Skab balance i krop, sind og sjæl

14/05/2025

En anden måde at forstå barndomstraumer og deres eftervirkninger, kan være at kigge på Det Indre Barn og de fem karakterstrukturer, der hver især knytter sig til et særligt stadie i barndommen. Vi har alle et iboende Indre barn og vi skal alle igennem de forskellige livsfaser og de temaer, der knytter sig til faserne. Et barn der savner nærvær reagerer ved at udvikle sin egen psykiske og fysiske overlevelsesstrategi, som vi har en tendens til at falde tilbage til gennem livet.
Når vi af den ene eller den anden årsag mærker, at det bliver ubehageligt at være i kroppen, så startes der en bevægelse af fysiske reaktioner, som knytter sig til det specifikke overlevelsesmønster, vi opbyggede, da vi blev udsat for svigt eller et traume. Særligt når vi bliver pressede, vil der være en primær bevægelse, vi falder tilbage til og som viser vej til det svigtede barn.
De fem udviklingstrin er universelle, men hvis vi har været udsat for et længerevarende svigt eller traume på et særligt udviklingstrin, så vil der være et Indre barn, der har brug for ekstra opmærksomhed.
De fem karakterstrukturer har et særligt tema, som er kendetegnende for det udviklingstrin, som barnet er på. De har hver især en krop og et fysisk udtryk, der knytter sig til det specifikke udviklingstrin.
Alle fem karakterstrukturer har nogle særlige bevægelser og fysiske udtryk, der går igen, og det er derfor, at Indre Barn metoden er så effektiv til forløsning af kropsspændinger og fastlåste psykiske tilstande.

De fem forskellige udviklingstrin og karakterstrukturer (og temaer) er:
- Spædbarnet og det eksistentielle tema
- Babyen og sorgen
- Tumlingen og selvstændighed
- Spradebassen og trods
- Teenageren og sensualitet

Læs med det næste stykke tid, hvor jeg dykker ned i de enkelte faser og temaer.

05/05/2025

Hvordan kan man så arbejde med barndomstraumer og omsorgssvigt?

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at man ikke behøver at lide alene. Der er håb for, bedring eller helbredelse og en lysere fremtid. At søge hjælp er et afgørende første skridt i retning af at overvinde de eftervirkninger barndomstraumet har medført og dermed kan man begynde rejsen mod heling og vækst. Det er måske ikke en let rejse, men det er det værd, for at opnå et bedre liv. Livet kan blive bedre, selvom man har det svært. Alle fortjener et liv uden byrden fra barndomstraumet.

Mere konkret kan man:
- Genkende tegn og symptomer på barndomstraumer: både de fysiske, fysiologiske, psykologiske og psykiske
- Søg professionel hjælp: nogle psykologer eller psykoterapeuter kan tilbyde en specialiseret behandling. De kan bruge teknikker som kognitiv adfærdsterapi, EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) eller andre traumefokuserede terapier
- Deltage i støttegrupper: støttegrupper kan tilbyde et sikkert rum for mennesker, hvor man kan komme i kontakt med andre, der har oplevet lignende traumer og det kan være med til at mindske følelsen af isolation og give en følelse af fællesskab og bekræftelse
- Dyrk egenomsorg: selvomsorg kan omfatte mange forskellige typer af aktiviteter, såsom motion, meditation eller dagbogsskrivning m.m. Det kan hjælpe med at mindske stress og forbedre den generelle trivsel
- Alternativ behandling: der findes mange forskellige typer alternativ behandling, som kan hjælpe med at skabe balance i krop og sind
- Udnyt tilgængelige ressourcer: der er mange ressourcer til rådighed, fx hotlines, onlinefora og samfundsorganisationer

Terapi kan hjælpe dig med at omformulere negative overbevisninger, der kan have udviklet sig som følge af barndomstraumer. Negative overbevisninger om sig selv, andre eller verden kan være almindelige hos traumeoverlevere og terapi kan være med til at hjælpe en med at udvikle mere positive og realistiske opfattelser.

05/05/2025

Hvad er et barndomstraume og hvilke konsekvenser kan de have på længere sigt?

Et barndomstraume kan være mange forskellige ting. Det er en eller flere smertefulde oplevelser. Det henviser til en oplevelse eller begivenhed i barndommen, som er følelsesmæssigt eller fysisk pinefuld, fx misbrug, vanrøgt eller at blive forladt. Barndomstraumer kan tage mange former, herunder fysisk, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrug, omsorgssvigt, vidne til vold i hjemmet eller oplevelser af fx en naturkatastrofe. Sådanne oplevelser kan være både overvældende og udfordrende for et barn at bearbejde, hvilket kan føre til hjælpeløshed, frygt og angst.
Barndomstraumer kan opstå i alle aldre og i alle sammenhænge.

