Stine Søfting - Krops & Psykomotorisk Terapeut

25/11/2025

Jeg er utrolig glad for at kunne dele, at Kringlebakken og jeg, igen i år har modtaget penge fra Velliv fonden, til at styrke trivslen hos brugerne af Kringlebakken.

I år vil projektet have tre elementer:

1. Individuelle stress og traume behandlingsforløb (behandling & samtale).
2. Fire kursus gange med fokus på minoritets stress, længerevarende smerter og vold. Vi skal kigge på kropslige responser, respons baseret praksis, nervesystemet og strategier til at håndtere en krop i alarmberedskab/nedlukning.
3. Et bevægelsesforløb på seks gange hvor vi skal arbejde med kroppen i bevægelse, vagusnerven, åndedrættet, proprioception og afspænding.

Kringlebakken er en NGO som har fokus på etniske minoritets kvinders trivsel. Kvinderne er i alderen 20-50 år og flere af dem har små børn. Huset har en masse aktiviteter, bl.a dansk undervisning med mulighed for børnepasning i husets tilknyttede børneinstitution, hjælp til jobsøgning, rådgivning ift. diverse offentlige instanser, samt sociale netværks arrangementer – for bare at nævne nogle af aktiviteterne. De har også en del projekter ud af huset, hvor de forsøger at give kvinderne i huset en (meget vigtig) stemme, i en ellers meget ensporet debat om integration.

Kvinderne som kommer i huset, er alle immigreret til Danmark. De oplever bl.a. tab af familie og netværk, sprog, status, kompetencer og selvtillid. De høje krav til opnåelse af opholdstilladelse og statsborgerskab, usikkerhed for egen og børns fremtid, høje krav på uddannelses- og arbejdsmarked, skiftende og svært forståelige regler på lovgivningsområder samt oplevelser med diskrimination, stigmatisering og racisme fører til, at mange af kvinderne dagligt lever med minoritets stress. De har reaktioner som angst, depression, kroniske smerter, forhøjet alarmberedskab, søvnbesvær, kropslig uro og PTSD. At se disse reaktioner, som helt normale responser på et system og et samfund som minoriserer og stigmatiserer dem, er en vigtig del af projektet.

Med dette års projekt håber vi at kunne bygge videre på sidste års erfaringer og fortsætte det trygge rum vi sammen fik skabt, med plads til at dele oplevelser & erfaringer, redskaber & strategier.

Sammen bliver vi stærkere❤️

16/06/2025

Følelser er ikke problemet.
De er en del af livet, en del af det at være menneske.
Men nogle gange kan de føles for overvældende.
Og så lukker vi ned, spænder op, reagerer hurtigt, trækker os – eller bliver helt tomme.

Rumning er en færdighed.
En evne til at være med det, der føles – uden at skulle fikse det eller blive overvældet.
Det handler ikke om at gøre følelserne mindre, men om at gøre pladsen større.

Når vi rummer, skaber vi indre rum i kroppen.
Rum til sorg, glæde, vrede, frygt – uden at skulle handle på det hele lige nu.
Vi mærker det, mens vi holder fast i os selv.

For mange af os var der ikke plads til bestemte følelser, da vi var børn.
De blev mødt med tavshed, kritik – måske endda skam eller vold.
Og så lærte kroppen at beskytte sig.
At lukke sammen.
Især foran på brystet – det mest sårbare sted.

Denne sammentrækning sker helt instinktivt.
Men det kan gøre det svært at trække vejret frit.
Som om luften ikke rigtig kan komme hele vejen ned.

Evnen til at rumme vores følelser hænger tæt sammen med vores evne til at trække vejret.
Når vi kan trække vejret frit, kan vi være med mere, både at det svære og det smukke.

At rumme handler ikke om at presse os selv til at mærke mere end vi kan holde til. Det er ikke en præstation, men en måde at være til stede på.
Det handler om langsomt og blidt, at åbne kroppen op for det, der allerede er der.
At kunne rumme er at kunne føle – uden at blive overvældet.

