Heidi Uth - Hjerterummet terapi

Heidi Uth - Hjerterummet terapi Psykoterapeut MPF
Certificeret S.E Chok/traumeterapeut
Misbrugsbehandler
Mindfulnessinstruktør

18/12/2025

(Del 1 af 3)
Når autistiske & ADHD-kvinder “crasher” i 40’erne

Sandheden, ingen var forberedte på.

👉 Der kommer et tidspunkt i mange neurodivergente kvinders liv, ofte et sted mellem slutningen af 30’erne og starten af 40’erne, hvor alt det, de har holdt sammen i årevis… begynder at glide.

Det falder ikke fra hinanden med brag.
Det ligner ikke et klassisk sammenbrud udefra.
Det ligner en stille opløsning, som næsten ingen ser.

Trætheden bliver tungere.
De mindste opgaver føles uoverkommelige.
En almindelig dag bliver til overstimulering på repeat.

Og kvinden, der har fået alting til at fungere i årtier, kan pludselig ikke engang lave aftensmad, uden at nervesystemet går i alarm.

Men sandheden er langt dybere, og langt mere smertefuld.

👉 Det er ikke tilfældigt, det er et forskningssvigt

Når autistiske eller ADHD-kvinder “crasher” i 40’erne, bliver det ofte forklaret med stress, alder, udbrændthed eller “at være for følsom”.

Men den egentlige årsag er noget, samfundet aldrig tog alvorligt nok:

✔️Kvinders hormoner.
✔️Kvinders maskering.
✔️Kvinders neurodivergens.

👉 De fleste kvinder blev aldrig diagnosticeret som børn.
Hvorfor?

Fordi den forskning, der formede diagnoserne, næsten udelukkende var baseret på drenge.
Drenge i klasseværelser.
Drenge med synlige symptomer.
Drenge med forstyrrende adfærd.

Ikke stille piger.
Ikke pligtopfyldende piger.
Ikke sensitive piger.
Ikke pigerne, der overlevede ved at tilpasse sig, please og skjule deres overvældelse bag høflighed.

Så de voksede op udiagnosticerede, og ubeskyttede.

Og når østrogenet begynder at falde i 40’erne, kollapser mange af de strategier, de har brugt hele livet, næsten på én gang.

👉 Hvad østrogen i stilhed har båret for dig

Det er der næsten ingen, der fortæller kvinder, men østrogen spiller en stor rolle for:

• følelsesregulering
• sansebearbejdning
• eksekutive funktioner
• stresstolerance
• arbejdshukommelse
• impulskontrol
• nervesystemets stabilitet

Når østrogen falder i perimenopausen, begynder de overlevelsesstrategier, der har holdt dig oppe i årtier, at slå revner:

• Maskering.
• Multitasking.
• Overforberedelse.
• People-pleasing.
• At presse sig selv igennem.

Det bliver sværere at regulere følelser.
Sværere at tænke klart.
Sværere at holde sammen på hverdagen.
Sværere at “fungere normalt”.

Det er ikke fiasko.
Det er neurologi, der møder biologi, uden støtte.

👉 Når masken bliver for tung

I årevis har mange kvinder båret masker så overbevisende, at selv fagfolk ikke så sandheden.

Masker som:
• at smile gennem overvældelse
• at overkompensere på arbejde
• at være den følelsesmæssige stærke i relationer
• at kontrollere detaljer for ikke at fejle
• at skjule sanseoverload bag høflighed
• at holde sig rolig, mens kroppen skriger

✔️Maskering er overlevelse.
✔️Maskering er en færdighed.
✔️Maskering er beskyttelse.

👉 Men maskering koster energi.
Og i 40’erne falder energien, hurtigt.

Det, der før holdt dig “fungerende”, fungerer pludselig ikke længere.

Du er ikke blevet svag.
Din maske er blevet for tung.

👉 De sammenbrud, ingen taler om

Der er en grund til, at mange neurodivergente kvinder i 40’erne føler, at de falder fra hinanden.

Det er ikke fordi livet er blevet hårdere.
Det er fordi nervesystemet ikke længere kan bære den belastning, det har båret i stilhed i årevis.

• Nedsmeltninger kommer hurtigere.
• Shutdowns varer længere.
• Små ting vælter hele systemet.
• Madlavning bliver overstimulerende.
• Indkøb bliver kaos.
• Smalltalk bliver uudholdeligt.
• Beslutninger bliver lammende.
• Relationer kræver mere, end der er at give.

