05/11/2025
Hun smiler. Men det gør rapporten ikke.
Selvom vores formand, Christina Lehtinen, ser optimistisk ud på billedet, er rapporten, hun holder i hænderne, alvorlig læsning:
Den viser et Danmark, hvor mistrivsel, stress og ulighed vokser, og presset på både mennesker og sundhedsvæsen forventes kun at stige i det kommende årti.
Heldigvis viser rapporten også, at der findes løsninger, hvis vi tør prioritere forebyggelse og mental sundhed.
Som medlem af Forebyggelsesalliancen har Dansk Psykoterapeutforening nemlig bidraget til rapportens anbefalinger med et konkret forslag, som vi tror på, kan gøre en stor forskel:
👉 Etabler kommunale trivsel- og samtalepersoner på skoler, ungdomsuddannelser og arbejdspladser.
✅Tidlige samtaler med uddannede fagpersoner er et dokumenteret, effektivt og økonomisk redskab til at forebygge mistrivsel, før den udvikler sig til sygdom.
✅ Det er en investering i mennesker – og i et mere inkluderende og bæredygtigt sundhedssystem.
Vi opfordrer derfor landets kommende kommunal- og regionspolitikere til at tage mental sundhed alvorligt og tænke forebyggelse og trivsel som en integreret del af den lokale sundhedspolitik.
Forebyggelse er ikke kun en sundhedsindsats – det er en forudsætning for trivsel, læring, arbejdsevne og livskvalitet.
En stor tak til Danica og alle partnere i Forebyggelsesalliancen, som står bag rapporten og det fælles arbejde for et sundere Danmark.
Vi håber, at politikerne over hele landet vil læse rapporten og lade anbefalingerne inspirere til konkret handling – både lokalt og nationalt.
Læs mere om vores bidrag og find rapporten “Får danskerne et længere og bedre liv?” her👇
https://psykoterapeutforeningen.dk/artikler/kv-katalog