💫 Øvelse: At åbne op i åndedrættet
Sæt dig et sted, hvor du føler dig nogenlunde tryg.
Luk øjnene hvis det føles rart, og ret opmærksomheden mod dit åndedræt.
Lad det bevæge sig som det vil – du skal ikke ændre det.
Placer dernæst din opmærksomhed ved din åndedrætsmuskel.
Forestil dig at den deler din overkrop i to dele; en del med din mave og en del med din brystkasse.
Forestil dig, at du trækker vejret i begge retninger – op mod kravebenene og ned mod maven, samtidig.
Fornem hvordan det sanses når åndedrættet bevæger sig i begge retninger samtidig.

Sid et par minutter og træk vejret i begge retninger – op og ned – og se om det er muligt for kroppen at åbne op.

Mærk til sidst om du kan fornemme en forskel, om området sanses anderledes end før øvelsen.

Hvis du gerne vil høre øvelsen, så ligger den frit tilgængelig på min hjemmeside (https://www.stinesofting.dk/om-behandlingen/gratis-lydfiler-faerdighedstraening).
Her kan du lytte til den, eller downloade den så du altid har den med dig.
God fornøjelse❤️

09/06/2025

Centrering er en kropslig færdighed, hvor vi bringer opmærksomheden tilbage til kroppens centrum – et fysisk balancepunkt, som ligger lige foran forsiden af 4.-5. lændehvirvel. Ca. tre fingers bredde under navlen.

Det er her, mange oplever en fornemmelse af at være samlet – i kroppen og i sig selv.

Når vi har kontakt til dette punkt, forbedres ofte både koordination og stabilitet, og det kan give en oplevelse af øget ro og overblik.

Anatomisk er området særligt, fordi det fungerer som et fascie knudepunkt – et sted hvor kroppens bindevævssystem mødes og hænger sammen.
Det gør centret til et naturligt omdrejningspunkt, både fysisk og sanseligt.

Ved stress eller længerevarende alarmberedskab kan vi miste kontakten til kroppen – især til vores midte.
Det kan give en oplevelse af at være ude af balance, både mentalt og kropsligt.

Centrering er en måde at genetablere den kontakt på.

💫 Øvelse: Kryds foran på kroppen

Sid eller stå oprejst.

Løft i roligt tempo højre knæ og før det mod venstre albue så det mødes i et kryds foran på kroppen

Skift til venstre knæ og højre albue.

Fortsæt i dit eget tempo – langsomt og med opmærksomhed.

Mærk at der sker en aktivering af dine mavemuskler, når du gør det – både i overfladen og i dybden.

Bevægelsen kan laves stort eller ganske småt, så du næsten kun tænker på at lave den - find det niveau, der føles rart for dig.

Brug et par minutter på at lave øvelsen.

Mærkes det anderledes i kroppen nu ift. før du lavede øvelsen?

Hvis du gerne vil høre øvelsen, så ligger den frit tilgængelig på min hjemmeside (https://www.stinesofting.dk/om-behandlingen/gratis-lydfiler-faerdighedstraening).
Her kan du lytte til den, eller downloade den så du altid har den med dig. God fornøjelse❤️

02/06/2025

Grounding handler om at finde fodfæste.

Det er en kropslig færdighed, hvor vi støtter nervesystemet i at falde til ro.
Ikke fordi alt er perfekt – men fordi kroppen får kontakt med noget stabilt.

Mange, der har oplevet stress, traumer eller vold, har lært at leve “oppe i hovedet”.

Vi forudser, scanner, spekulerer, mens kroppen føles fjern, uklar eller anspændt.
Det er en overlevelsesstrategi. Men over tid bliver det udmattende.

Grounding begynder i det små.

Det er at mærke dine fødder mod gulvet. Det er at læne dig tilbage i stolen, og sanse vægten af din krop.
Det er når åndedrættet, får lov at blive lidt dybere.
Det er at være i kroppen - ikke bare i tankerne.

Grounding er også jordforbindelse:
En fornemmelse af, at noget bærer dig – og sender kraft op gennem dine ben, hver gang du går.

Når vi retter opmærksomheden mod underlaget, mod støtten nedefra, flytter vi fokus væk fra tankemylder og uro. Vi begynder at stå mere fast – både fysisk og følelsesmæssigt.

💫 Øvelse: Tyngde i kroppen
Sæt dig på en stol, så begge fødder har god kontakt til gulvet.