Du har ikke ændret dig.

👉 Kvinder falder ikke fra hinanden, de har skjult sig i årevis

Når over halvdelen af autistiske eller ADHD-kvinder beskriver et “crash” i starten af 40’erne, er det ikke en trend.

Det er resultatet af:
✔️ underdiagnosticering
✔️ manglende forskning
✔️ manglende støtte
✔️ misforståede symptomer
✔️ ignorerede hormonelle faktorer
✔️ årtiers følelsesmæssigt arbejde

De ændrede sig ikke.
De nåede bare grænsen for, hvad der er biologisk bæredygtigt.

👉 Midt i livet er ikke et sammenbrud, det er en opvågning

For neurodivergente kvinder er midt i livet ofte ikke et kollaps.

Det er det øjeblik, hvor hjernen stopper med at forme sig i umulige former for andres komfort.

Det er det øjeblik, hvor behovene bliver tydelige.
Hvor sandheden ikke længere kan presses væk.

Du mister ikke dine evner.
Du mister evnen til at skjule prisen for dem.

Du er ikke alene. Du fejler ikke. Du bliver set.

👉 Hvis du føler, at du falder fra hinanden i 40’erne, så hør det her:

❤️ Du er ikke ødelagt.
❤️ Du er ikke svagere end før.
❤️ Du er ikke “blevet dårlig til livet”.

Du er en kvinde, hvis biologi og neurologi blev ignoreret af årtiers forskning.

Du var aldrig problemet.
Du var desværre bare i den gruppe, ingen studerede.

📣 Har du trykket på FØLG? 91% af dem der læser artiklerne, glemmer det..Jeg ville blive så glad, hvis du er en del af de 9% som trykker på FØLG.

03/12/2025

Forestil jer et stort, stærkt træ.
Det står solidt, uanset om det regner, stormer eller er bagende sol.
Men træets styrke ligger ikke kun i det, vi kan se. Det ligger især i det, vi ikke kan se – rødderne.

Selvværdet er som træets rødder.
Det er fornemmelsen af: “Jeg er værd at være sammen med, bare fordi jeg er mig.”

Det handler ikke om præstationer eller resultater, men om at føle sig god nok – også når man fejler.
Rødderne er ikke synlige, men de giver næring, styrke og stabilitet til hele træet.
Hvis rødderne er svage, kan kronen ikke vokse sundt – lige meget hvor meget vi gøder ovenfra.

Selvtilliden er som træets krone – det, alle kan se.
Det handler om troen på, at “jeg kan noget”. Det er evnerne, præstationerne, modet til at prøve nyt.
Kronen kan være imponerende og grøn, men hvis rødderne – selvværdet – ikke er stærke, vil træet være sårbart.

Og her kan vi sætte samspilselementet “positiv bekræftelse” fra Marte Meo i spil.

Når vi bekræfter børn, kan vi gøre det på to måder:
• På gøren – “Hvor var du hurtig til at cykle!” eller “Hvor er det flot, du har lavet lektierne”
• På væren – “Jeg kan så godt lide at være sammen med dig” eller “Jeg bliver glad, når du er her”

Begge dele kan være gode, men vi skal være opmærksomme på balancen.
Hvis vi kun bekræfter på gøren, så får barnet mest næring til kronen – selvtilliden – men rødderne, selvværdet, kan stå tomme.

Bekræfter vi også på væren, giver vi næring helt nede i rodnettet. Det gør, at barnet føler sig værdifuldt – også når det ikke præsterer ❤️

Så når vi er sammen med børn, kan vi spørge os selv:
“Vander jeg kun kronen lige nu – eller giver jeg også næring til rødderne?”

Lyt til afsnit 18 af podcasten Pædagogisk Kvarter, hvor vi taler om betydningen af at positivt bekræfte 👇🏽
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/p%C3%A6dagogisk-kvarter/id1640429757?i=1000590274984

Hvis dit dagtilbud drømmer om at løfte hele personalegruppen i fællesskab, så kan I også kvalificere jer til at blive certificeret Marte Meo-institution gennem Relationsformidlernes grundkursusforløb for institutioner.

Her kommer vi ud til jer, og superviserer personalet direkte på baggrund af samspilsoptagelser fra jeres egen praksis.

