ADHD coach Daniel

01/03/2026

Har du prøvet at mærke den dér følelse af, at noget er ved at vende inde i dig?

I dag har jeg haft flere samtaler, hvor jeg kunne mærke det ske. Ikke sådan dramatisk. Mere stille. Som når solen pludselig bryder frem efter en lang vinter, og man tænker, hov… der var den.

Det begynder at ligne forår derude. Og på en eller anden måde afspejlede det sig i de mennesker, jeg talte med i dag.

I samtalerne planter vi ikke løsninger. Vi planter frø. Små erkendelser. En ny forståelse. En ny måde at se sig selv på. Og det er ikke mig, der får det til at vokse. Det er dem. Det spirer inde i dem.

Jeg kan se det i deres blik, når noget falder på plads. Når selvkritikken slipper en smule. Når de for første gang tænker: “Måske er jeg ikke forkert. Måske har jeg bare manglet forståelse.”

Det er dér, det begynder at blomstre.

En ny start.
En ny accept.
En ny vinkel på sig selv.

Jeg bliver stadig rørt over at være vidne til den proces. Over at se mennesker vokse, når de tør kigge indad og være ærlige omkring det, der er svært.

Forår handler ikke kun om naturen. Det handler også om det, der vågner i os.

Hvad er ved at vågne i dig lige nu? 🙌💙🌻🍀

27/02/2026

26/02/2026

Her til aften havde jeg fornøjelsen af at holde foredrag til “Middag med mening” på Ditlevsdal Bisonfarm.

Knap 50 mennesker havde taget plads ved de små borde, og der var en rolig og nærværende stemning i rummet. Det betyder noget, når rammen er god. Når der er tid. Når man ikke skal skynde sig videre.

Jeg talte om livet med ADHD. Om det indre kaos, mange ikke ser. Om misforståelserne. Om skammen. Men også om styrkerne, energien og den anderledes måde at opleve verden på.

Der kom gode og ærlige spørgsmål undervejs. Den slags spørgsmål, der udspringer af virkelighed. Af bekymring. Af håb.

Og jeg mærker det hver gang: Hvor taknemmelig jeg er for, at jeg får lov at stå der. At jeg får lov at dele mine erfaringer. At jeg kan være med til at skabe lidt mere forståelse – måske bare en lille forskel for nogen.

Efterfølgende var der middag og samtaler ved bordene. Små rum med refleksion og snak. Det føltes ægte og nede på jorden.

Tak til Ditlevsdal Bisonfarm for at skabe rammen.
Og tak til alle jer, der deltog i aften. For jeres åbenhed og nysgerrighed.

Det er en gave at få lov at arbejde med noget, der giver mening.

Hvis du selv sidder med spørgsmål eller noget, der fylder omkring ADHD, så del det gerne. Det kan være, det hjælper flere end dig 🙌💙🌻

25/02/2026

Mange tror, at en social- og sundhedsassistent “bare tørrer røv”.

Og ja 😊
Vi hjælper mennesker med personlig pleje.
Det er en del af arbejdet.

Men jeg har været uddannet i snart 19 år.
Og mit arbejdsliv har været alt andet end “bare”.

Jeg har arbejdet i psykiatrien.
I specialpædagogik.
På specialefterskole.
På sygehuset.
Med børn, unge og voksne i sårbare positioner.

Jeg har stået i konflikter.
Skabt relationer, hvor andre havde givet op.
Været den stabile voksne, når tingene vaklede.

I dag arbejder jeg i et specialtilbud med klub og STU 🌻
Og den erfaring, jeg har bygget op gennem årene, bruger jeg direkte i mit arbejde som ADHD-coach 🧠🍀

Men det stopper ikke der.

Min uddannelse har også ført mig helt til Grønland 🇬🇱
Væk fra hverdagen.
Ud i naturen.
Ind i refleksion.
Og tættere på mig selv.

Den har åbnet døre, jeg ikke vidste fandtes, da jeg startede som ung.

Det her fag er ikke en begrænsning.
Det er et fundament.

Et fundament, du kan bygge videre på.
Specialisere dig fra.
Rejse med.
Udvikle dig fra.

Så hvis du er ung og overvejer din retning…

Undervurdér ikke SOSU-vejen 💙

Hvis du kan lide mennesker.
Hvis du vil udvikle dig.
Hvis du vil have et arbejde, hvor du mærker, at du gør en forskel.

Så kan det her fag føre dig længere, end du tror 🙌

Og til jer andre…
Har du oplevet, at dit fag bliver undervurderet?

25/02/2026

I morgen tager jeg mine fidget slanger med til foredraget. 🧠🍀

De koster 25 kr., og jeg elsker egentlig, at de er så enkle.
Noget at have i hånden.
Noget at samle energien i.
Noget, der minder én om, at man ikke er alene.

Jeg har dem i flere farver, og jeg er faktisk nysgerrig…

Hvilken er din favorit?
Sort med grøn?
Sort med orange?
Den helt hvide?
Eller en af de blå? 💙

Skriv din yndlingsfarve i kommentaren.