Læg mærke til underlaget – er det hårdt, blødt, varmt, koldt? Og se om det er muligt for fødderne at blive tunge.

Lad nu hænderne hvile på dine lår og mærk tyngden af dine arme.

Luk øjnene hvis det føles trygt, og følg åndedrættet et øjeblik.
Forestil dig, at hver udånding sender lidt mere vægt ned i stolen og ned gennem dine fødder.

Mærk hvordan du bliver båret – uden at du skal gøre noget.

Bliv her i 2-3 minutter.

Måske føles det anderledes, når du rejser dig igen?

Hvis du gerne vil høre øvelsen, så ligger den frit tilgængelig på min hjemmeside
(https://www.stinesofting.dk/om-behandlingen/gratis-lydfiler-faerdighedstraening).
Her kan du lytte til den, eller downloade den så du altid har den med dig. God fornøjelse❤️

26/05/2025

Afgrænsning – at kunne mærke dig selv i mødet med andre

Når vi er i alarmberedskab, trækkes vores opmærksomheden ud i omgivelserne. Det handler om at være på forkant med det der måske kunne ske. Vi bliver gode til at scanne omgivelserne, læse andre mennesker, deres stemning, deres behov. Vores overlevelse afhænger af det – eller det tror systemet i hvert fald.

Afgrænsning er en kropslig færdighed og støttes af kontakten til vores bagside. En færdighed hvor vi kan bevare kontakten til os selv i mødet med andre.

Afgrænsning støtter kontakten til mine værdier, mine grænser og hvad der er vigtigt for mig – i relationen med andre.

At træne afgrænsning kan støtte vores nervesystem til at forstå, at der ikke er fare på færde når jeg er sammen med andre, at det er ok at trække opmærksomheden hjem til mig selv igen.

💫 Øvelse: At sanse bagsiden

Sæt dig på en stol, så begge fødder har god kontakt til gulvet.

Start med at fornem fødderne mod gulvet, hvis dette er svært kan du presse dem let ned mod gulvet på en indånding.

Lad nu opmærksomheden gå videre til bagsiden af dine ben. Du kan her fokusere på benenes kontakten med stolen.

Ret herefter opmærksomheden op mod ryggen. Du kan starte med at fornemme de steder hvor ryggen har kontakt til stolen, og dernæst de steder der ikke er kontakt.

Se så om du kan fornemme dit baghoved.

Mærk nu hele bagsiden af kroppen på en gang. Måske der er et sted som er tydeligere at sanse? Hold din opmærksomhed her, mens du langsomt orienterer dig ud i rummet omkring dig.

Mærk om det bliver svært at bevare kontakten til bagsiden.

Sid nu et par minutter og fornem bagsiden mens du er i kontakt med omverden.

Hvis du gerne vil høre øvelsen, så ligger den frit tilgængelig på min hjemmeside (https://www.stinesofting.dk/om-behandlingen/gratis-lydfiler-faerdighedstraening).
Her kan du lytte til den, eller downloade den så du altid har den med dig. God fornøjelse❤️

21/05/2025

Tusind tak for de fine ord. Jeg bliver så rørt. Det er fortællinger som dette der får mig til at føle at jeg har verdens bedste job❤️

I et år har Kringlebakken via generøse midler fra Velliv foreningen kunne tilbyde Psykomotorisk traumeterapi v/ Stine Søfting til 8 kvinder i svære livsomstændigheder. Her bringer vi Marias fine evaluering:

"Jeg vil gerne dele en kort opfølgning på den psykomotorisk stress- og traumeterapi, jeg har været så heldig at modtage gennem Integrationshuset Kringlebakken.

Efter flere samtalesessioner, hvor vi arbejdede med tidligere oplevelser og identificerede mønstre af spændinger og følelsesmæssige reaktioner, foreslog terapeuten, at vi begyndte på massage-delen af terapien. I starten var jeg usikker på, hvad jeg kunne forvente. I modsætning til traditionelle massager, som jeg har prøvet tidligere, var denne massage meget blid. Berøringen var let og bevidst, og den fokuserede ikke på dyb muskelarbejde, men snarere på at berolige nervesystemet og skabe kontakt med bestemte områder af kroppen.

