Forældreskabet, bryd dine mønstre for dit barns skyld. Med Arnannguaq Zeeb

13/07/2023

HVOR STAMMER MIN FASCINATION AF MØNSTRE FRA?

Jeg bliver tit spurgt om hvorfra min fascination af mønstre stammer fra, og om hvilket mønster jeg har lært mest af- Svarene kommer her, i en kort og en lidt længere udgave.

Den korte version:

Min fascination startede i 2002, kort efter jeg kom i plejefamilie.

Indtil nu har jeg lært mest af tanker, alene det at vide at der er mønstre i os, og det er muligt at skabe sit eget mønster, uanset hvad tankerne siger.
Hvordan tankerne tidligere har styret mig og hvordan jeg, med min udelte opmærksomhed kan skabe min egen sti, mit eget mønster.



Den lidt længere version:

Efter jeg i 2022 blev diagnoseret med K-PTSD, blussede min interesse igen op for psykologi, og for hvilken indvirkning det har haft på mig i årenes løb. Og mønstre blev igen min store interesse, jeg havde nu 3 børn og 3 gange så mange grunde til at få indsigt i mig selv.

Især på, hvordan jeg kunne få øje på de uhensigtsmæssige mønstre indeni mig, var målet.



I de tidlige 2000, omkring da jeg kom i plejefamilie, havde jeg svært ved at skubbe tankerne væk. Mørket kom tættere på, selvom mine omgivelser var fyldt med lys, kærlighed og rummelighed. Jeg var i trygge rammer, og alligevel kom hele mit system i beredskab. Jeg var så vant til at være utryg, at tryghed føltes så uvant og farligt for mit system, min krop.

Tankerne begyndte at fortælle mig mere og mere.

“Du skal ikke åbne døren når det banker på, de gider dig ikke”.

“ Du skal ikke se folk i øjnene, du skal blive her i hulen og gemme dig, læg dig til at sove”.

“Sov mere. Luk øjnene og gem dig væk. Gem dig væk, der er ingen der elsker dig alligevel“.

“Du fortjener ikke alt det gode her, du bliver aldrig god nok”.

Efter nogle år sådan, blev jeg så selvudslettende, jeg troede på tankerne og blev mere og mere ensom.

Så hvis jeg skulle videre i livet, var jeg nødt til at udfordre tankerne, ordene der fyldte mig med angst. Jeg var nødt til at skulle ud i livet, ud og turde at møde mennesker, møde livet.

Tankerne som er lige præcis dét, tanker – ord indeni hovedet og ikke mere end det.

Jeg fandt en strategi som gav mig styrke. For hver gang min krop standsede op og mine tanker sagde, nej tak. Jeg skulle udfordre mig selv, gøre det modsatte af hvad tankerne sagde.

Uanset hvad. Jeg skulle bare. Basta.

Jeg vendte det hele på hovedet, så nu hed tanken pludselig - “Åbn døren, de vil dig.” Se folk i øjnene, ud i livet og oplev noget.” Vågn op, der er nogle der elsker dig derude”. “Du fortjener alt og du er god nok ligesom du er”.

Da jeg så rejste mig, efter at have ramt bunden. Så føltes det somom jeg maste mig igennem højt græs, i en tilgroet sti. Der fandt jeg ud af, hvilken styrke der var indeni mig, når jeg turde. Når jeg turde at stole på mig, mig. Ikke mine tanker, men mig.

Og deraf startede min fascination af mønstre, og wow vi mennesker kan så meget mere end hvad vores tanker fortæller os!

Tak fordi du læste med, del meget gerne, hvilket mønster du har lært af!

07/10/2022

Mor ❤️

Idag, for præcis 5 år siden forlod min mor denne jord, og det er også dagen før min fødselsdag, en dag min mor altid huskede og sendte troligt kærlige kort til mig år efter år.

Moderskabet er i mine tanker idag, som det starter og udfordrer, lærer og udvikler sig igennem tiden.

Et kig i min omkreds fortæller, nogle er lige blevet mor og nogle små nye verdensborgere har fået en mor, og andre har idag fejret en mor og nogle har måttet sige farvel til deres mor for sidste gang.