Symptomerne på barndomstraumer kan manifestere sig på forskellige måder, afhængigt af den enkelt person og traumets alvorlighed. De kan påvirke den enkeltes hverdag betydeligt og gøre det vanskeligt at skabe og opretholde sunde relationer til andre. Det kan fx være svært at have tillid til andre og danne tætte relationer. Det kan også vise sig som fysiske symptomer såsom hovedpine, træthed og maveproblemer. Barndomstraumer kan endvidere føre til selvdestruktiv adfærd som fx stof- og alkoholmisbrug, selvskade og selvmordstanker. For nogle kan det være en udfordring af regulere følelser og man kan opleve humørsvingninger, irritabilitet og vrede.

For at sætte det lidt mere tydeligt op, kan man dele symptomerne op i 7 almindelige tegn på, at man har været udsat for et (eller flere) barndomstraume(r):

- At holde sig tilbage: modvilje mod at sige, hvad man virkeligt tænker, eller gøre, hvad man virkeligt ønsker, hvilket kan skyldes frygt, usikkerhed eller manglende selvtillid
- Temperament: udviser meget vrede, manglende tolerance over for frustrationer eller har svært ved at styre sit temperament, selv i situationer, der ikke "berettiger" en så kraftig reaktion
- Afvisning af komplimenter: vanskeligheder med at acceptere positiv feedback eller komplimenter fra andre, en følelse af at man aldrig er god nok eller afvisning af ros, fordi man ikke tror på den
- Konstant undskyldende: føler at alt, hvad man gør eller siger vil irritere andre, hvilket fører til overdrevne og unødvendige undskyldninger
- Undgå konflikter eller opsøge dem: udvikler en frygt for konflikter eller en besættelse af dem, hvilket fører til at undgå dem for enhver pris eller gøre alting til et problem
- Isolation: at føle sig ude af stand til at forsvare sig selv i visse situationer, hvilket fører til følelser af isolation og vanskeligheder med at relatere til andre
- Selvdestruktiv adfærd: at engagere sig i selvsaboterende adfærd som fx stof- og alkoholmisbrug, selvskade eller andre skadelige handlinger for at håndtere svære følelser eller genvinde en følelse af kontrol i sit liv

Som nævnt før kan barndomstraumer sætte sig i kroppen både fysisk og psykisk.
Barndomstraumer kan have en varig indvirkning på det fysiske helbred ved at bidrage til kroniske smerter, gastrointestinale problemer, altså problemer med fordøjelsessystemet, og hjertesygdomme gennem kronisk inflammation. Traumer kan endvidere svække immunsystemet og øge risikoen for slagtilfælde og diabetes samt fedme.
Forskning har endvidere vist, at barndomstraumer er forbundet med andre betydelige fysiologiske og fysiske sundhedsproblematikker, herunder psykologisk stress, øget søvnforstyrrelser, nedsat følelsesmæssig trivsel og lavere social støtte. Hos personer med et højt niveau af barndomstraumer er der blevet fundet en autonom dysregulering, der afspejles i en øget stressreaktion. Fysisk misbrug i barndommen er desuden forbundet med betydelige ændringer i natlig hjerterytme og variabilitet i hjerterytmen.
Barndomstraumer er forbundet med en øget risiko for psykologiske og psykiske problemer. Visse typer barndomstraumer, fx følelsesmæssigt, fysisk eller seksuelt misbrug eller omsorgssvigt, er særligt tilbøjelige til at føre til mentale helbredsproblemer i voksenlivet, herunder depressions, angstlidelser, PTSD og borderline-personlighedsforstyrrelse. Narcissisme kan også skyldes barndomstraumer eller svigt i barndommen, fx forældrenes egen narcissisme, mangler eller overskud i barndommen, såsom misbrug, forsømmelse, forældrenes inkonsekvens, tom ros og gaver og skam. Hvis børn bliver svigtet og ikke oplever omsorg, tryghed og kærlighed stoppes mange følelsesmæssige processer i udviklingen, som dermed kan medføre at narcissisme udvikles.
Sådanne lidelser kan have en betydelig indflydelse på en persons evne til at fungere i det daglige liv og til at vedligeholde relationer. Personer med psykiske problemer kan fx have svært ved at fastholde et job eller tætte relationer til familie, venner og partnere. Følelsesmæssigt misbrug og omsorgssvigt viser de stærkeste forbindelser med depression sammenlignet med andre former for barndomstraumer.
Andre psykologiske konsekvenser af barndomstraumer kan være vrede, emotionel følelsesløshed og følelser af skyld og skam.