Det, jeg fandt bemærkelsesværdigt, var, hvordan jeg – selv ved meget let berøring, nogle gange bare ved at terapeuten lagde hånden forsigtigt på en del af min krop – kunne mærke en dyb ro, næsten som en bølge af afslapning i det område. Det var ikke smertefuldt eller intenst, men det var effektivt på en helt anden måde. Jeg oplevede nogle gange, at dele af min krop blev afslappede eller let følelsesløse på en beroligende måde – næsten som om min krop gav slip på noget, den havde holdt fast i.

Denne oplevelse har hjulpet mig med at forstå, hvor meget følelsesmæssig spænding jeg ubevidst har båret i min krop – især efter flere år i overlevelsesmode. Gennem denne terapi er jeg begyndt at føle mig mere tryg i min egen krop. Den har hjulpet mig med at regulere mine følelser bedre, sove mere roligt og føle mig mere jordet. Jeg har nu indset, at det at hele et traume ikke kun handler om at tale om det, men også om at give kroppen mulighed for at give slip på det, som ord ikke helt kan udtrykke.

Jeg vil gerne sige tak for, at denne terapi blev gjort tilgængelig for mig. Den har haft en stor positiv betydning for mit velbefindende og min evne til at komme videre med større stabilitet og følelsesmæssig styrke".

Med venlig hilsen
Maria🌸

En stor tak til Velliv foreningen for støtten!
Vi håber på midler til at kunne forlænge og videreudvikle dette vigtige projekt.

19/05/2025

Når vi har været udsat for stress, traumer eller vold, kan kroppen komme i et forhøjet alarmberedskab.
Det er hjernens måde at passe på os. At være på forkant med det, der kunne ske.
Vores opmærksomhed skærpes – vi scanner omgivelserne, bevidst eller ubevidst – og lukker store mængder sanseindtryk ind.

Det er klogt, men også krævende.

Over tid bliver det udmattende at være på vagt hele tiden, at skulle sortere i alle de store mænger sanseindtryk. Det kan give os en oplevelse af at føle os overstimuleret, hurtigt udtrættet, og have svært ved at finde ro.

Det er her, færdighedstræningen kommer ind.

Ikke som en metode til at fikse dig – men som en praksis, der støtter dig i at vende hjem til kroppen og dig selv igen.

Det handler om at finde strategier som virker for dig og gentage det, så din krop og dit nervesystem begynder at stole på, at det kan gøre noget andet end at være i alarmberedskab, gå i frys eller lukke ned.

Jeg arbejder med fire grundlæggende kropslige færdigheder, som alle bliver udfordret når vi er i alarmberedskab:

🔹 Afgrænsning – at kunne mærke mig selv i kontakten med andre

🔹 Grounding (jordforbindelse) – at få fornemmelsen af tyngde og et underlag som bærer mig

🔹 Centrering – at kunne mærke mit center, inde midt i kroppen

🔹 Rumning af emotioner – at kunne være med de følelser der er, uden at blive for overvældet

Færdighederne hjælper os med at være i kontakt med os selv og vores krop, navigere i verden og skabe mere plads til at være – uden hele tiden at være i alarm.

De næste uger dykker jeg ned i hver færdighed i et opslag for sig. Og kommer med forslag til hvordan du kan skabe kontakt til dem på.

Du er velkommen til at læse med, og måske mærke efter, hvilken en af færdighederne der taler mest til dig.

Skulle du få lyst til at træne de fire færdigheder, vil de løbende blive lagt op som lydfiler på min hjemmeside (https://www.stinesofting.dk/om-behandlingen/gratis-lydfiler-faerdighedstraening).
Her kan de downloades ganske gratis.

God fornøjelse❤️

09/05/2025

Mange tænker, at det vi har været igennem, først og fremmest lever som minder i tankerne.

Men kroppen husker.

Den lagrer vores oplevelser i spændinger, i åndedrættet, i ubevidste reaktioner og i måden, vi er i kontakt med os selv og andre på.

Når vi har været udsat for stress, traumer, eller svære oplevelser over tid, forsøger kroppen at hjælpe os. Ikke nødvendigvis med ord – men med handling: trække sig væk, spænde op, holde vejret, være på vagt.

