10/03/2025
Min rejse ind i sorgen og videre som sorgvejleder
Livet gav mig en gave, som jeg aldrig ønskede mig: erfaringen af den dybeste sorg. Jeg mistede min datter til kræft, og den smerte, der fulgte, forandrede mig for altid. Sorgen var ikke noget, jeg kunne overvinde, men noget, jeg lærte at leve med. I dag er den en del af mig, som et nyt lag af min eksistens. Det var i denne proces, jeg fandt mit kald som sorgvejleder og blande det med psykoterapi og kropsterapi. Når noget er meningsløst hjælper det mig at nået skal give mening.
Sorgen og kroppen
Når vi oplever dyb sorg og krise, sker der forandringer i både sind og krop. Stressen fra tabet sætter sig fysisk: søvnproblemer, hjertebanken, anspændthed og en følelse af konstant alarmberedskab. Kroppen reagerer, som om den skal overleve en trussel, og energien bliver brugt på at håndtere denne indre uro. Som kropsterapeut har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at arbejde med kroppen for at finde lindring. Åndedrættet, bevægelsen og berøringen kan hjælpe os med at forløse noget af den smerte, vi bærer.
Sindet og sjælen
Sorgen ændrer os på et dybt niveau. Det er en eksistentiel oplevelse, der stiller spørgsmål ved alt: Hvem er jeg nu? Hvordan kan jeg leve videre uden mit barn? Jeg har set, hvordan mennesker kan føle sig fanget i chok, skyld, vrede og meningsløshed. Som psykoterapeut hjælper jeg med at give sorgen et sprog og finde en vej igennem de svære følelser.
Det handler ikke om at slippe sorgen, men om at skabe plads til den. Sorgen bliver en del af os, men den behøver ikke være altoverskyggende. Gennem terapeutisk arbejde kan vi finde måder at integrere den på, så vi stadig kan mærke livets lys og kærlighed.
At hjælpe andre
Mit eget tab gav mig en dybere forståelse af, hvordan sorg føles, og hvad den gør ved os. Denne indsigt blev drivkraften i mit arbejde med andre sørgende. Jeg hjælper mennesker med at navigere i deres sorg ved at koble samtale, kropsterapi og bevidst nærvær sammen. Der er ingen rigtig eller forkert måde at sørge på, men det hjælper at have en vejleder ved sin side, når man skal finde sin egen vej gennem mørket.
Sorgen forsvinder ikke, men vi kan lære at leve med den. Den bliver en del af vores historie, vores væsen og vores styrke. Og i denne erkendelse kan vi finde en vej til at leve videre – ikke som før, men på en ny måde.