Det er dog vigtigt at huske på, at disse symptomer kan skyldes andre ting end barndomstraumer!

01/05/2025

Det er vigtigt at huske på, at fordi man har været udsat for traume eller svigt i barndommen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan have et velfungerende voksenliv. Vigtigst af alt: husk at du ikke behøver lide alene! Der er hjælp at få!

Indre barn-terapi kan være en følelsesmæssig intens rejse, men det kan også være en befriende oplevelse, der kan bringe dig godt videre. Det er en proces der kræver tid og tålmodighed, da det kan være udfordrende at arbejde med indgroede adfærdsmønstre og overlevelsesstrategier og at skifte narrativet omkring sin egen selvopfattelse, men det er muligt at helbrede dit Indre barn gennem terapien og en dybdegående bearbejdning af de tidligere traumer og sårede følelser.

Hvad Indre barn-terapi så give?
Terapien kan bringe rigtigt mange gode ting med sig, ved at begynde at bearbejde og forløse de traumer og følelser, der har påvirket dig negativt. Terapien hjælper dig med at genopbygge forbindelsen til dit Indre barn og give det den kærlighed og opmærksomhed, det måske ikke fik som barn. Det kan give en følelse af helhed og en styrket selvfølelse.
Gennem Indre barn-terapi kan du opnå:
- Større selvindsigt
- Større forståelse for dine egne reaktionsmønstre og selvopfattelse
- At blive bedre i stand til at identificere og ændre de negative tankemønstre eller roller, som du har udviklet som en måde at beskytte dig selv på i fortiden
- At Lære mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre
- Få hjælp til at finde din sande værdi og kærlighed til sig selv
- Større accept af dig selv
- Skabe indre ro og balance, både fysisk og psykisk

Det var lidt om Det Indre Barn Terapi, men hvad er barndomstraumer? Det vil jeg fortælle mere om i de næste opslag!

01/05/2025

En del af processen i at arbejde med det Indre barn er, at identificere hvilke problemer der er relateret til dette og det kræver forståelse for de følelser og traumer, der kan have påvirket din barndom. Et såret Indre barn kan have en betydelig indflydelse på dagligdagen, ved at forme de mønstre man gentager og kan påvirke de følelsesmæssige reaktioner og selvopfattelsen.
Det kan være at du oplever, at du gentager de samme destruktive handlinger eller reagerer på bestemte situationer på en uhensigtsmæssig måde, at du har en grundlæggende negativ selvopfattelse eller lavt selvværd eller at du kan få intense følelsesmæssige reaktioner uden åbenlys grund.
Det er alle tegn på, at der kan være nogle uforløste følelser eller traumer, som stammer fra barndommen.
Nogle af de mønstre man fx kan udvikle er perfektionisme (som blandt andet kan vise sig som overdreven selvkritik eller frygt for fiasko), overansvarlighed (som blandt andet kan vise sig som burn-out eller manglende grænser/problemer med grænsesætning), godkendelsessøgen (som blandt andet kan vise sig som afvisning af egne behov eller manglende autencitet).
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de følelser du oplever i forskellige situationer. Føler du dig ofte magtesløs, bange eller vred uden åbenlys grund? Er det bestemte situationer eller måske endda bestemte personer, der udløser intense følelsesmæssige reaktioner? Svar på disse spørgsmål kan være med til at identificere de tidligere traumatiske oplevelser, som stadig påvirker dig.
En anden god refleksion, der også kan være nyttig er, hvordan din selvopfattelse og værdifølelse ser ud. Ser du grundlæggende negativt på dig selv? Føler du dig mindre værd, eller måske ligefrem værdiløs? Ubearbejdede traumer eller følelser fra barndommen kan påvirke dit selvværd.
De mønstre som vi tilegner os i barndommen kan vi, som nævnt før, tage med ind i voksenlivet og de kan påvirke mange aspekter af vores liv - ikke kun vores indre verden, altså ikke kun gøre, at vi kan føle os usikker, værdiløs eller ikke god nok - men det kan også vise sig i vores måde at være i relationer på, fx kan man opleve gentagne konflikter eller have svært ved at sætte grænser.
Hos nogle kan det også udvikle sig til et destruktivt misbrug.