Det er ikke tegn på, at der er noget galt med os.
Det er et tegn på, at kroppen har været i gang med at beskytte os.

Men de gamle strategier kan blive hængende – også når vi ikke længere har brug for dem. Og det kan gøre det svært at være i ro, mærke sig selv eller at være i kontakt med andre.

I PMST (psykomotorisk stress og traume terapi) arbejder vi med netop det: At kunne blive vidne til de gamle strategier. At undersøge, hvordan noget sanses – og give plads til det, der har været svært at rumme alene. At mærke og forstå at jeg kan gøre noget andet. At jeg faktisk har et valg.

Dette skaber nye erfaringer i kroppen.

I PMST får kroppen tid og plads til at fortælle sin version af historien.

Ikke ved at presse – men ved at lytte.

04/05/2025

I denne uge afsluttede jeg det projekt på kringlebakken, som jeg har haft fornøjelsen af at stå for det sidste halve år. Det har været spændende, lærerigt og ikke mindst skønt, at få lov til at være en del af kringlebakkens hverdag igen. Jeg har mødt en masse seje kvinder, blevet inspireret til nye måder at forstå modstand mod vold og hvorledes vi mennesker har en ufattelig evne til at passe på os selv, også i de mest udsatte situationer.

Projektet som har bestået af oplæg og individuelle behandlingsforløb har kredset omkring stress, alarmberedskab, nervesystemet, afspænding, kroniske smerter, minoritets stress, partnervold, racisme og hvordan det hele hænger sammen med kroppen.

Tusind tak for samarbejdet Kringlebakken og til Velliv for at støtte projektet økonomisk, og dermed nogle af de mest udsatte kvinder i vores samfund.

Skriv til mig hvis du vil høre mere om den undervisning jeg tilbyder eller tænker, at det måske kunne være aktuelt der hvor du har din hverdag.

Heldigvis er dette ikke det sidste forløb jeg har på programmet. Allerede efter sommerferien starter jeg et nyt undervisningsprojekt op i samarbejde med Kofoeds skole. Men mere om det senere…

09/04/2025

Vi taler ofte om at føle os trygge – men hvad betyder det egentlig, helt fysisk?
Vores nervesystem vurderer konstant: "Er jeg sikker lige nu?" Det sker ikke med ord eller tanker, men via sanser, stemninger, blikke og kontakt.
Det kaldes neuroception, og her spiller vagusnerven en central rolle. Den mærker alt før vi selv gør det – og hjælper kroppen med at reagere på omgivelserne.
Når vi føler os trygge, aktiveres den parasympatiske del af nervesystemet – den del, som hjælper os med at falde til ro, fordøje, mærke os selv og være i kontakt med andre.
Når vi er utrygge, aktiveres sympatikus – den del, der gør os handlekraftige, får os op i tempo og klar til at præstere, sige fra eller flygte.
Men utryghed kan også føre til en frys tilstand. Et handlingsstop. En oplevelse af fastlåsthed, af ikke at kunne bevæge os selvom systemet er parat til at handle.
Som en sidste udvej, hvis truslen er for overvældende, kan nervesystemet benytte sig af nedlukning. Kroppen trækker sig, energien forsvinder, og vi oplever tomhed, følelsesløshed eller opgivelse. Det kaldes dorsal vagal aktivering – og er en ældgammel overlevelsesstrategi i nervesystemet.
Det er her, vi fjerner os fra kontakt – både med os selv og andre.
Det handler ikke om kun at være i ro hele tiden.
Det handler om bevægelse og balance.
At kunne skifte gear – op, ned, ud – alt efter hvad livet kalder på.
Når nervesystemet er fleksibelt, kan vi mærke, hvornår vi skal sætte tempoet op, hvornår vi har brug for at lande, eller hvornår vi har brug for at bevæge os ud af frys eller nedlukning.
Det er dér, vi trives – når vi kan pendulere mellem aktivering og hvile.
Og netop denne pendulering og fleksibilitet i nervesystemet bliver udfordret ved stress og traumer.
Vi mister orienteringen. Vi får sværere ved at regulere.
At kunne regulere os selv – enten op, ned eller ud af frys og nedlukning – er en færdighed, som bygger på samregulering.
Samregulering begynder allerede, når vi som nyfødte læner os ind i den voksnes nervesystem for at finde tryghed.
Samregulering er når vi bliver mødt af et roligt blik, en venlig stemme, eller et nærvær, der fortæller os, at vi hører til.
Med tiden – og i kontakt med trygge voksne – lærer vi langsomt at regulere os selv.
Om der skal skrues op, ned – eller skabes bevægelse i et system som sidder fast eller lukket ned.
Det er en færdighed, vi udvikler gennem relation, gentagelse og nærvær.
Samregulering danner fundamentet for selvregulering.
Selvregulering er, når vi lærer at støtte os selv med fx vejrtrækning, grounding, bevægelse eller kontakt til andre.
Selvom fundamentet dannes i barndommen, er det aldrig for sent at lære.
Vores nervesystem er plastisk. Og vores hjerne lige så.
Vi lærer nyt, hele livet igennem.
Heldigvis.

