22/05/2026
𝗘𝗻 𝗶𝗻𝗱𝗿𝗲 𝗿𝗲𝗷𝘀𝗲 💝
- 𝑁𝑎̊𝑟 𝑔𝑎𝑚𝑙𝑒 𝑠𝑎̊𝑟 𝑓𝑎̊𝑟 𝑙𝑜𝑣 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 ℎ𝑒𝑙𝑒.
Forleden dag havde jeg en kvinde, til fysisk indre rejse — det vil sige en rejse på en fysisk ubalance eller sygdom.
Kvindens underbevidsthed fandt tilbage til et kerne-minde, som havde påvirket hende dybt.
Som barn havde hun været vant til at søge sine to ældre søskende, når der opstod konflikter ude på legepladsen. De var hendes tryghed. Hendes støtte.
Men en dag, da hun som 10-årig løb ind for at hente deres hjælp, blev hun afvist.
Hendes mor havde nemlig sagt til de ældre søskende, at de ikke længere skulle involvere sig, når deres lillesøster fik problemer. Nu skulle hun lære at klare det selv.
Måske var intentionen god. Måske ønskede moderen at styrke sin datter.
Men barnet var ikke blevet forberedt.
Og det, der måske var tænkt som hjælp til selvstændighed, satte sig i stedet som en fastfrosset følelsesoplevelse af svigt, chok og dyb skuffelse.
Indeni var hun knust.
Men overlevelsesstrategien blev hårdhed.
Bag hårdheden lå en dyb vrede, magtesløshed og en følelse af uretfærdighed. En smerte over ikke at forstå, hvorfor hendes tryghed pludselig blev taget fra hende — uden hjælp til at forstå konflikter eller lære at stå i dem med sig selv i behold. 🙏
De fleste af os kan måske mærke medfølelse med barnet i denne situation.
Vi kan levende forestille os frustrationen og ensomheden i at stå med noget, der føles for stort for et barns nervesystem at rumme alene.
Men det gælder også de mindre situationer i et barns liv.
Et lille barn, der bryder sammen over ikke at kunne lyne sin jakke. Ikke kunne få strømperne på. Ikke kunne binde sine snørebånd. Ikke kunne få kroppen med på det, det så gerne vil.
Behovet for at blive mødt i ro, forståelse og medfølelse er ikke mindre dér.
For hvis barnet står alene med følelsen af ikke at kunne mestre, kan frustrationen og vreden begynde at vende sig indad — som en følelse af at være forkert.
I den indre rejse fik det indre barn adgang til de ressourcer, det havde manglet dengang.
En ny oplevelse kunne skabes indefra.
Og det er noget af det smukkeste at være vidne til: Når noget gammelt og stivnet får mulighed for at blive blødt igen. Når kontakten til os selv genskabes dér, hvor vi engang gik i stå. 💖