Psykoterapi MPF Line Hou

12/04/2024

Angsten for at glemme.

At miste til selvmord sætter sine spor for livet.
Sorgen bliver i perioder dominerende og blander sig med skyld. Mange fortæller at de kan opleve perioder, hvor de ikke har tænkt på deres kære, eller at de ”fanger” dem selv i at de har haft det sjovt, og skyldfølelsen vækkes.
En mor siger, ”betyder det at jeg ikke savner min søn?” ”Betyder det at jeg glemmer hende?” En mand der mistede sin hustru til selvmord, fortæller at han har fundet en ny partner, men det er ganske vanskeligt og forvirrende for ham. Han spørger mig, er det egoistisk at jeg har et nyt liv, med en ny partner?” Er det tarveligt over for børnene?”

Mange skyldsspørgsmål kan dukke op, og mange oplever, at der er et ubevidst krav om at smerten til alle tider skal være til stede, og den skal helst være intens og allestedsnærværende. Er sorgen ikke til stede hele tiden, og man finder sig selv optaget af noget andet i livet, så kan det måske betyde, at man er ved at glemme sin kære.

En søster, der havde mistet sin bror, fortalte mig en gang, at hun efter lang tid, var kommet i gang med det studie hun længe havde drømt om. Her opdagede hun at hun havde dage hvor hun glemte sorgen, hvor tankerne var optaget af det der skete på studiet, tankerne kredsede ikke hele tiden om hendes bror. Først når hun skulle sove, blev hun overmandet af tanker og følelser omkring sin bror. Han dukkede op i drømmene, og skyldfølelsen blev aktiveret. Hun fortalte der var en desperation der skyllede igennem hendes krop, uro og rastløshed, og angst for at det de havde sammen ville forsvinde og slippe sin betydning – at hun vil glemme ham, at han mistede sin betydning.

Hvad er det der sker i sådanne situationer?
Kroppen glemmer ikke.
Vores ubevidste er stort, og det vi ikke har bearbejdet fra den voldsomme hændelse det er at miste en kær til selvmord, er så overvældende at det IKKE er muligt at bearbejde det i situationen. Der efterlades indtryk inden i, i kroppen, i følelserne og i det mentale. Nervesystemets opgave i situationen, i flere måneder efter, er at passe på os på en måde så vi kan klare vores hverdag. Det er en overlevelsesmekanisme der er god og nødvendig. Det der ikke bearbejdes, følelsesovervældelse, bliver frosset ned inden i os. Og ligesom i en fryser, hvor der er ting vi har glemt og nu ubevidste om, ligger følelser og indtryk fra tiden omkring selvmordet gemt nede og i dvale i kroppen. Som en fryser, kræver det energi (el) at holde varerne nedfrosset, sådan er det også i vores krop, vi bruger enorme mængder af energi på at holde smerterne nede.
Indtrykkene vil på tidspunkter kalde på opmærksomhed, det er den gode nyhed, kalder på at blive bearbejdet for at blive forløst, så der kan blive plads til nyt. Det er denne proces der er i gang i søsteren, der er startet på studie. Hun har nu plads til at starte på at læse. Men vi kan ikke reservere pladsen til kun en ting, kroppen vil have sin del af opmærksomheden, altså kalder på regulering. Regulering af nervesystemet, er at arbejde med hensigt på at komme i balance med sig.

Vi glemmer aldrig, det er sikkert, og det mentale vil aflede i forsøg på at fastholde de overvældende indtryk fastfrosset, så vi kan udholde.
Men der er mere at erobre, at kunne huske sin kære uden skyld og energioverforbrug. Huske sin kære for den han, hun, de var, og som stadig lever inden i. Alle har ret til at mærke sine kære og leve den kærlighed der forbinder, leve med de aftryk der er sat og lever inden i, relationer er liv.
🍀🌷🫶

05/04/2024

Nå familier rammes af selvmord, er der et liv før og efter.
At miste en kær der har taget sit liv, er en oplevelse som de færreste forstår.
Dagene, ugerne og månederne opleves for de fleste som uvirkelige og kaotiske.
Der rejser sig en mur foran en som kan virke umulig at kommer over, nedbryde eller vælte. En mur af overvældende af følelser og kropssansninger, det er kaotisk inden i som mange ikke har oplevet før.
Sorgen og chokket sætter sig i kroppen og vil tage plads, det er uundgåeligt. Kontrol og overblik forsvinder, og det kan opleves som at kigge igennem et nåleøje, for at holde retning og fokus.
Der skylder så mange voldsomme følelser ind over, og i familien rammes alle, men reaktionerne kan være forskellige, nogle har det på en måde, andre på en anden måde, der kan være ligheder og forskelligheder
At miste en kær til selvmord, er uvirkeligt, forfærdeligt, rystende og skaber desorientering. Hver familiemedlem vil have sine chokreaktioner, de er ofte forskellige.
Der kan opstå konflikter i parforholdet hvor dødsfaldet udløser en voldsom parforholdskrise, konflikter søskende imellem, mellem børn og forældre og nogle oplever ændringer i sine sociale relationer, der kan være venneforhold der afslutter.

Typiske chokreaktioner:

• Rastløshed, kan ikke være i ro
• Undgåelse, optages af noget andet, flytter sig væk fra eller undgår fællesskabet
• Vrede, beskyldninger
• Konfliktoptrappende
• Konstant gråd
• Tanker om at skade sig selv
• Lyst til at tage hævn
• Angst og panik anfald
• Tomhed – ordløs
• Håbløshed
• Skam

Dette er nogle eksempler på reaktioner. Som du ser er de meget forskellige, og det kan skabe forvirring og usikkerhed blandt familiemedlemmerne. Konflikter kan desværre opstå eller optrappes oven i den ulykkelige og smertefulde situation.

Familierådgivning i disse situationer kan hjælpe og skabe indsigt og forståelse for sig selv og andre.

25/03/2024

Det er ikke noget at skamme sig over – siges der!

Jeg hører tit i klient samtaler med mennesker, der har mistet en kær der har taget sit liv, at det kan være så svært at møde folk på gaden, ja også i netværket eller i familien, for mange opstår en usikkerhed, på hvordan de skal reagere.
Mange går over på det modsatte fortov, gemmer sig, skynder sig for at undgå at mødes eller går med oprejst pande, mens det inden i ryster. Inden i overvældes vedkommen af tanker som:

Hvad skal jeg svare hvis de spørger om, hvordan går det?
Og hvad menes der med spørgsmålet ”hvordan går det”?
Hvad svarer jeg på dette spørgsmål?
En følelse af skam og at mangle de rigtige ord, en laden som om og få mødet overstået.

Dette er et eksempel på at det kan føles forpint og ensomt i mødet med omgivelserne. Det er svært at finde et ligeværd i denne samtalesituation Det kan efterlade den efterladte i ikke at få eller kunne modtage omsorgen.

Personen spørger formentlig for at vise sin medfølelse.

Men samtalen kan være rigtig svær, da der ligger meget uvished, utryghed og usikkerhed inden i begge personer.
Tabu om selvmord.
Vi blokerer ofte for det vi ikke forstår, det vi ikke har bevidsthed om eller erfaring med bliver svært at tale om. I disse situationer tale vi med et sprog og kommunikerer ud fra hvad vi har hørt igennem vores liv om emnet. Holdninger, som kan være fordomsfulde og som afspejler en kulturel og samfunds holdning og som måske ikke ens egen. Skammen stammer fra kulturen.
Ydermere sker der i svære møder med et menneske, at personen selv trigges. Et ubehag vågner inden i (oftest ubevidst om det), som ikke rigtig forståes og som ikke er til at forholde sig til.
Så reaktionener fra omgivelserne kan stamme herfra og kan udtrykkes som:

Det er to år siden, skulle du ikke være over det?
Livet går jo videre!
Du skal tænke på noget andet!
Kan du ikke fokusere på alt det gode?
Han/Hun har det godt nu, han/hun led jo så meget!

