23/05/2025
Det er i den grad en tid med kontraster. Liv, død, opvågning, udslettelse.
Det er svært at fatte. Jeg har svært ved at forholde mig til det. Også fordi jeg ikke kan ændre på at verden er helt og aldeles f**ked up og der er mennesker som aggerer som bestialske dyr. Mennesker som synes at de har ret til at udrydde andre mennesker. Som synes at de har mere ret til at være til end andre. Og de får lov til det.
Det er en frygtelig absurditet at det sker og foregår lige nu, mens jeg sidder her mæt efter morgenmaden og med eftersmagen af min morgenkaffe. Tryg i min lejlighed.
Igår aftes gik jeg ned af Nørrebrogade og stødte på en demonstration mod udryddelsen af befolkningen i Gaza. Jeg mærkede den energi der var. Den utrættelige kamp. Mennesker som står op for mennesker.
Det er det vi må holde fast i. At stå op for hinanden, os selv og den forandring vi ønsker at skabe. Om det så bare er i det små. Tage ansvar for at vi kan møde os selv og verden fra et sted hvor tryghed og kærlighed fylder mere end frygten. Derfra kan vi nærer helheden, i en tid hvor meget synes splittet, fragmenteret og i opbrud.
🕊🕊🕊🕊
