09/08/2022                                                                            
                                    
                                                                            
                                            Rent mekanisk er det at styre sin vægt virkelig simpelt... 
 
Du får kalorier (energi) via din kost og drikkevaner.. Lad os sige 3000kcal.. Det svarer ca til en stor pizza fra dominos, eller 8,5 kilo salat 😛 
 
Så har du din forbrænding i løbet af dagen, som er de kalorier din krop forbruger for at vedligeholde sig selv, hjertet skal slå, vejret skal trækkes.. Alt det vi ikke tænker over.. 
 
Og så har vi den motion eller aktivitet vi laver, gå ture med hunden, aktivitets niveauet når vi er på arbejde, vores daglige skridt og selvfølgelig træningen.. 
 
Hvis vores daglige indtag af kalorier ligger under vores daglige forbrænding af kalorier, så vil vi begynde at tabe os. 
 
Så vi kan helt simpelt, enten spise færre kalorier, tilsætte mere salat og mindre pizza/brød etc (for at opnå samme grad af fylde og mæthed i maven - altså en mindre kalorietæt fødevare) eller vi kan øge vores daglige kalorieforbrug, ved at træne, gå flere skridt og være mere aktiv i løbet af dagen. 
 
Men men men.. Alt det handler kun om vægten.. Vigtigere end vægten, er at vi spiser sundt. 
Passer på vores krop og vælger fødevarer der er skabt til vores krop. 
De ting der er tættest på at være “naturlige” er som hovedregel en god kilde til en sundere og mindre kaloriefyldt kost. 
 
Så i stedet for at fokusere på at gøre en masse for at opnå et specifikt resultat, så synes jeg vi skal fokusere på at lave mad hvor vi føler os sunde, er opmærksomme på den effekt maden har på vores krop. Huske at spise vores fibre, ikke nødvendigvis igennem fuldkorns pasta eller fuldkorns brød (som i sig selv er højere i kalorier end mange andre fiber kilder) men gennem planter. Salat, kål, frugt og bær. 
 
Du er en minimalt mere udviklet abekat, så du kan godt tillade dig at spise som en abekat 😛 du er i al fald tættere på en abekat end en donutkat! Eller en pizza maskot 😀 
 
Når du spiser for at være god ved dig selv og din krop, for at fylde sunde kalorier og fødevarer på din lækre kampmaskine, så stiger interessen for mad.  
 
Ikke som en hurtig på farten ting, men som en ting der giver sit liv for dig. Du optager jo i virkeligheden det du spiser, og det du spiser bliver til dig. De kilo du har på kroppen af muskler, fedt etc. Er ikke opstået ud af ingenting, de er opstået ved at du har taget energien fra din omverden og puttet den ind i din krop. Og du fungerer nu i din dagligdag – pga de ting du har integreret i dit system. 
 
Din hjerne, dit hjerte, dit kredsløb, dine muskler og led, fungerer bare bedre når du tænker over hvad du giver af energi. 
 
Misforstå mig ikke, man kan sagtens spise donuts og pizza og have en flot figur, det gør jeg selv. Men jeg kan mærke en direkte effekt af et øget sukkerindtag eksempelvis. 
 
Giv dig selv, din krop og de ting du indtager en kæmpe omgang kærlighed, respekt og taknemmelighed. 
 
Din kost er værd at tænke over.. Det behøver ikke gå stærkt og være en pestilens eller en hurtig kilde til at stille din sult.. Det bør være så meget mere!! Abekat :P
Og søger du inspiration så er retten på billedet at finde hos albertesteegaard på instagram!! MUMS