Disse reaktioner vækker skammen, som der er rigelig af i forvejen, og i skammen er der stor ensomheds- og ofte forkerthedsfølelse.

Hvad kan gøres i disse situationer?

1. forbered dig på de møder, kan være i form af at have to -tre svar muligheder du har øvet, og så kan du vælge i situationen
2. afdæk om det er med bestemte personer, at det er svære med en andre
3. vid at du ikke har pligt til at svare
4. få bearbejdet din skam og dine egne holdninger til selvmord, der ligger gemt i dig

Ingen bør være alene når livet er svært!

22/03/2024

Først er chokket
Chokket er det første vi mennesker reagerer med ved chokoplevelser, som når vi oplever noget uventet og pludseligt, det er nervesystemets helt automatiske reaktion som er vi ikke kan styre.

Dette chok vil fortage sig over tid, de fleste har brug for rådgivning og hjælp til at bearbejde de voldsomme følelser og tanker der dominerer hverdagen i uger, måneder og år efter selvmordet.

Nervesystemet er med os hele tiden, nervesystemet er en del af os, og nervesystemet reagerer som det skal. Men det kan fastlåses, de voldsomme indtryk der er knyttet til oplevelsen omkring selvmordet, skal fordøjes og bearbejdes. Dette er ikke muligt at gøre i de dage og uger omkring hændelsen, derfor er vores krop og nervesystem så vis, at det kan lukke de overvældende sanse- og følelsesindtryk nede. Det er fint nok lige til at starte med, men overvældelsen ligger sig oven i i forvejen ubearbejdede sanse og følelsesindtryk, der ligger i dvale inden i. Så oveni i den voldsomme hændelse, der er ubærlig, vil tidligere ubearbejdede stof aktiveres.
Så vi kan godt forestille os at der er så meget pres på inden i, som bliver så overvældende, som på en eller anden måde skal håndteres, samtidig med at håndtere sin hverdag og begynde at navigere i det nye liv. For at miste til selvmord, siger de fleste, ”der var et liv inden og et ny efter”.

Hvordan kan du vide om din sorgproces er fastlåst?
Nedenstående er eksempler på tilstande som kan være tegn på at din sorg er fastlåst. Det kan være meget svært ved egen hjælp at komme ud af fastlåst sorg. Forskningen viser at relation er det der virker mest helende og genoprettende.

• Gentagende tankemønstre og loop
• Scener fra de første dage uger udspiller sig igen og igen i dig
• Du føler dig ikke tilstede, som en skygge ved siden af dig selv
• Har ikke lyst til at deltage i begivenheder og sociale fora du ellers gjorde
• Du har svært ved at være nærværende som for eksempel, på dit arbejde, med din partner, børn, venner ….
• Din kreativitet ligger i dvale
• Tanker om at skade dig selv, følelse af meningsløshed
• Dit humør er forandret, mere tungsind, græder ofte, irritation
• Det meste af din opmærksomhed handler om den person der har taget sit liv

Ved fastlåst sorg er nervesystemet fastlåst, det er en meget ubehagelig tilstand, en følelse og oplevelse af at livet er på standby, og de fleste frygter om det vil være sådan resten af livet.

Hvad kan du gøre for at regulere nervesystemet?
Nedenstående er forslag du kan bruge, du kan også læse mere på min hjemmeside under

1. Vejrtrækningsøvelser søg på nettet, der er flere gode øvelser. Tryk her for en vejrtrækningsøvelse du kan benytte flere gange om dagen.
2. Bevægelse og frisk luft. Det er hjælpsomt at få frisk luft og ilt til kroppens celler. Naturen i sig selv påvirker os positivt og daglige gåture steder du holder af er støttende.
3. Tal med en du er tryg ved, hvor du kan vise dine følelser og give slip på sorgen.
4. Skrive, mange har stor glæde af at bruge en skrivebog, noter i den hver dag for eksempel hver morgen, beskriv hvordan du har det når du vågner og det du har drømt.

