ErgoSpecialisten - specialiseret ergoterapi gør en forskel

21/04/2026

En klient kan nu fejre fødselsdag med familien, hvor der hygges med lidt kaffe og lagkage, til trods for hun også har behov for supplerende ernæring via sonde.

For ca 12 uger siden kom en ældre klient forbi ErgoSpecialisten.dk. Sammen med pårørende fortalte de, at hun havde flere sygdomme, bl.a.demens og formentlig en for nylig opstået- men forbigående apoplexi.

De var kede af, at klienten havde fået en PEG sonde, og samtidig fået at vide hun ikke kunne spise mad via munden. Efter et kort genoptræningsforløb blev hun afsluttet andetsteds, FOIS score1.

Klienten bliver hurtigt meget træt og har derfor svært ved at ernære sig fuldt ud ved spisning igennem munden, og der har ikke været tegn på aspiration.

Derfor påbegyndte vi optræning via spisning med det mål, at klienten kunne deltage i sociale arrangementer, og spise små måltider via munden. For hendes ønske var at invitere familien til kaffe kage -en traditionel de altid har haft i april og en meningsfuld aktivitet, som har stor betydning for klienten.

Vi udførte en ergoterapeutisk evidensbaseret måltidsundersøgelse med MISA, hvor hun i baseline scorede 71/108 point. Resultatet viste hurtigt, hvor vi skulle opstarte træningen- med små teskefulde a 3 ml cremet konsistens med repetitioner mod progression igennem måltidet. Derfor trænede vi med ACTING sideløbende med at klienten fik supplerende ernæring via sonden.

Klienten har nu nået målet, har fejret fødselsdag 🇩🇰 med familien, hvor hun kunne deltage socialt, som den mormor hun ønskede, og hvor hun fik indtaget og nydt et lille stykke lagkage uden risiko😋. Og så forbedrede hun MISA retesten med 8 point, og FOIS score 3, og hun er nu i stand til at indtage små portioner mad, supplerende med sondeernæringen, der fortsat sikrer den overornede ernæringstilstand

12/04/2026

Fortykkede væsker ved dysfagi -en hjælp med skjulte risici? 💧⚠️

I dag afsluttede en klient forløbet i ErgoSpecialisten.dk. Tidligere har nogen anbefalet hende, at drikke fortykkede væsker. Det er der som sådan ikke noget galt i, da det midlertidigt kan være afgørende for at kunne drikke sikkert. MEN selvom de tykke væsker hjælper med at kontrollere væskebolus og synket, er det vigtigt at kende til risikofaktorer det kan medføre:

Når vi dykker dybt ned i Food Science, så ved vi fx fra nyere forskning at fortykkede væsker også kan udgøre en risiko.

Hvis væsken ender i den "gale hals" (aspiration), viser studier, at kroppens naturlige rensemekanismer har sværere ved at transportere de fortykkede væsker op, hvilket kan øge risikoen for lungebetændelse. Lungernes evne til at transportere aspireret materiale væk via fimrehårene (Mucociliary Clearance) hæmmes markant, når viskositeten stiger. Hvor normal væske/vand hurtigt absorberes eller fjernes, kan fortykkede væsker stagnere i lungevævet og skabe grobund for inflammation 🫁. Den fortykkede væske er altså sværere for lungerne at fjerne igen end almindeligt vand!

Der kan også opstå en øget risiko for silent aspiration, idet tykke væsker ikke altid udløser den samme kraftige hosterefleks som tynde væsker. Ved aspiration kan små mængder af fortykket væske medføre en kraftigere inflammatorisk respons og risiko for skader sammenlignet med rent vand, idet den øgede "stagnationstid" i lungerne gør skaden mere omfattende.

Derudover kan der være en øget risiko for dehydrering 💧. Mange oplever, at lysten til at drikke falder, når væsken bliver fortykket. Det kan potentielt føre til dehydrering, som igen kan forværre dysfagien og påvirke andre helbredsproblemer.

Når der arbejdes med dysfagi skal vi være bevidste om viden og om anvendelsen af fortykningsmidler, hvordan det påvirker den enkelte klient og så SKAL DER ALTID følges op på en anbefaling og laves re-vurdering(er). Alle mennesker er forskellige, og har ofte forskellige stadier af sværhedsgrader af dysfagi i et sygdomsforløb, der dermed kan påvirke indtaget af væske og hydrering.

Kort sagt: I praksis skal vi anvende fortykningsmidler med omhu, vi skal anvende den tilgængelige forskningsviden og klienter skal inddrages, oplyses og revurderes.