Rigtig mange institutioner får forløbet finansieret gennem BUPL’ s kompetencefond- hvis I ansøger om midler fra puljen Inkluderende pædagogiske miljøer for børn i udsatte positioner
– så muligheden er ofte tættere på, end man tror 🌱

Læs mere om uddannelsesforløbet her; https://relationsformidlerne.dk/bliv-certificeret-marte-meo-institution/


02/12/2025
24/11/2025
20/08/2025

Del gerne💙

- Så er du vores nye frivillig?🤞 For lige nu er der plads til nye frivillige🙏🙏

Som frivillig på Esbjerg Krisecenter bliver du en del af et team af frivillige, som ugentligt mødes på centeret og skaber gode stunder for kvinder og børn. Vi skal lave mad sammen og hvis det kan lade sig gøre hygge med små kreative projekter, tage på legeplads, snakke om stort og småt og tager på ture ud af huset. 🥙🪡🛝

Opstår der god kemi mellem dig og en kvinde, og føler du dig klar, så kan vi lave et mentorskab. Som frivillig mentor er du en vigtig støtte for en kvinde i en skrøbelig periode i hendes liv. 💙💙💙

"Hvad skal jeg kunne?" tænker du måske. Jamen ikke noget specielt. Du behøver hverken have pædagogisk erfaring eller have lavet frivilligt arbejde før, vi skal nok klæde dig på til opgaven. Du skal bare komme med dig selv, lytte og være til stede i mødet med kvinder og børn på centeret.

Har du lyst til at vide mere? Så læs vores stillingsopslag 👇
https://frivilligjob.dk/job/147082/vil-du-gore-en-forskel-for-voldsramte-kvinder-pa-esbjerg-krisecenter

Har du spørgsmål så kontakt Signe, som er projektleder på indsatsen, på 93981886 eller på signe@bindeleddet.org Se mindre

04/06/2025
“Hej, hvordan har du det?” spurgte viskelæderet blyanten venligt.“Jeg er ikke din ven,” snerrede blyanten. “Jeg hader di...
20/05/2025

“Hej, hvordan har du det?” spurgte viskelæderet blyanten venligt.

“Jeg er ikke din ven,” snerrede blyanten. “Jeg hader dig.”

Overrasket og såret spurgte viskelæderet: “Hvorfor?”

“Fordi du visker alt ud, hvad jeg skriver.”

“Jeg fjerner kun fejlene,” svarede viskelæderet blidt.

“Det gør det ikke rigtigt,” sagde blyanten.

“Men det er det, jeg er her for. Det er mit formål.”

“Så er dit job meningsløst,” mumlede blyanten. “At skrive er vigtigere end at viske ud.”

“At viske det forkerte ud er lige så vigtigt som at skrive det rigtige,” sagde viskelæderet.

Blyanten holdt en pause og sagde så stille: “Men jeg ser, at du bliver mindre hver dag...”

“Det er fordi, jeg giver lidt af mig selv, hver gang jeg hjælper med at rette en fejl.”

“Jeg føler mig også mindre,” indrømmede blyanten.

“Vi kan ikke gøre godt for andre, medmindre vi er villige til at give noget af os selv” smilede viskelæderet.

Så kiggede hun på ham og spurgte sagte: “Hader du mig stadig?”

Blyanten smilede tilbage:
“Hvordan kunne jeg hade en, der giver så meget af sig selv?”

Hver dag vågner vi op med én dag mindre. Hvis du ikke kan være den blyant, der skaber glæde for andre, så vær viskelæderet, der sletter andres smerte, såringer og sorg og minder dem om:

Fremtiden kan stadig være bedre end fortiden✏️

❤️Hjerterummet Terapi❤️

21/02/2025

Supervision for vores frivillige er noget vi i Bindeleddet vægter højt👌

Vores frivillige har alle vidt forskellige baggrunde og uddannelser, men fælles for dem er , at de ønsker at gøre en forskel for unge med udsathed inde på livet💙

De færreste af vores frivillige har modtaget supervision før og derfor kræver det en dygtig supervisor, og denne opgave løfter Heidi Uth - Hjerterummet terapi på Esbjerg Krisecenter 💯

25/11/2024

Adresse

Gramsvej 10
Esbjerg
6710

Telefon

+4550734041

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Heidi Uth - Hjerterummet terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Heidi Uth - Hjerterummet terapi:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram