15/11/2019
I den neuroaffektive kvindegruppe, jeg er guide for, arbejder vi ofte med skammens slør. Det kan i sig selv opleves skamfuldt ("sådan må jeg ikke have det"). Skam infiltrerer så mange aspekter af vores liv, og lægger låg på jeg'ets udfoldelse og tillid.
Grundskam som definition: Skam er oplevelsen af at ens følte sansning af selv bliver disintegreret i relationen med en dysregulerende anden. Et pludseligt skift i den neurale fyring, når selvet ikke kan finde en betydningsfuld anden, og selvet imploderer eller dissocierer.
Skam og utryg tilknytning går næsten altid hånd i hånd (psykopater føler ikke skam)
Skammens udtryk er altid selvbeskyttelse, fx:
-nedgøre andre og/eller ophøje sig (grandiositet)
-gemme sig (inferiositet)
-tend-and-befriend (inferiositet)
-selvkritiske / tåler ikke ros (så kritikken udefra ikke får magt)
-intellektualisering (mental forståelse i stedet for hel-person forståelse)
-arkaiske former af behov og følelser (fordi de aldrig blev mødt)
-en krop med et mønster af stivnen og kollaps (overspænding og underspænding)
-højre/venstre hjerne split (selvsabotage fx)
-kompenserende adfærd (dygtig eller servicerende)
-seksualiserer
-hyperaktivering (fx træning el ludomani) uden kontakt
-skam på andres vegne