Til trods for denne klient har haft en periode med svær dysfagi, gik hun nu ud af døren uden yderligere behov for fortykkede væsker. Sammen testede vi både væske og kost indtaget med McGills Ingestive Skills Assesment (MISA2DK), og slutresultatet viste, at klienten har opnået fuld synkesikkerhed og synkeeffektivitet😋.

Referencer:
Gallegos et al. (2023): Rheological issues on oropharyngeal dysphagia
Nativ-Zeltzer et al. (2021): Inflammatory Effects of Thickened Water on the Lungs in a Murine Model of Recurrent Aspiration
Matsumura et al. (2025): Effects of Thickening Agents on the Mucociliary Transport Function: Comparison by the Type ofThickening Agents and the Viscosity of Thickened Water
Steele et al (2015) The Influence of Food Texture and Liquid Consistency Modification on Swallowing Physiology and Function: A Systematic Review.

08/04/2026

Kursus i træning og behandling af dysfagi og spiseaktiviteter 2026😋

Mangler du mere viden og inspiration til at omdanne dysfagi undersøgelsesfund til en træning- og behandlingsplan og hvordan du kan udføre aktivitetstræning i dysfagiforløbet?

På disse to kursusdage sættes der fokus på, hvordan du bruger observationer og undersøgelsesresultater i den videre planlægning, og hvordan du kan træne borgere med forskellige problemstillinger indenfor dysfagi og spiseaktiviteter.

Du får du viden og kompetencer om anatomi, synkefysiologi og kranienervernes betydning samt hvordan du kan lave en kranienerveundersøgelse relateret til aktiviteten at spise et måltid.

Der afprøves og gennemgås forskellige problemstillinger hos borgere med dysfagi og problemer med spiseaktiviteten, (fx ældre, demens, apoplexi, hovedhalscancer), hvor det sammenkobles til behandlingsteknikker, systematiske træningsprogrammer og metoder med inddragelse af kost og væske i spiseaktiviteten, ud fra nyeste evidens og best practice.

Derudover er der fokus på klinisk ræsonnering, således du efter kursusdagen bliver endnu mere skarp på at lave en målrettet evidensbaseret behandling/træning i egen praksis😋🍽

Kursusindhold:
•Anatomi og synkefysiologi
•Kranienervernes betydning i spiseaktivitet
•Kranienerveundersøgelse relateret til spiseaktivitet
•Fra undersøgelsesfund til målrettet behandlingsøvelser og aktivitetstræning af dysfagi
•Træningsmetoder, træningsprogrammer og evidens
•Introduktion til Food Science- madvidenskab ift. dysfagi
•Brug af kost og væskekonsistenser i spiseaktiviteter og evidens
•Ergoterapi, Task specifik training og dysfagi
•Gennemgang af forskellige dysfagi problemstillinger, såsom ældre, demens/parkinson, Hoved—hals cancer, neurologiske skader mm.
•Viden om nyeste evidens og best practise på dysfagi området
•Praksisøvelser
•Klinisk Ræsonnering og faglig sparring
•kursusbevis

Ses vi? Læs evt mere på www.ergospecialisten.dk.

Dato: Mandag den 31. August og tirsdag den 1. September 202 kl. 8.30-15.30

Sted: Forenede Care Neuro , Ole Hansens Vej 7, 4100 Ringsted

Underviser: Nete Deela Rauhe Harreby, MSc. Folkesundhedsvidenskab, Specialistgodkendt ergoterapeut i dysfagi og neurorehabilitering. Dysfagi instruktør samt ejer og stifter af ErgoSpecialisten.

Målgruppe: ergoterapeuter og andre der træner/behandler mennesker med forskellige problemstillinger indenfor dysfagi og spiseaktivitet eller har interesse herfor. Du er velkommen til at tage egne cases eller problemstillinger med.

Tilmelding: Skal ske via Ringstedhave på nedenstående link:
https://www.forenedecare.dk/event/dysfagi-kursus-2026/

Spørgsmål vedr. kurset: mail til info@ergospecialisten.dk.
Praktiske spørgsmål, madpræferencer skal ske til Ringstedhave.

Der er 16 pladser på kurset.
‐--------------------------------------------
Udtalelser fra tidligere kursister:

"Kurset har udvidet min forståelse for dysfagi og givet mig ny viden, som har fået mig til at reflektere over min hidtidige praksis.