Det er meget individuelt, hvad der udløser et såret indre barn. Det kan være en konkret hændelse eller chok, som har traumatiseret eller skadet, fordi barnet blev mødt med utryghed og mangel på forståelse. Det kan også være en generel oplevelse af altid at blive mødt med reaktioner, der skaber en grundfølelse af at være forkert. Det er vigtigt at huske, at et traume ikke altid opstår ud af en enkelstående oplevelse, men det kan også være et resultat af et længerevarende svigt i barndommen.
Børn registrerer bevidst/ubevidst mere end man lige tror og vil gøre hvad som helst, for at relationen til sine primære omsorgspersoner ikke bliver brudt. Det kan være at barnet vil forsøge at spille fransk klovn, for at lette stemningen eller suge al vreden eller skammen til sig, for på den måde at løfte ansvaret - altså påtage sig skylden, for det ubehagelige de voksne ikke vil tage ansvar for. Den selvbebrejdelse og alt for store ansvarsfølelse, som overlevelsesstrategien vokser ud af hos barnet, tages med videre i voksenlivet og kan blokere i forhold til fx et afbalanceret selvværd, udløse angst eller til et destruktivt misbrug.

28/04/2025

Konceptet med Det indre barn-metoden stammer fra idéen om, at inden i alle voksne eksisterer en repræsentation af deres eget barndoms-selv. Det tager udgangspunkt i de oplevelser, minder, følelser og overbevisninger, som blev skabt i barndommen og som ofte påvirker nuværende tanker, følelser og adfærd. Det er altså en repræsentation af de dele af os, som aldrig er blevet voksne, både i positiv og negativ retning. Det spiller en afgørende rolle i vores selvopfattelse og måden vi interagerer med verden på.
Det Indre barn er det sårbare, autentiske og følsomme selv, som vi har båret med os fra barndommen. Det repræsenterer vores dybeste følelser, behov og ønsker, som er blevet formet gennem vores tidlige relationer og oplevelser.

Hvis vores Indre barn er blevet traumatiseret, såret eller negligeret, og ikke har fået den rette støtte og hjælp, så vil hele vores organisme reagere. Barnet vil typisk udvikle en psykisk overlevelsesstrategi. For et barn er relationen til de primære/nære omsorgspersoner livsvigtigt og derfor vil et barn fx vælge at tage afstand fra sig selv eller dele i sig selv, i stedet for at risikere at bryde den nære kontakt til disse omsorgspersoner. De forskellige overlevelsesstrategier er individuelle og kan gå i 10 forskellige retninger alt efter reaktion og karakterstruktur og hver retning har et særligt kropsligt udtryk, der skaber hver deres spændingsmønster (jf. Ronni Vistisen).
Bringes disse overlevelsesmønstre med videre ind i voksenlivet, kan de medføre ubalance, tilbagevendende kropsspændinger eller udfordringer i relationen til andre mennesker. Uløste problemer og traumer fra barndommen kan manifestere sig i forskellige udfordringer, herunder problemer i relationer, måden at interagere med verden på, lavt selvværd/selvtillid, psykiske lidelser fx angst og depression og endda personlighedsforstyrrelser samt påvirke vores evne til personlig udvikling og trivsel.

Gennem opvæksten, ja gennem hele livet, lærer vi forskellige mestrings- og overlevelsesstrategier, som påvirker den måde vi håndterer udfordringer i livet. Det kan fx være for at undgå at mærke de svære følelser. Vi kan have svært ved at mærke os selv og vores krop. Heldigvis, så kan det vi lærer også aflæres igen, så vi kan altså lære at håndtere udfordringer på andre og mere hensigtsmæssige måder.

Ved at arbejde med Det indre barn metoden, kan du "kommunikere" med dit Indre barn og derigennem bearbejde de ubearbejdede traumer og svigt, der er opstået i barndommen. Når vi først erkender og arbejder med vores Indre barn, kan vi opnå større forståelse for os selv og vores handlinger - og måske også for andre. Det kan give muligheden for at løsne op og finde indre ro og balance.

28/04/2025

I et tidligere opslag skrev jeg lidt om egenomsorg, men det kan være rigtigt mange ting. Blandt andet kan det at opsøge en psykolog eller terapeut være et godt skridt i den rigtige retning.

