker, overvægtig og kæmper med omgivelsernes syn på sin krop. Derfor har hun svært ved at sige fra og får gang på gang overskredet sine grænser.

“Lea kæmper rigtig meget med at finde ud af, at der ikke er noget galt med hende, men at det er måden, verden ser hende på,” siger Marie Helweg, som spiller Lea.

Emilie Thalund håber blandt andet, at flere vil dele lignende historier, så unge piger ikke står alene.

“Jeg synes, der mangler omsorg for den tykke krop, og der mangler respekt for den tykke krop,” siger instruktøren.

26/02/2026

Din livskrise er ikke en blindgyde – det kan være en dør, der åbner.

Føler du, at du bruger alt din energi på bare at "holde ud"?

En livskrise opstår sjældent tilfældigt. Den er ofte et tegn på, at de strategier, du har brugt indtil nu, ikke længere er nok.

Det er en invitation til at udvikle nye livskompetencer, så du kan:

• Slippe tankemylderet og finde ro.
• Give slip på kontrollen og lære at være i det, der er.
• Få hjælp til sorgen og det, der skal slippes.
• Sætte ord på de følelser, der gemmer sig indeni.
• Lytte til din krop, når den gør ondt, og finde balancen igen.

Du skal ikke bare "overleve" det svære – du skal have redskaber, der gør dig i stand til at leve med det.

Nysgerrig på mere, så se link i kommentarsporet

19/02/2026

Oplever du, at angsten har overtaget dit liv?
Du behøver ikke at kæmpe alene!

Jeg er uddannet ACT terapeut og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en terapeutisk tilgang, der ikke handler om at fjerne angsten – men om at ændre dit forhold til den.

Når vi kæmper imod angst, kommer vi ofte til at gøre den større. Vi undgår situationer, overtænker, analyserer og forsøger at kontrollere vores tanker og følelser. Det giver måske kortvarig lettelse – men på længere sigt fastholder det angsten.

I ACT arbejder jeg med at:
• Skabe plads til de svære følelser i stedet for at bekæmpe dem
• Opdage at tanker “bare” er tanker – ikke sandheden
• Træne nærvær og bevidsthed
• Finde ud af, hvad der er vigtigt for dig?
• Tage små, modige skridt i retning af det liv, du ønsker, også når angsten er der

Målet er ikke et liv uden angst.
Målet er et liv, hvor angsten ikke styrer dine valg.

Angst er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig.
Det er et tegn på, at du er menneske!

Link til hjemmeside er i kommentarsporet

16/02/2026

Motion handler om meget mere end vægt.

Alt for ofte bliver motion koblet direkte sammen med vægttab.
Men bevægelse er så meget mere end et tal på en vægt.

Kroppen er nemlig kompleks og intelligent. Den tilpasser sig den aktivitet, vi udsætter den for. Det betyder, at vores samlede energiforbrug ikke bare stiger uendeligt, jo mere vi træner. Vi kan blive mere sultne, mere trætte eller ubevidst bevæge os mindre senere på dagen.

Og det er helt normalt. Det er ikke manglende viljestyrke – det er biologi.

Derfor giver det mening at flytte fokus fra vægt til trivsel.
For motion kan:
• styrke hjertet og kredsløbet
• forbedre humør og mental sundhed
• øge energi i hverdagen
• bevare og opbygge muskelmasse
• styrke knoglerne
• reducere risikoen for sygdom

Du kan altså blive sundere, stærkere og få det bedre i din krop, når du bevæger dig.

Bevægelse er egenomsorg.
Ikke en straf.
Ikke et projekt i at gøre kroppen mindre.

Men en måde at støtte den krop, du allerede har