26/01/2026
At leve med sorgen
Jeg er mor til et barn, jeg har mistet.
Det er ikke noget, der står bag mig – det går med mig.
Når min datters fødselsdag nærmer sig, ændrer noget sig i mig.
Sorgen bliver mere nærværende.
Savnet fylder mere.
Det er som om tiden trækker tråde bagud, og minderne kommer tættere på.
Hendes latter.
Hendes stemme.
“Hej mor.”
Små øjeblikke, der både varmer og gør ondt på samme tid.
Jeg ved, at hun er væk.
Alligevel kan følelsen af uvirkelighed stadig overraske mig.
For kærlighed giver ikke slip.
På hendes fødselsdag samles vi for at mindes.
Lagkage, kaffe, familie og venner.
Vi skriver små ord på hjerter og lægger dem ved hendes grav.
Ikke for at holde fast i sorgen –
men for at give plads til kærligheden.
Tårerne kommer.
Nogle år stille, andre år voldsomme.
Begge dele er rigtige.
Mange tror, de er alene med deres måde at sørge på.
Men sorgen ligner hinanden mere, end vi tror.
Den taler bare med hver sin stemme.
Hvis du læser dette og genkender noget i dig selv,
så håber jeg, du mærker det:
Du er ikke alene.
Der er plads til din sorg.
Og der er ingen rigtig eller forkert måde at mindes på.
Det, jeg selv har levet med sorgen, bruger jeg i dag til at støtte andre, der står midt i deres.
Mor og sorgvejleder ❤️