Meget, i denne tid især, bringer mig igen tæt på min mor, og jeg sætter fokus på mit moderskab og mit ansvar.
De mønstre jeg ser omkring mig, og i mig, går igen, de mønstre jeg mærker i mig selv og får øje på, skammer mig over og undskylder for, og gør alt for at ændre. Jeg læser og forsøger på bedste vis at finde en kærlig måde at støtte mine børn i deres opvækst.
De skal lære at opføre sig ordentligt, passe ind i rammer og strukturer og stadig være frie stærke selvstændige individer.

Jeg er fyldt med kontraster indeni, og forsøger konstant at finde en balance.
Min mor-manual, min værktøjskasse er fyldt til randen med råb, lussinger, ydmygelser, skyld, skam og skældud.
Der er selvfølgelig også andre minder, fine minder, som da jeg fik et kæledyr, fik lov til at hoppe i sengen og fik fødselsdagsgaver i stakkevis. Kroppen husker bare bedst de mørke og det er dem der fylder i mig i dag. Jeg ved nu vi mennesker gør vores bedste, at min mor gjorde sit bedste med de kort hun havde på hånden.

Kærlighed er en underlig størrelse, den kan vises igennem gaver, berøring, nærvær og så kan den også bruges som magt og våben.

Kærlighed skal, i min morverden være uforpligtet og allervigtigst ubetinget.

Så når nu min dreng står med hele hånden i nutella glasset, skubber til sine søskende, taber et glas på gulvet, oversvømmer badeværelset, råber og svarer igen eller smækker med døren i arrigskab.
Så føler jeg mig stærkt udfordret for at sige
det mildt.

Udfordret på mig selv, i mig selv.

Jeg gennemgår i flash hvordan lignende scenarier har udspillet sig i mit hjem som barn og hvordan jeg blev straffet, ydmyget og råbt af. Jeg husker smerten, hvordan jeg fik ondt og hvor bange jeg var i mørket, alene. Jeg lukkede mig inde, lukkede ned.

I de samme konfliktsekunder skal jeg nu, som mor.
Anerkende frygten i mig, give mit indre barn kærlighed, lægge frygten væk og trække vejret. Dybt ned i maven, berolige min krop, forsikre den om at dette er en ny virkelighed og alt er under kontrol og uden farer.
Min hjerne søger så efter de nye tanker jeg har, den skal lynhurtigt finde evidensbaseret-rummelig-moderne forældreskab-pædagogisk-inkluderende og igennem det nye børnesyn og så skynde sig pådutte mig den form.
Det er både skræmmende og givende i lige mængder. Jeg skal ha brede skuldre, når min krop samtidig er i fuldt alarmberedskab og forsøger at få mig til at gemme mig. Min krop skriger til mig og forsøger at få mig til at lukke øjnene og krybe sammen, som dengang.

Jeg skal altid minde mig selv om at mine børn har brug for hjælp, hjælp til at være i denne verden. Støtte til at udvikle sig trygt og i deres tempo.
Jeg ønsker mine børn skal føle sig elskede og værdsatte, også når de laver ballade, eller er "uartige". De er elsket for den de er, altid, og ikke kun når de sidder ret op, er pænt klædt, tier stille og spiser op og smiler uanset hvor mange timer det tager.

Mine børn skal kunne mærke sig selv, sige fra og til, mærke egne grænser og respektere sig selv og stå stærkt i livet.

Det er idag 5 år siden min mor døde, hendes forældreskab sluttede og mit liv uden min mor begyndte.

Hun tog fra denne jord alene, dét som jeg har frygtet allermest og altid har haft det svært ved tanken om. Jeg har altid kæmpet for at ingen skal være alene i ensomhed, og da slet ikke i mødet med døden. Det satte spor til mine minder, min ensomhed og frygt i mørket.

Idag er jeg er træt (og usandsynligt og ubeskriveligt taknemmelig for moderskabet), træt af hvordan hvert et træk, skal gennemanalyseres og hvordan jeg fortæller mig selv at jeg er nødt til at tænke, inden jeg handler. Træt af at tænke på, hvad nu hvis jeg sku skade dem jeg elsker mest, hvad nu hvis jeg sku gøre uoprettelig skade. Træt af at bekymre mig. Træt at tanker og frygt.

