13/03/2024
Forskningen fra Manuvisions projekt med behandling af soldaterveteraner med PTSD er endeligt blevet udgivet, og resultaterne er ret fantastiske! Projektet ledte til efteruddannelsen i Chok og Traume terapi, som jeg blev uddannet i sidste år og allerede kan se effekterne af i min praksis ved briksen. 🙌
BANEBRYDENDE RESULTATER I MANUVISION KROSPTERAPI MOD PTSD
Hos Manuvision er vi stolte af at kunne dele de positive resultater af forskningen i Manuvisions behandling af krigsveteraner med PTSD. Resultaterne er udgivet i det anerkendte tidsskrift Mental Health Science og viser, at det er muligt for krigsveteraner at få reduceret eller helt at slippe for de invaliderende konsekvenser af PTSD efter 6 måneders behandlingsforløb hos os:
65 pct fik reduceret deres PTSD-symptomer markant - modsat 27 pct der kun modtog medicin og kognitiv terapi
35 procent havde ikke længere symptomer nok til at få stillet diagnosen PTSD - sammenlignet med 5 procent i kontrolgruppen, der kun fik behandling med medicin og kognitiv terapi.
MERE KROP I PSYKIATRIEN
"Resultaterne vidner om, at kropsterapi kan være et væsentligt supplement til psykologisk og medicinsk funderet behandling af mennesker med PTSD. Det nye er, at vi har afprøvet kropsterapi i en klinisk setting, så vi har kunnet måle, om det virker på nogle af de mennesker, som har det allersværest, nemlig soldaterne,” siger projektets projektleder og seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Nanna Gram Ahlmark.
Læs mere om forskningsprojektet og Manuvisions behandling af PTSD, stress og traumer på manuvision.dk/forskning