Det næste stykke tid, vil jeg tage fat i Det indre barn-metoden, som tager udgangspunkt i at arbejde med gamle sår, som kan ligge så langt tilbage, at du ikke husker dem, de kan tage styringen, og det er fra disse sår, selvdestruktive mønstre og ubehag stammer fra. Særligt hvis vi ikke tager hånd om dem.
Terapeut Ronni Vistisen siger at "et indre barn er en gammel sansning, der stadig lever i kroppen når man er blevet voksen, og som sætter nervesystemet i alarmberedskab. Kroppen spænder op og både tanker og følelser bliver ustyrlige. Vi føler ubehag og er i en tilstand vi gerne vil ud af. Vi vil gerne af med følelsen, tankerne og ubehaget." Det Indre barn bærer altså på minder, følelser og oplevelser, som påvirker vores nuværende tanker og adfærd. De manifesterer sig i os på forskellige områder, både fysiske og psykiske.

Ifølge forskellige psykologer og terapeuter er Det Indre barn-metoden den mest selvkærlige og effektfulde måde at arbejde med sig selv på. Det kan være ét af de største (og måske vigtigste) skridt til at opnå healing og balance, hvis man som barn har oplevet at blive traumatiseret, såret eller negligeret.

23/04/2025

Opsøger du behandling eller terapi, særligt udenfor sundhedsvæsenet, så er der i dag stor sandsynlighed for, at du møder en behandler, som har en holistisk tilgang i sin behandling.

Der findes mange forskellige alternative eller komplementære behandlinger, der tager udgangspunkt i holismen: osteopati, akupunktur, zoneterapi, massage, cupping, meditation, aromaterapi, kraniosakralterapi og kropsterapi, for at nævne nogle. De har hver deres unikke måde at se og behandle kroppen på og man kan kombinere de forskellige behandlinger på forskellige måder.
Det vigtigste er at finde den (eller de) behandling(er), som giver mest mening og du oplever den største værdi i og ikke mindst er det utroligt vigtigt, at finde en behandler som du har god kemi med og du føler dig tryg ved. Hvilke behov og ønsker man har i forhold til behandling og behandleren varierer fra person til person, så hvad eller hvilken behandler der virker godt for én du kender, betyder det ikke nødvendigvis at det er det rigtige for dig.

Det kan være en god idé at undersøge, hvilke muligheder der er og læse lidt om de forskellige typer af behandling, for at finde den der er helt rigtig for dig. Hvis du har nogle lidelser eller tager medicin, kan det være en rigtig god idé at spørge behandleren, om der kan være nogle begrænsninger i forhold til dette og ellers er det noget mange spørger ind til inden behandlingsstart. I nogle tilfælde kan det også være en god idé at snakke med egen læge, om der kan være noget du skal være ekstra forsigtig med eller helst skal undgå i forhold til en behandling.

Et forløb hos en alternativ behandler er individuelt tilrettelagt og fokus kan også skiftes fra gang til gang, afhængigt af, hvad der lige fylder. Det kan også være at man ikke når at lave en særlig lang eller grundig fysisk behandling, hvis der er et større behov for at snakke - og det er helt okay! Det er DINE behov der er de vigtigste og du skal ikke føle, at tiden er spildt, hvis mere af tiden er gået med at snakke, fordi det lige netop den dag, var dér behovet lå. I de fleste tilfælde vil man selvfølgelig snakke imens behandlingen er i gang, men det kan give lige dét ekstra, at kunne sidde over for hinanden og se hinanden i øjnene, imens man snakker. Det gør det også lettere for behandleren at læse din mimik og kropssprog, som er en stor del af vores kommunikation. For nogle kan det dog være lettere at åbne op imens behandlingen er i gang, da al fokus ikke er direkte rettet mod hinanden, eller nærmere mod dig. At modtage behandling imens man snakker om svære ting, kan virke beroligende og virke distraherende i mere eller mindre grad, så det ikke føles helt så tungt. Derudover kan humor være en rigtig god måde, at lette samtalerne om de svære ting og det bruger mange behandlere i deres terapi.
Hvad dit behov er lige netop dén dag, er det der betyder mest. Skal stemningen være let? Skal deres dykkes dybt ned i nogle ting? Skal al fokus ligge på behandlingen og ikke snak? Skal det være en god blanding? Skal man starte med en let stemning, for at løsne op for at kunne gå dybere ned? Det er noget du skal mærke efter ved hver behandling. En god behandler har en god situationsfornemmelse og kan tilrettelægge behandlingsforløbet efter, hvor du er lige præcis dén dag. Der skal være plads til det hele, uanset hvilke følelser og tanker du har eller hvilket humør du er i. En god behandler kan rumme DIG - også uden at dømme.

15/04/2025

En holistisk tilgang handler i sin essens om at tage sin power tilbage. Det kan man selvfølgelig gøre på rigtigt mange forskellige måder, både alene og med hjælp fra andre. Man kan dybest set sige, at det handler om egenomsorg.

Egenomsorg er ikke et nyt begreb, men stammer helt tilbage fra antikken. Det har dog først optrådt i litteraturen internationalt siden 1955 og herhjemme siden 1977, hvor det siden da, har været et fast fokuspunkt i, bland andet, sundhedsvæsenet, hvor det bliver brugt af mange forskellige faggrupper.
Der er ikke en helt klar definition på, hvad egenomsorg er, da det er et begreb, som hverken har en entydig eller konsistent definition. Kort sagt kan man dog sige, at egenomsorg handler om, at man tager varer på - og ansvar for - sig selv og sin families sundhed og velvære i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, plejende, behandlende og rehabiliterende tiltag. Det dækker over mange forskellige aspekter, men man kan overordnet siget, at det dækker over fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov - og alt ind imellem.
Der ligger dog en dobbelthed i begrebet, da det på den ene side fortæller noget om, hvad den enkelte kan gøre for sin sundhed (self-efficacy) og på den anden side, hvad sundhedssystemet (eller alternativ behandling) kan gøre for at fremme den enkeltes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom (empowerment). Det er et partnerskab.

Når man taler om egenomsorg er det uundgåeligt ikke også at tale om egenomsorgssvigt. Der findes mange forskellige teoretikere, som har givet deres bud på, hvad egenomsorg/-svigt indebærer. En kendt sygeplejeteoretiker, Dorothea Orem, beskriver egenomsorg som et menneskes evne til at varetage de funktioner, der er nødvendige for både at leve og overleve. Indenfor de forskellige faggrupper og dele af sundhedsvæsenet findes der et væld af forskellige værktøjer til at styrke egenomsorgen.

Jeg vil ikke komme så meget ind på teoretikere og sundhedsvæsenet, men vil forsøge at beskrive egenomsorg set fra et mere holistisk synspunkt. Der er rigtigt mange forskellige aspekter og rigtigt mange forskellige muligheder, både i forhold til, hvad man selv kan gøre og hvad andre kan hjælpe med.
Det er den alternative, holistiske verden jeg selv brænder for og er meget fascineret af, dog også med baggrund i min egen uddannelse som sygeplejerske.

13/04/2025

Holisme er et begreb som vinder mere og mere frem, særligt indenfor for sundhed, livsstil og personlig udvikling. Det stammer fra det græske "holos" som betyder "helhed". En holistisk tilgang refererer til, at man betragter mennesket som en helhed - krop, sind og ånd - og søger at skabe balance og harmoni på alle niveauer, altså at alt er forbundet og påvirker hinanden. Man fokuserer på helheden fremfor individuelle dele, fx symptomer og sygdom. Man tager derfor højde for både fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige aspekter af et menneskes helbred og trivsel.
Det kan for nogle måske lyde lidt hokuspokus agtigt, men dybest set handler det om, at vi i livet søger efter at opretholde en sund livsstil, have gode relationer, have en meningsfuld karriere, være i kontakt med ens følelser og have en åndelig praksis.
I den traditionelle medicinske tilgang, er det oftest en tendens til at behandle en sygdom eller symptomer isoleret, hvorimod den holistiske tilgang også ser på den underliggende årsag til sygdommen og forsøger at behandle hele personen, for at genoprette balance og sundhed.
Holisme er ikke blot en behandlingstilgang, men en livsstil man også selv kan have stor indvirkning på og der er mange forskellige aspekter af det. Ved at tage sig af alle aspekter af ens helbred, kan man blandt andet opnå bedre fysisk form, mindske stress og angst, forbedre søvnkvaliteten og øge ens generelle trivsel og livskvalitet.
Det er en tilgang, som kan hjælpe med at øge bevidsthed, forbedre selvværd og selvtillid, styrke relationer, skabe større balance og harmoni i ens liv og hjælpe med at opnå større tilfredshed og lykke. En holistisk behandling kan altså hjælpe med at lindre fysiske og mentale lidelser, ved at behandle det hele menneske gennem balancering og harmonisering.

13/04/2025

13/04/2025

Velkommen til min side 🙏 Jeg ønsker at dele mine erfaringer og viden omkring holistisk livsstil og tilgang til behandling og håber på at kunne inspirere andre, til at være nysgerrige på dette 🪷