22/03/2024

DET ER SVÆRT AT KOMME UD AF UBEHAGET
MINE TANKER KØRER I LOOP

Kan sorgprocessen forlænges når man har mistet en kær der har taget sit liv?
Vi mennesker er forskellige og vi reagerer forskelligt på de voldsomme hændelser vi udsættes for igennem livet. Når en familie og netværket omkring rammes af selvmord, berøres alle, men sorgprocessen forløber forskelligt hos os mennesker.

Forskningen viser at sorgprocessen hos efterladte der mister en kær til selvmord oftest, er længerevarende sammenlignet med sorgprocesser hos de personer, der mister på anden vis.
Selvmord er i langt de fleste tilfælde, en pludselig og uventet hændelse, overvældende og uden forvarsel. Ved sygdom er der som regel tid til at forberede sig. Ved selvmord er der oven i, det aspekt at den person der har taget sit liv foretog en "aktiv" handling i forhold til at afslutte sit liv, som netværket omkring er uvidende om.
Det vil sige at de pårørende, de efterladte IKKE har haft mulighed for at tænke over, vænne sig til eller forestille sig at personen var i HØJ selvmordsfare.

Først er chokket
Chokket er det første, vi mennesker reagerer med chok, når vi oplever noget uventet og pludseligt, det er nervesystemets helt automatiske reaktion som er vi ikke kan styre.

Dette chok vil fortage sig over tid, de fleste har brug for rådgivning og hjælp til at bearbejde de voldsomme følelser og tanker der dominerer hverdagen i uger, måneder og år efter selvmordet.

Nervesystemet er med os hele tiden, nervesystemet er en del af os, og nervesystemet reagerer som det skal. Men det kan fastlåses, de voldsomme indtryk der er knyttet til oplevelsen omkring selvmordet, skal fordøjes og bearbejdes. Dette er ikke muligt at gøre i de dage og uger omkring hændelsen, derfor er vores krop og nervesystem så vis, at det kan lukke de overvældende sanse- og følelsesindtryk nede. Det er fint nok lige til at starte med, men overvældelsen ligger sig oven i i forvejen ubearbejdede sanse og følelsesindtryk, der ligger i dvale inden i. Så oveni i den voldsomme hændelse, der er ubærlig, vil tidligere ubearbejdede stof aktiveres.
Så vi kan godt forestille os at der er så meget pres på inden i, som bliver så overvældende, som på en eller anden måde skal håndteres, samtidig med at håndtere sin hverdag og begynde at navigere i det nye liv. For at miste til selvmord, siger de fleste, ”der var et liv inden og et ny efter”.

14/03/2024

Når selvmord rammer familier der er skilt.

Iben (fiktivt navn) bor med sine tre børn der er i alderen fra 8 -17 år.
Iben har de to yngste børn med Torben (fiktivt navn), de blev skilt for 2 år siden, og Iben har den ældste datter med Per (fiktivt navn) fra sit første ægteskab.

Torben har taget sit liv!
Iben er i kaos, og selvfølgelig stærkt påvirket hun er i chok og forvirring.
Hun står alene med tre børn, der har god tilknytning til deres far, og det har den ældste også, hun har boet med Torben en del år.
Hvordan klarer Iben denne krise, som slår hele fundamentet væk under hende og børnene?

Iben føler oven i et stort pres fra sin arbejdsplads, de ville have hende tilbage hurtigst muligt, ”det er sundt for dig”, siger hendes leder.
Kæresten til Torben, er afvisende for dialog.
Børnene er i chok – Iben er i chok, ”jeg føler ikke noget” siger Iben, ”jeg må ligge mine egne følelser væk, det er hårdt.”

Omgivelserne forstår sjældent hvor traumatisk sådan en situation er, og kan blive frustreret over deres afmagt, frustreret over at en efterladte bliver ved med at have det dårligt.
Netværket omkring håber at det bliver normalt igen hos personen.
Det bliver ikke som før, noget er ændret for altid.