21/10/2024

Jeg har en stor nyhed at dele:

Jeg har i samarbejde med ”Integrationshuset Kringlebakken”, modtaget 60.000 kr. fra Velliv fonden til at lave et projekt med kringlebakkens brugere. Jeg er super spændt på projektet, som består af 8 individuelle behandlingsforløb og 6 undervisnings forløb med fokus på stress/minoritets stress, kropslige regulerings strategier, vold og respons baseret praksis, smerteforståelse og håndtering, samt mindfullness i naturen.

Kringlebakken er en NGO som har fokus på etniske minoritets kvinders trivsel. Kvinderne er i alderen 20-50 år og flere af dem har små børn. Huset har en masse aktiviteter, bl.a dansk undervisning med mulighed for børnepasning i husets tilknyttede børneinstitution, hjælp til jobsøgning, rådgivning ift. diverse offentlige instanser, sundhedsindsatser, samt sociale netværks arrangementer – for bare at nævne nogle af deres aktiviteter.

Kvinderne som kommer i huset er alle immigreret til Danmark. De oplever bl.a. tab af familie og netværk, sprog, status, kompetencer og selvtillid. De høje krav til opnåelse af opholdstilladelse og statsborgerskab, usikkerhed for egen og børns fremtid, høje krav på uddannelses og arbejdsmarked, skiftende og svært forståelige regler på lovgivningsområder samt oplevelser med diskrimination, stigmatisering og racisme fører til, at mange af kvinderne dagligt lever med minoritets stress. De har reaktioner som angst, depression, kroniske smerter, forhøjet alarmberedskab, søvnbesvær, kropslig uro og PTSD.

Med projektet vil vi gerne tilbyde relevante redskaber og strategier til at håndtere en del af den kropslige ubehag og uro som mange af kvinderne har, samt at de reaktioner de oplever i egen krop kan ses som normale responser på et system og et samfund som minoriserer og stigmatiserer dem.

Tjek Kringlebakken ud og de seje projekter de laver for at give kvinderne de er i kontakt med, en meget vigtig stemme i en ellers meget ensporet debat om integration.

06/10/2024

🌟 Velkommen til min nye praksis! 🌟
Der er sket en masse spændende ting på det seneste, og en af de største er, at jeg nu har fået nye lokaler på Ørnevej – kun 5 minutters gang fra Nørrebro station. Her deler jeg en dejlig lille praksis med to andre psykologer.

Jeg har været så glad for min tid i "Huset for køn, krop & seksualitet" og kommer virkelig til at savne de fantastiske mennesker dernede. Men efterhånden som min praksis er vokset (hvilket jeg er utroligt taknemmelig for!), har jeg haft brug for mere plads og mulighed for at kunne holde åbent fem dage om ugen i stedet for tre.

Jeg er dybt beæret over den tillid, I viser mig – både jer, der kommer forbi, og alle jer, der anbefaler mig til jeres netværk. Det gør det muligt for mig at fortsætte med at arbejde med det, jeg brænder for. Tusind tak for det. 🙏

Jeg glæder mig så meget til at byde endnu flere velkommen i min hyggelige praksis på Ørnevej!

Kærlig hilsen,
Stine