Jeg gør mit bedste, som alle mødre nu gør i de lange timer udpå natten og i dagens lys.
Jeg laver en ny manual, fyldt med hollywood filmstunder, venners varme familier eller kærlige bøger jeg har læst, serier jeg har set med anerkendende og sjov tilgang og forsøger at gengive det i min handlinger, så mine børn får al den kærlighed de så inderligt fortjener, den kærlighed vi alle fortjener at vokse op med og leve med. Ikke kun i ord, men i handling.

Og det gør jeg fordi de fortjener det bedste, og fordi jeg ved hvor meget vores menneskelige ubevidste gemmer på, og hvor ondt det kan gøre i voksenlivet når der er kommet sår på livet, der stadig springer op engang imellem.

Idag er jeg træt, helt ualmindelig træt i min krop og i mit sind. Måske i er flere derude, der er trætte som jeg idag..

Jeg sender derfor jer mødre en ekstra tanke idag.

Sender en portion ekstra styrke jeres vej.

Ønsker tillykke til jer mødre der har fødselsdag idag, jer der er blevet mødre idag.

Sender en high-five til jer mødre som har givet ægte kærlighed og omtanke til jeres børn idag.

Og sidst men ikke mindst, så ønsker jeg god rejse til jer mødre der har måttet forlade vores skønne jord for denne gang.
Tak for alt.

Kærligst Arnannguaq ❤️

22/07/2022

❤️ Kreativitet og selvværd ❤️

Jeg er så privilegeret og taknemmelig over hvordan 2022 har været indtil videre. Jeg har fyldt mit liv med en masse smuk tid med mine 3 skønne drenge. Min store dreng Maano på 9 år, Theodor på 2,5 år og Emil på 5 måneder.
Det har altid været vigtigt for mig at bevare mine børns naturlige kreative sans, støtte deres naturlige udfoldelse og jeg forsøger dagligt at bidrage til at de får et sundt selvværd. Selvværdet er nemlig noget af det vigtigste, som jeg kan støtte mine børn i.

Som Walt Disney sagde det så fint. If you can dream it, you can do it.

Det har været et stort fokuspunkt for mig som voksen, og især efter min store dreng startede i skole.

Jeg kunne, igennem hans oplevelser, fra et helt andet perspektiv 30 år efter, pludselig se problematikkerne fra min egen skoletids oplevelser og mine egne erfaringer.

Jeg kunne se hvordan sporene i mig startede, og hvordan børn er fantastisk dygtige til at tilpasse sig. Alt for dygtige.

Hvordan de langsomt giver slip på sig selv, sine idéer og sin indre trang til at udforske og undersøge.

Det har taget mig alt for mange år at ryste alle de bånd af mig, alle de kasser jeg skulle presses ned i og hvor lidt omsorg og rummelighed der har været til det hele menneske. Det hele menneske.

Svaret blev derfor for os, hjemmeskole livet.
Det er det bedste for vores store dreng og det har givet os alle så mange skønne og lærerige timer sammen. Det har krævet meget at turde at følge min mavefornemmelse og gå en anden vej end mønsteret der sidder så fast.
Når min søn har spurgt mig grædende, hvorfor han skal i skole når han slet slet ikke har lyst. Og det eneste svar jeg kunne finde indeni mig selv var fordi, fordi det skal man. Bare fordi.
Så kunne jeg lige dér, igen få øje på et mønster, noget der skulle udforskes og udfordres. Endnu en læring mine børn har vist mig, de viser mig vejen til mig selv hver dag.
Han fik et stort knus og jeg begyndte at lytte, finde en løsning han kunne være i, føle sig tryg i og vokse i.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg omfavner det faktum at vi alle er forskellige og det vigtigste for mig ift. mønsterbrydning er at finde modet til at mærke efter indeni og turde stå ved sig selv!

- Uanset hvad andre måtte synes, også selv når en anden dømmer, er en del af dig. Først dér, lige dér, ændres der noget vigtigt.

Denne video forklarer så fint nogle af de problematikker, jeg synes vi forældre skal være særligt opmærksomme på.

God sommer til jer og tak fordi i følger med 🙏

https://vimeo.com/194276412?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=944467

"Alike" is an animated short film directed by Daniel Martínez Lara & Rafa Cano Méndez www.alike.es SYNOPSIS: In a busy life,Copi…

16/11/2021

Har du et problembarn?

