09/10/2025
Kære
Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere et nyt samarbejde!
Fra i dag deler jeg klinik med Louise Wulff Bregnhøj.
Louise er psykoterapeut MPF og sygeplejerske. Hun arbejder til daglig på Aalborg Universitetshospital, og jeg arbejder som socialrådgiver i Frederikshavn Kommune – ved siden af mit virke som hypnoterapeut.
Vi tilbyder begge individuelle sessioner på hvert vores område, men er samtidig i gang med at udvikle et unikt pakkeforløb, hvor vi kombinerer vores kompetencer og erfaring.
Jeg arbejder med det ubevidste sind gennem hypnose – og drager fordel af min mangeårige erfaring som socialrådgiver. Louise arbejder med det bevidste sind gennem samtaleterapi – og bringer sin solide viden og erfaring fra sundhedsvæsenet ind i terapien.
Sammen kan vi skabe et forløb, hvor du får det bedste fra begge verdener – en helhedsorienteret tilgang, der favner både krop, sind og bevidsthed.
Min baggrund er udover hypnoterapeut med speciale i børn, afhængighedsadfærd og Soulkey,- også nuværende socialrådgiver, kriminolog og tidligere fængselsbetjent.
Louise har arbejdet med mennesker siden 2002 og som autoriseret sygeplejerske siden 2009. Hun har specialuddannelse i både akutsygepleje og intensivsygepleje samt erfaring indenfor kroniske smerter. I samtaleterapien skaber Louise et trygt og roligt rum, hvor du bliver mødt præcis dér, hvor du er. Hun arbejder ud fra en psykodynamisk metode, der gennem samtale bygger bro mellem det bevidste og ubevidste sind – med fokus på indsigt, forandring og udvikling. Louise Wulff Psykoterapi
Vi glæder os til at tage imod jer i vores klinik i SILOEN.
Henriette & Louise