Og hvis du ikke skal med til foredraget i morgen, men gerne vil have en alligevel, så kan jeg godt sende en afsted til dig.

Nogle gange er det de små ting, der gør en forskel i hverdagen. 🙌🌻

Vi ses i morgen – og ellers i kommentarfeltet.

Mit næste foredrag er lørdag d.2.5. I Kalundborg 🧠🌻

24/02/2026

Er ADHD din superkraft eller er du ved, at være træt af, at høre på det?

23/02/2026

Jeg printede lige det her… 😂⚡

ADHD
“Highway to… hey look a squirrel.”

Hvis du ved, så ved du 🧠🙌

Jeg kan seriøst starte på én ting… og ende tre helt andre steder.
Nogle gange frustrerende. Nogle gange genialt. Ofte begge dele 😅

Hvor ofte tager din hjerne en sidevej i løbet af en dag?

1️⃣ 0–5 gange
2️⃣ 5–20 gange
3️⃣ Jeg aner det ikke, jeg kom herind for noget andet 🍀😂

Skriv tallet i kommentaren 👇Jeg er oprigtigt nysgerrig 😊

23/02/2026

Første skridt er nogle gange det, der afgør det hele.

Især når man har ADHD.

Det er sjældent selve træningen, der er det svære.
Det er at komme i gang.
At beslutte sig.
At tage handling, før tankerne når at overtage.

I dag vil jeg gerne til træning🥊

Så jeg har gjort det første, vigtige skridt.
Jeg har pakket min taske.
Jeg har vasket mine shorts.
De er helt rene og klar.

Og det betyder noget.

For når tasken står der, pakket og klar, så har jeg allerede rykket mig.
Så er modstanden mindre.
Så er undskyldningerne svagere.

Med ADHD handler det ofte om at gøre det næste skridt så nemt som muligt.
Ikke tænke hele vejen frem.
Bare tage det første skridt.

Hvad er dit første skridt i dag? 🙌🧠🍀

23/02/2026

21/02/2026

Over 30 år senere rutsjede jeg ned ad den samme sten igen 🧠💚

For ikke så lang tid siden stod jeg på Tirslundstenen igen. Det er nok over 30 år siden, jeg sidst var der som dreng. 30-35 år. Det føles vildt at skrive.

Dengang rutsjede vi ned ad den uden at tænke over noget som helst. Det handlede bare om fart, grin og at gøre det igen.

Og så gjorde jeg det samme forleden. 43 år gammel. Satte mig ned og rutsjede.

Jeg blev faktisk bare glad. Sådan helt ærligt. Ikke højlydt. Bare en stille glæde. Og så kom tanken bagefter.

Den dreng, der stod der for over 30 år siden, vidste jo ikke, at han havde ADHD. Han vidste bare, at han tit blev misforstået. At han var lidt for meget i nogle sammenhænge. For impulsiv. For urolig. For intens.

Han prøvede ikke at være besværlig. Han prøvede bare at være sig selv.

I dag står jeg samme sted. Samme sten. Samme krop. Men med en forståelse, jeg ikke havde dengang.

Der var ikke noget galt med ham.
Hans system fungerede bare anderledes.

Og det ramte mig faktisk.

Fra drengen, der blev misforstået, til manden, der forstår hvorfor. Det er en udvikling, jeg er stolt af. Ikke fordi det har været let. Men fordi jeg har turdet kigge på det.

Det er også derfor, jeg laver det, jeg laver i dag. For der går stadig børn rundt, som ikke ved det endnu. Og voksne, der først nu begynder at forstå deres historie.

Du er ikke forkert. 🧠💚
Du har bare brug for viden om dit system.

Når vi forstår os selv, falder så meget på plads. Skam bliver mindre. Retningen bliver tydeligere. Energien kan bruges rigtigt.

At rutsje ned ad den sten igen handlede ikke om at blive barn. Det handlede om at kunne rumme ham i dag. Og det er håb. 🙌💙

Hvis du selv har fået din diagnose sent, eller står med et barn, der kæmper, så vil jeg bare sige: Det er aldrig for sent at forstå sig selv.

Og det ændrer mere, end man tror. 🌻

20/02/2026

Der er noget, jeg gerne vil sige højt.

På torsdag står jeg på scenen på Ditlevsdal Bisonfarm.

Jeg skal tale om livet med ADHD.

Ikke diagnosen på papiret.
Men det virkelige liv.

Tankemylderet.
Energien.
Skammen.
Styrken.
At være for meget og samtidig føle sig forkert.

Det her foredrag har jeg holdt over 10 gange.

Hver gang er der nogen, der kommer hen bagefter og siger:

“Det føltes som om, du talte om mig.”

Det er derfor, jeg gør det.

Hvis du selv har ADHD
Hvis du er forælder
Hvis du elsker én med ADHD
Eller bare gerne vil forstå det indefra

Så kom.

Vi spiser sammen.
Vi griner.
Vi bliver måske lidt ramt.
Og du går ikke hjem som den samme.

Det er på torsdag.

Jeg lover dig én ting:

Det bliver ikke overfladisk.

Er du med? 🙌💙🌻

Link i kommentarfeltet