Børn forsøger IKKE
at drive os til vanvid
manipulere os
eller gøre os vrede.

Den eneste der har den magt, er vores fortid.

Ved at blive bevidst om dette, kan du transformere dit forældreskab og måden at være forælder på.

Børn gør det godt, når de KAN. Færdig. Punktum.

Er der problemer, skal vi voksne TURDE at kigge indad og justere. Er det vores forventninger og krav der trænger til en justering? Højst sandsynligt! Uanset hvad grunden er, så skal det gøres nemmere for barnet at leve op til, så barnet får mere positivt feedback og sunde oplevelser og succes med at øve sig og vokse op.

Husk at det er op til os voksne at hjælpe, støtte og guide vores børn. Ikke fejlfinde, skælde ud og give skam.

Børn er ikke små voksne miniudgaver af os selv der skal rettes på.

De skal lære, alt er nyt og vi skal støtte og guide dem.

Derfor:
Find modet frem til at se indad, gå et skridt dybere og bliv mere bevidst, så du kan hjælpe dit barn med at gå en sund fremtid i møde.
❤️

12/11/2021

Anerkendelse og ros ❤️

Jeg har i min indre rejse, indset at jeg har jagtet kærligheden til mig selv - hos alle andre end mig selv, hele mit liv.

Jeg vil gerne dele min oplevelse med endnu et mønster i mig, som skulle brydes.

Jeg har, helt ubevidst, savnet (og forvekslet) anerkendelse og ros hele mit liv.
Det har påvirket mig i alle relationer, med venner, kærester og kollegaer.
Jeg har ydet mit allerypperste og presset mig selv udover alle grænser for at være evig perfekt i alle aspekter af mit liv.

På job betød frygten for at fejle og mit store ønske om ros og anerkendelse, at jeg brændte ud -Det medførte at jeg flere gange er endt i depression, angst og manglende livsmod.

I mit private har jeg ladet venner, chefer og især kærester træde langt over mine grænser, fordi jeg havde denne tomme følelse i maven, som aldrig blev fyldt ud.
Som en evig sult og ensom hungren.

Altsammen forårsaget af mit manglende selvværd og ubevidste håb om at menneskene omkring mig ville fylde min indre tomhed op med ros og anerkendelse.

Uanset, hvor meget jeg har forsøgt at gøre mit bedste og presset mig selv unødigt i alle henseender har jeg jagtet det uopnåelige. Nemlig kærligheden til mig selv, og troen på at jeg har værdi- for den jeg er og ikke kun fordi jeg kan præstere.

Det har taget mig lang tid at indse netop dette mønster, og nu jeg har fået øje på det, er jeg fyldt op med taknemmelighed.

Jeg har fået en masse god energi til at give mine børn et sundere mønster.
Mit bud på en forældrelæring, som er sund for vores børns selvværd og generelle udvikling og som jeg ønsker skal videreføres til den næste generation, lyder derfor sådan 🙏

14/10/2021

Store følelser og om at regulere dem ❤️

"Stop så det pylderi!"
"Jeg tæller til 3 og så kommer der en konsekvens"
"Hvis ikke du gør som jeg siger nu, så ryger du direkte i seng"
"Hvorfor skal jeg sige det 100gange?! "

Disse udsagn kommer nemt ud af munden af forældre under pres, og stammer fra dét mønster som sidder i hjernens hukommelse og oplevelse - og derfor kommer den uhensigtsmæssigecopførsel op i forælderen, også selvom de ved bedre med sin fornuft og logik- den side af hjernen fungerer nemlig ikke når man er i følelsernes vold.

Følelser hos børn kommer tit og ofte til udtryk på en voldsom måde. Det resulterer ofte i, at vi voksne sjældent når at rumme barnets følelser, inden de bliver lukket ned med skældud og skam. Uanset om det er vrede over at skærmtiden er slut, tristhed over at isen faldt på gulvet eller overtræthed, er det oprigtige følelser som kommer til udtryk - og som kræver kærlighed og støtte.

Hjælp hjernen til at bryde det mønster og erstatte dét med et mere kærligt, hvor barnet lærer at følelser er naturlige og tilladelige. De kan reguleres og bliver mindre eksplosive for hver gang en forælder rummer dem kærligt.

Er der brug for at tale om konflikten og opførslen, gøres det altid i fredstid, der er der meget forståelse og barnet er istand til at reflektere og ændre opførsel til næste gang.

Husk derfor, disse 5 råd, så giver du nemlig barnet den ro, som det ikke selv kan finde. Samtidig med at barnet lærer, at "jeg er god nok" og at mor og far vil altid være der til at støtte mig, også når jeg har det svært.

Og bedst af alt, de lærer at regulere sine følelser og blive trygge ved dem ❤️

08/10/2021

Dagen idag, har været fyldt med mange følelser, dels fordi jeg har haft fødselsdag og fordi igår var årsdagen for min mors død. Kvinden bagerst på billedet, som gjorde mig opmærksom på mønstre, hun viste mig hvor meget der kan føres videre og hvor nemt det er. Hun viste mig hvor skadeligt det kan være og hvor meget arbejde det kræver at ændre et mønster senere i livet.
Det vil jeg altid taknemmelig over. For tænk engang, uden den bevidsthed om at mønstre er mønstre og nogle mønstre er skadelige, ville mine børn lide under de samme ting som jeg, og hvem ved hvor mange generationer det kunne tage at stoppe det..

Dagen idag har mindet mig om, hvor vigtige de er, følelserne. Hvor mange forskellige følelser vi mennesker indeholder og hvor meget jeg har haft svært ved at mærke mine oprigtige følelser i mit voksenliv.
De fleste store følelser har i mit tilfælde, bragt angst, frygt og skam med sig. Og igennem mine barndomsår lærte jeg at pakke dem væk for at passe på mig selv.

Smart, men ikke så hensigtsmæssigt på den lange bane.

Jeg har eksempelvis opdaget at når min store søn har udvist følelsen vrede, har jeg følt et stort ubehag indeni. Nogle gange har jeg reageret med mere vrede og dermed påført ham skyld og lært ham at vrede ikke er en acceptabel følelse- Helt ubevidst har jeg været ved at føre mønsteret om at vrede ikke er en acceptabel følelse en generation videre.

Før jeg kan lære min søn at håndtere og regulere sine følelser er jeg nødt til at lære mig selv netop disse ting. Jeg skal finde de store skuldre frem og rumme, være dér for ham og støtte ham. Ikke isolere, skælde ud og udskamme, som jeg har fået lært og desværre stadig ser jævnligt i andre familier.

Ved at få øjnene op for disse små ting, har vi, min søn og jeg, nu muligheden for at vokse hver især og sammen. Dermed får vi også læringen om, at det er okay at fejle en gang imellem, så længe vi gør hvad vi kan for at forbedre os - Det er nemlig aldrig for sent ❤️

07/10/2021

Velkommen til forældreskabet ❤️

Mit navn er Arnannguaq Zeeb

Jeg har to, snart tre, skønne børn, som jeg elsker overalt på jorden og jeg vil gøre alt for at de skal vokse op med rummelighed, tryghed og kærlighed.
Min barndom har været, langt hen ad af vejen, det modsatte og det har sat sine tydelige spor i mig som voksen, jeg mærker det især i min rolle som forælder.

Det er min største og allerfineste opgave her i livet, at give mine børn en anden start på livet end den jeg fik. Jeg har indset at det kræver virkeligt hårdt arbejde, selvindsigt og især selvkærlighed, når der skal brydes med et mønster.

Dette fællesskab er for dig derude, som også ønsker at blive den bedste forælder udgave for dit barn.

Dig, som vil bryde mønstre igennem egen indre læring.

Dig, som tør at kigge indad og tage ansvar for den du er, på godt og ondt.

Fokuset vil være mønsterbrydning, ift dét at blive og være forælder. Uanset hvor vi stammer fra og hvad vi har med os i bagagen, så vil der, helt naturligt, være og komme udfordringer i forældreskabet.

Jeg håber at dette kan være med til, at du finder frem til dine uhensigtsmæssige mønstre, som sidder fast i dit ubevidste jeg og som begrænser dig i livet med dit barn.

Glæden er rejsen, var der engang en smuk sjæl der fortalte mig. Jeg håber du vil nyde din indre rejse ind i dit forældreskab. ❤️