At en kær tager sig liv er en voldsom hændelse, der afføder utallige problemstillinger. Vi kan ikke forestille os omfanget, ingen kan, det er traumers væsen.
Iben er udmattet og i vildrede, føler sig alene og mangelfuld, hun er konstant træt, kan ikke overskue sit liv, og det meste af hendes opmærksomhed går på at tage sig af børnene.
Hvordan skal hun klare det, når hun selv er i krise og ikke kan føle?

Iben har brug for støtte og hjælp til at bearbejde og navigere i dette kaos.

Jeg oplever ofte at omgivelserne omkring den efterladte, også professionelle samt arbejdspladsen, mangler viden om hvordan traumer rammer familier der oplever en kær der har taget sit liv, meget voldsomt og smertefuldt.
Selvmord er en meget voldsom hændelse, der ryster hele familien og netværket, rystelsen ligger sig i familielinjen og sætter spor. Det er vigtigt for de efterfølgende generationer at hele sårene.

Traume viden og bevidsthed giver et landkort der kan navigeres efter. Viden om traumers væsen, viden om nervesystemets gentagelsesreaktioner og loop. Viden om hvordan traumer udspiller sig på mange finurlige måder, som at begrænse og hæmme naturlig livsudfoldelse.

Traumereaktioner ses som de udfordringer vi lever med i hverdagen, relationelle udfordringer, konflikter eller nedsat humør og overskud.

Der er behov for at flere får viden om så familier der oplever næres selvmordshandlinger får kvalificeret hjælp.

07/03/2024

TIDEN LÆGER IKKE ALLE SÅR!

Jeg har mødt mange mennesker der har mistet til selvmord tidligt i deres liv, livet er gået videre. Jeg berøreres igen og igen af den følsomhed og smerte som personen lever med inden i. Netværket omkring respondere ofte med, ikke af ond vilje, at tiden læger alle sår, og alt skal nok blive godt igen.

Karen (fiktivt navn) mistede sin mor da hun var 17 år gammel. Hun er godt i gang med sit liv, voksen og har stiftet familie, to dejlige børn. Den yngste er 6 måneder gammel, og efter Karen har fået sit andet barn, har hun fået det tiltagende skidt.
Hun er blevet meget følsom, let til vrede og gråd, er begyndt at få mørke tanker. Hun føler det er svært med sin lille datter, kan ikke rigtig engagere sig, det er smertefuldt og skamfuldt for hende. Relationen til manden er svær for hende, hun lukker af, han forsøger det bedste han kan for at hjælpe.

Karen har modtaget psykologiske samtaler, hvor hun fortæller at der primære fokus var, at Karen skulle tale oplevelsen igennem. Hun føler hun er i et tomrum og kan ikke være i sig selv, samtalerne hjælper ikke rigtigt.

Der er risiko for re-traumatisering, når den efterladte skal dykke direkte ned i så voldsom en oplevelse og tale om hændelsen. Karens nervesystem reagerer med øget mobilisering, det er det symptomerne viser, hun har brug for regulering. Karen har brug for hjælp til at forstå, mærke, genkende egne reaktionsmønstre og hjælp til hvordan hun kan regulere sig selv.
Denne proces kræver IKKE at dykke ned i traumeoplevelsen.

Karens tab og sorg over at miste sin mor pludseligt og alt for tidligt bor inden i hende, reaktionerne ligger i dvale. Nu i denne livsfase, oplever Karen en traumerespons der vågner fra fortiden. Traume respons præger, begrænser og kan skabe stress og nedsat trivsel og mange begynder at isolere sig.

Der er hjælp at få - Nøglen er regulering

Individuel terapi og rådgivning. Terapeuten har viden og erfaring om selvmord, og om at være efterladt. Her rådgives også om de typiske reaktioner der følger ved at være efterladt, samt der ydes hjælp til at kunne forstå, aflæse og regulere eget nervesystem. Nervesystemet låser sig når vi oplever noget voldsomt, Karen har brug for at få hjælp til at regulere sit nervesystem.

