Ida Schløer - Krop & Cyklus

24/06/2025

17/06/2025

Det sagde en klient i dag, da vi talte om, hvordan det gik med at have fokus på sin cyklus i hverdagen.

Vi havde sammen arbejdet med de forskellige faser i hendes cyklus, og hun forstod det hele.

Og så kom hverdagen.

Med strukturer, der langt fra understøtter cyklisk livsstil.

Strukturer der bygger på en lineær tankegang, hvor vi skal agerer og præstere på samme måde hver dag.

Og med konstante ydre ansvar, opgaver og inputs, der hiver vores fokus væk fra os selv.

Børn, der skal tages af.

Opgaver og ansvar som leder i en stor organisation.

Ting der skal planlægges og arrangeres.

Sociale medier og nyheder der trækker i vores opmærksomhed. 

Et hjem, der skal holdes.

En vane i at fokusere og prioritere det ydre, frem for dét, der sker i os selv.

Det var en stor øjenåbner for min klient:

HVOR fremmed det var for hende, at vide hvor hun er i sin cyklus og hvad det betyder for hende. 

Det stod klart for hende, at det er noget hun aktivt selv skal vælge til.

For hende handler det ikke om “mere alenetid”.

Det handler om at holde fast i sig selv.

Hver dag.

At skabe et indre rum, hvor HUN er den vigtigste.

Hvor hun spørger sig selv: Hvordan har jeg det?

Det er som at lægge et anker i sig selv.

Og uden det anker mister vi retning.

Vi mister fornemmelsen af vores grænser og behov.

Og hvis vi ikke selv lytter til os selv og tager os selv alvorligt – hvordan skulle vores omgivelser så gøre det?

For min klient er det en helt ny måde at være i verden på:

At vende opmærksomheden indad.

At give plads til dét, der fylder i hende.

Og ligesom alt andet nyt, så kræver det øvelse.

Og støtte.

Vores sessioner er et vigtigt holdepunkt for hende.

Et fast tidspunkt, hvor hun bliver mindet om, at det her arbejde er vigtigt.

At hun er vigtig.

At det, hun mærker, betyder noget.

Måske genkender du, hvor nemt det er at glemme sig selv i hverdagen.

Og måske kunne du også godt bruge et rum til at blive mindet om at prioritere dig selv.

Og redskaberne til at lære hvordan du kan gøre det i hverdagen.

Så send en DM med ordet KROP - så vil jeg fortælle dig mere om, hvordan jeg kan støtte dig 💚

27/03/2025

For mig handler feminint lederskab om at være guidet indefra – fra hjerte og sjæl – og lade den indre forbindelse forme vores valg i det ydre.

Det betyder, at vores handlinger udspringer fra vores dybeste formål i livet – uanset om det viser sig privat eller arbejdsmæssigt – og at netop dét er vores vigtigste bidrag til dem omkring os og til verden.

Det handler ikke om, at vi tilsidesætter os selv – men om at leve i kontakt med det, der føles sandt, og som bringer os tættere på noget større end præstation, prestige og forventninger.

Vi navigerer ikke kun med hovedet. Vi mærker med kroppen, lytter til vores fornemmelser og tør tage skridt i uvished.

Feminint lederskab er ikke bundet til køn – det er en arketypisk energi i os alle. Det nærende, skabende, mørke og modtagende.

Det har taget mig mange år at finde hjem i denne del af mig – og det er stadig en daglig øvelse at leve med tillid til den.

For jeg lærte noget andet: At regne den ud. At vælge de sikre veje. At stole på systemerne og på “de kloge”. At det indre var upraktisk og irrationelt.

Men jeg mistede langsomt min livsglæde og indre frihed.

At finde tilbage har krævet meget. Første skridt var at vide, at der fandtes en anden måde at være i verden på.

Og derefter at finde dem, der havde gået vejen – og give mig selv lov til at lære af dem.

For mig er rejsen det hele værd.

For jeg tror, vi kaldes – indefra og fra Jorden – til at være her på en ny måde.

At skabe indefra, i stedet for at gentage det gamle.

Jeg tror, det er sådan, vi skaber en kultur, der er holdbar.

For os selv.

Og for Jorden 💚

21/03/2025

Når vi undgår terapi fordi vi er bange for, hvad vi vil møde, så undgår vi os selv

Og vi efterlader vores indre barn, der stadig bærer på for meget indeni os

Vi siger til hende, at hun må fortsætte med at klare sig selv alene

Ligesom hun måtte klare følelserne alene dengang, hvor hun valgte at lukke ned for dem

Vi vender hende ryggen

Vi svigter os selv

Og vi afskærer os selv - og verden - for de indsigter, gaver og talenter, vi får adgang til, når vi lever fra hjertet

☘️

Det er ikke altid nemt eller rart at møde det, vi gemmer på inderst inde

Men det er den eneste vej til at kende os selv fuldt ud og leve i vores egen sandhed

Det første skridt er ofte det sværeste

Men det er åbningen til at stå endnu stærkere i det, der allerede er dit 💚

11/03/2025

Det her er et billede af mig for 1,5 år siden

Jeg sidder alene på en strand kort tid efter, at faren til min søn fortalte mig, at han havde givet op på vores forhold

Vi havde haft det svært længe og inderst inde vidste jeg godt, hvor vi var på vej hen. Men en del af mig håbede stadig

Så jeg (og vi) havde kæmpet

Men da min mand kom hjem efter 4 dages retreat og sagde, at han ikke havde de rette følelser til at forstætte, var der ikke mere at kæmpe for

Det var en mavepuster. Og en forløsning endelig at kunne se sandheden i øjnene

Det var starten på en af de vigtigste dele af min helingsrejse

For jeg tog et valg den dag: jeg valgte, at mit værd ikke afhang af, om han ville være sammen med mig

Jeg valgte, at jeg ikke ville sammenligne mig med den kvinde, som jeg vidste, at han inderst inde ønskede at være sammen med

Jeg vidste, at jeg intet havde med ham eller hende at gøre

Og jeg vidste, at der var noget dybere indeni mig, som jeg blev kaldet til at mærke

Så jeg mærkede. En dyb sorg, forladthed, ensomhed og fortvilelse

Det var tydeligt, at følelserne var større end kun det her brud

Jeg mærkede al den sorg, jeg ikke havde tilladt mig selv at mærke igennem livet - fra alle mine tidligere break ups og hjertesorger

Jeg mærkede den forladthed, som jeg mødte i starten af livet, da jeg blev lagt i kuvøse som nyfødt og adskilt fra min mor alt for tidligt og voldsomt

Jeg sad med min indre baby

Og jeg græd - uendeligt meget

Jeg måtte bruge ALLE de redskaber, jeg havde lært omkring at være med mine følelser, være selvkærlig og tålmodig, have tillid til livet og tilgive mig selv, andre og livets udfald

Det var en af de mest intense perioder, jeg har været igennem

Fordi jeg valgte at gå igennem smerten - og ikke undvige den, som jeg plejede

Jeg valgte at forløse fortiden, så jeg ikke længere skulle være fanget af den

Samtidig med at livet fortsatte: jeg skulle være mor, deltids-hjemmepasse min søn, opbygge en virksomhed, ordne en skilsmisse og flytte

Det var et skelsættende valg den dag. Det satte retningen for, hvordan min familie kunne lande i sin nye struktur.

Og vigtigst af alt satte det en ny retning for mit forhold til mig selv 💚

08/03/2025

Jeg smiler mig nogle gange, når jeg hører folk sige, at ligestilling er klaret ☺️

Ligesom jeg undrer mig over, når vi brokker os over, at vi ikke er i mål 🙃

For mig giver det sig selv, at vi ikke har reel ligestilling – altså at “det kvindelige” vægtes lige så højt som “det mandlige”.

Selvfølgelig.

Vi ændrer ikke flere tusinder års undertrykkelse og udskamning på 50 år – heller ikke på 100 eller 200 år.

Ting tager tid.

Ligegyldigt hvor meget vi ændrer lovgivningen, bor historien i os.

Den bor i os som de små stemmer, der fortæller os, hvordan vi “bør” leve og se ud.

Som den måde, vi ser på vores krop og de kvaliteter, den står for.

Hvordan menstruation, cyklus, graviditet og fødsel stadig er skjult, ignoreres eller behandles som et problem.

Den bor i os i måden, vi må overhøre vores krops naturlige rytmer og behov for at passe ind i rammer, der er skabt til mænd.

Den bor i os i måden, vi overbruger os selv for at leve op til alle krav – både på arbejdet og i hjemmet.

Og den bor i os igennem alt det, vi ikke engang selv ved, er muligt at opleve i en kvindekrop – af nydelse, visdom og forbindelse til os selv og naturen ⚕️

Der er meget, vi har at åbne op for og give plads til i oplevelsen af at være kvinde (ligesom der er masser mere for mænd) 🙌🏼✨

Og for mig er det spændende at være en generation, der for alvor kan vække den del i os selv og i vores kollektive bevidsthed.

Glædelig fejringsdag.

💜💜💜

06/03/2025

Når vi ikke kan rumme vores egne følelser og tanker, løber vi hovedløst rundt og leder efter en anden, der kan bære det for os

Når vi ikke kan give os selv forståelse og omsorg bliver vi desperate og omklamrende

Når vi ikke tør være intime med vores eget indre, skubber vi dem væk, der viser os sårbarhed

☘️

Når vi ikke kan “holde” os selv, vil vores relationer aldrig blive frie og trygge

For de vil bygge på en søgen efter noget, vi ikke kan få udefra

☘️

Alle vores forhold starter med forholdet til os selv ❤️

27/02/2025

Kære kvinde

Din krop er ikke din fjende 💚

Din krop er ikke en ting, du skal kontrollere og holde i skak for at komme igennem livet

🍀

Det er ikke en byrde eller noget “der skal overstås”, at du skal føde dit barn

Det er ikke en fejl, at din indre tilstand skifter i takt med din cyklus

Det er ikke en belastning, at du bløder og føler dig tung og indadvendt en gang om måneden

Det er ikke en deffekt i dit væsen, at alting bliver vendt på hovedet indeni dig i overgangsalderen

🍀

Din krop - og alle de oplevelser den giver dig adgang til - er din vigtigste allierede i at forstå dig selv

I at passe på dig selv fysisk, følelsesmæssigt og psykisk

Det er din vej til at udvikle dig igennem livet

Til at finde din unikke vej og skabe det liv, der nærer dig mest

Det er din største indgang til at forstå og leve i samspil med livets mysterium

Livet og døden

🍀

Din krop bærer på et sprog, som du måske aldrig har lært at forstå

Du har måske endda lært at ignorere det, at overrule det og se ned på det

I så fald er du ikke alene

Men - kære kvinde

Det sprog er muligt at genlære

Og sammen kan vi give det en plads i vores hverdag 🌸

22/02/2025

Jo mere jeg mærker mig selv

Jo mere mærker jeg livet omkring mig ☘️

Jeg mærker kærligheden og forbindelsen til menneskerne omkring mig ❤️

Jeg mærker forbindelsen til livet i alt om mig - i luften, i træerne, skyerne, bladene 🌸

Vejen til dybden i livet, går igennem mig selv 🌓
.