07/01/2021
Jeg faldt over dette da jeg spiste min frokost (rugbrød!! 🤫🤯) og blev endnu engang overrasket, og en lille smule forarget over, hvor udbredt kulhydratfobien er...
Er kulhydrater i virkeligheden årsagen til at Janni Ree tog 5 kg. på i sin ferie? Jeg tror det ikke..... men jeg er vild med at støde på kulhydratfobien, for så får jeg nemlig chancen for at prædike om, hvor vigtige de rent faktisk er! ☝🏻
Det er utroligt, men sandt.......👉🏼
Kalorieoverskud er altid svaret på vægtøgning, uanset om det kommer fra fedt, kulhydrater eller protein. Det er individuelt hvor store mængder af de forskellige makronæringsstoffer din krop har brug for, men fakta er, at den har brug for det hele for at kunne fungere optimalt! 💪🏼
Faktisk er kulhydrater den vigtigste energileverandør i den humane ernæring, primært fordi det er det eneste brændstof hjernen og nervesystemet kan arbejde med….. Derfor skal 45-60 E% af vores daglige energiindtag komme fra kulhydrat!
Kulhydrater har stor indflydelse på dit blodsukker og især de langsomme/komplekse kulhydrater har en gavnlig effekt; de vil nemlig give en jævn og mere fordelagtigt stigning i blodsukkeret, hvorimod de hurtigt optagelige kulhydrater vil give en hurtig stigning, men også et forholdsvist hurtigt fald i blodsukkeret – og hvordan er det nu lige vi reagerer når blodsukkeret er lavt? Vi griber det første og bedste i supermarkedet, sjældent en banan eller et æble, men gerne en kalorietæt chokoladebar som sparker blodsukkeret i top på rekordtid…
Derudover spiller kulhydrater en afgørende rolle for præstationsevnen i forhold til fysisk aktivitet, idet kulhydratindholdet i musklerne afgør, hvor længe du kan arbejde ved høj intensitet uden at denne nedsættes! Endvidere er kulhydrater er en vigtig kilde til kostfibre, som har en hel masse gavnlige egenskaber, ligesom det sikrer tilførslen af vitaminer og mineraler.
Faktisk indeholder 1 gram kulhydrat og 1 gram nøjagtigt samme mængde kalorier, nemlig 4 kcal., hvorimod fedt indeholder 9 kcal. pr gram. 🤷🏼♀️