Genkender du at mærke reaktioner fra din krop, som du på en måde ved stammer fra dit tidligere tab?
Genkender du at du ved det, men ikke ved hvordan du skal slippe, ændre eller afkode denne traumerespons?

Ingen bør være alene når det er svært !

29/02/2024

Hvordan er det at leve videre efter en kær har taget sit liv?

Det ligger mig på hjerte og sinde at gøre opmærksom på de mange mennesker, der hver dag går med tanker, følelser og kropsfornemmelser der minder dem om, at en kær tog sit liv.
I tiden efter selvmordet er det for nogle forholdsvis let at tale om det der er sket.
Mange spørger til hvordan det går, og det kan være svært at vide hvad svar skal der gives??
Manger opøver en måde at tale om den voldsomme begivenhed og tabet på, som er lidt automatisk, en god strategi, men de fleste udtrykker at ensomheden er dyb lige nedenunder.

Som tiden går bliver det sværere og der kommer en afstand til noget i sig selv. Netværket omkring, deres liv går videre. Men det kan opleves anerledes som efterladt. Jeg hører stort set alle der har mistet en kær til selvmord, fortælle at de føler sig ensomme og alene med de følelser de bærer på, selv efter mange år.
Det kan jo ikke ses på dem, de ser ud som om de er kommet over "tabet".
Men tabet bor inden i!

Jeg har igennem mange år hjulpet både pårørende og efterladte efter selvmord.
Og jeg fortsætter med at hjælpe.

13/12/2023

NORDIC PRACTICE GROUP er nu åben for nye medlemmer!
Føler du opfordringen til at praktisere nuet og være en del af en gruppe?
Har du lyst til at være sammen med andre i en gruppe og praktisere transparent kommunikation inspireret af Thomas Hübl, så har du mulighed for at deltage og være en del af THE NORDIC PRACTICE GROUP.
Gruppen er åben for nye medlemmer fra januar og vi mødes første tirsdag i måneden, det er gratis at deltage.
Vi glæder os til, at byde dig velkommen der har rødder i Norden, og som har lyst til at udforske det at være nordisk.
Skriv til mig en besked eller e-mail: linehou@connectu.dk hvis du har lyst til høre mere.
Du kan læse mere her:

None

02/11/2023

NÅR SMERTEN FORTSÆTTER I GENERATIONER!
Hvordan reagerer og forholder man sig til at være en del af en familie, hvor der er flere familiemedlemmer igennem tiden, der har taget sit eget liv?

Dette er et indslag der kan være hårdt at læse, men jeg skriver dette indlæg med formål, at oplyse om at selvmordsforebyggelse er vigtigt, og at det kan lade sig gøre at bryde destruktive mønstre.

Det er en ubærlig smerte at miste en kær til selvmord.
For pårørende bliver det for de fleste en del af livet, at der løber strømme, bevidst eller ubevidst, af frygt inden i. Frygt for om hvem mon er den næste der kan finde på at tage sit liv.

Det er jo helt surrealistisk at skrive om dette emne, men det er for mange en del af deres virkelighed, men hvem kan man tale med dette om, sådan rigtigt?

Hvordan kan man forholde sig til at en bedstefar tog sit liv, en onkel tog sit liv og at far tog sit liv ????
Er det muligt at forholde sig til dette uden at gå ind i en smertefuld proces? Uden at være skrækslagen for om man selv vil komme i kontakt med ønsker og tanker om egen død.

Dette er virkeligheden for mennesker, der er pårørende der lever i med vilkåret at liv og død er helt tæt på.

Jeg har mødt mange familier, som oplever ovenstående, som lever i en familie hvor flere familiemedlemmer har taget sit liv. Det berører mig dybt, at vidne den smerte disse livsoplevelser giver, og hvordan ofte tavshed og fornægtelse bliver en del af livet, en måde at overleve de tunge svære følelser som bor inden i. Et liv hvor en understrøm af frygt bliver en del af livet.

Hvordan forholder en person, der har oplevet dette, sig til hvis selvmordstanker vågner?

Det er vigtigt at bryde mønstret, det kan lade sig gøre, det er vigtigt at bryde det for alles skyld, sig selv og for næste generation, børn adoptere det de lever i og risikoen for at de gentager disse mønstre er tilstede.

Følelser kan være overvældende, er overvældende og mange af os har ikke oplevet at få hjælp til hvordan vi skal håndtere overvældende følelser.
Det kan være farligt.
Når vi mennesker er helt alene med svære og overvældende følelser er der udveje, som nervesystemet sørger for, som hjælper i øjeblikket.

De fleste kender til fight - flight og freeze respons.
Som er intelligente forsvarsreaktioner i øjeblikket når noget er for overvældende.
Disse reaktionsmønstre går også videre igennem generationerne som tillært og erfaret adfærd.
Men bliver disse overvældende følelser ikke følt og bearbejdet senere, vil de ligge inden i som en trold der vågner igen og igen. Trolde er uforudsigelige, voldsomme, farlige og uhyggelige.

Sådan ligger ubearbejdet følelser gemt og undertrykt inden i.

I familier hvor selvmord går igen, ligger der gamle ubearbejdede følelser og adfærdsmønstre der styrer ubevidst og det er farligt.

Som en ung mand sagde til mig: "Jeg husker tydeligt da jeg var 7 år gammel og var til min bedstefars begravelse, at der var lammende tavst, få græd, der var noget der var helt galt og mærkeligt. Jeg var bange og ked af det, og holdt det for mig selv.
Da min far tog sit liv, kom det som lyn fra en klar himmel, han havde et godt liv, manglede ikke noget. Han elskede mig, jeg var ikke i tvivl.
Nu vil jeg bryde mønstret, jeg er bange for mine følelser, ved ikke hvordan jeg skal håndtere dem og jeg bliver bange, rigtig bange for hvor de kan føre mig hen".

Efter at have arbejdet med sig selv, ser han billedet mere klart, han er vokset op i et familiesystem hvor der ikke var kompetencer og erfaring i hvad følelser er og hvordan man kan forholde sig til når følelser overvælder.

Kender du til at der dukker frygt og angst op når overvældende følelser overvælder dig?
Kender du til at følelser kan presse dig helt ud over kanten?
Kender du til at blive rigtig bange for dine egne følelser?

https://www.linehou.dk/selvmord-chok-pludseligt-mistrivsel-taget-sit-liv-stress-ptsd-angst-paaroerende-langvarig-stress-kronisk/

15/10/2023

At miste en kær, der ikke kan holde livet ud og tager sit liv er noget af det mest voldsomme en familie kan opleve.
Alle i familien rammes, og ofte er sorgen forskellig blandt familiemedlemmerne. Det kan skabe forvirring og nogle gange konflikter, der forværrer sorg processen.

Det er en smertefuld rejse fyldt med sorg, forvirring og spørgsmål.

Selvmord er en uforklarlig og hjerteknusende handling, der berører alt for mange. Det er vigtigt at huske, at vi ikke kan kontrollere andres valg, men vi kan ændre måden, vi støtter hinanden på og sørge for rette hjælp.

Det er vigtigt at få den rette hjælp, venner og familiens støtte er uvurderlig og en vigtig del af helingsprocessen. At opleve en kærs selvmordshandlinger er overvældende og kan give traumareaktioner, som sætter sig i kroppen og følelserne.

Faglig professionel rådgivning hjælper, og det er vigtigt at den faglige person har viden om hvordan traumereaktioner reguleres.
Og det er vigtigt med viden og erfaring om hvordan der selvmordsforebygges, for at modvirke flere selvmordshandlinger.
Det er vigtigt at den faglige person er erfaren på området.

Ingen bør være ramt for livet og føle at leve halvt, der er et liv efter, du må finde det håb i dig.