Jeg har fået øje på nuancer og problemstillinger, jeg ikke tidligere har været tilstrækkeligt opmærksom på, hvilket har resulteret i flere værdifulde aha-oplevelser!

Jeg går derfra med et skærpet fagligt blik og konkrete redskaber, jeg kan tage direkte med i mit daglige arbejde.

Stor tak til underviser Nete for et inspirerende, lærerigt og spændende kursus! 😀"
Diana Nicotra, Næstved Kommune.

”En meget god og intensiv kursusdag på højt fagligt niveau. Stort udbytte og redskaber, som man kan gå direkte hjem og anvende i egen praksis, derfor vil vi klart vil anbefale det til andre ergoterapeuter, som arbejder med synkefunktionsvurderinger, F.O.T.T., måltidsscreeninger og påvirket ansigtsmimik, uanset om deres praksis er i akutfasen eller den rehabiliterende fase. Vi havde god gavn af, at være 2 af sted, så vi forsat kan spare med hinanden efter kurset.”
Ergoterapeut Anne-Mette Ørgaard og Ergoterapeut Laila Visholm, Regionshospitalet Gødstrup

"Kurset har været ekstremt givende for mig, både ved at jeg fik bekræftet meget jeg har lært virker i praksis, også er hvad der er evidens for, men også ved at give mig ny viden og reflektere over nye aspekter af arbejdet med dysfagi.

Særligt er jeg glad for at den aktivitets baserede træning, muliggør arbejdet med demens borgere, hvor jeg tidligere har vurderet de ikke kunne samarbejde om træning, fordi borger ikke kunne tage komplekse instrukser eller ikke har forstået meningen i at træne med tunge øvelser og øvelser uden for munden.

Jeg har sat mange projekter i værk på mit arbejde, særligt omkring mundhygiejne, men også træning med borgere, på en måde jeg ikke har arbejdet tidligere. Jeg oplever at borgeren har nemmere ved at deltage i denne type træning.

Jeg syntes kurset var en god blanding af at lytte og at afprøve, så man fik det godt under huden.

Personalet har også modtaget disse ændringer godt, da de syntes tiltagene giver mening.

Jeg syntes det har været et essentielt kursus som alle burde have, specielt syntes jeg at alle nyuddannede burde få kurset som en basis viden, da det giver en et solidt fodfæste i dysfagiens verden".
Maya Pedersen, ergoterapeut på et plejehjem, Næstved Kommune🤗

Må meget gerne deles🤗

Dysfagi kursus i undersøgelse og behandling for ergoterapeuter. 31. august – 1. september 2026. Tilmeld dig her.

03/04/2026

Hvorfor kan brød være "farligt" når man har dysfagi? 🍽

Hvis vi dykker dybere ned i Food Science og videnskaben om fødevareteknologi og sikkerhed, ja så ved vi at brød ikke bare er brød🥐🍞🥖.

​"Brød" dækker alt fra hvidt, forarbejdet brød til fiberrigt fuldkorns- eller flerkornsbrød som rugbrød, surdejbrød, briochebrød, pita, naan, hjemmebagt brød osv. Det er ikke overraskende, at forskellige brødtyper har vidt forskellige teksturer. Nogle er lette og luftige, andre er tætte, hårde og seje; nogle har en sprød skorpe med en sej krumme, mens andre har store lufthuller, er meget tørre, fiberholdige eller har en grov eller fin krummestruktur. "Brød" er en generel betegnelse og en fødevare med en kompleks tekstur.

​Hos raske mennesker nedbrydes brød til mange små partikler gennem tyggeprocessen. Udover selve tyggefunktionen er tilføjelsen af spyt afgørende for at nedbryde brødets tekstur.

Ifølge generelle data vejer en gennemsnitlig skive brød 25-40 g. I forskningsstudier fik raske forsøgspersoner små stykker brød på 5 g og blev bedt om at tygge dem, indtil de var klar til at blive sunket. Den gennemsnitlige raske person, med fuldt tandsæt, tyggede det lille stykke brød 28-34 gange, før det føltes klar til synkning.

Hos klienter med dysfagi kan vi så stille spørgsmålet om, hvor mange med fx. sarcopen*sk dysfagi, der har den orale muskelstyrke, muskeludholdenhed og tandstatus, det kræver at tygge hver mundfuld brød før synkning?

Tæller vi efter? Kontrollerer vi, om brødstykkerne er små, fugtige og klar til synkning?

Brød kan udgøre en risiko for kvælning, hvis en klient ikke formår at gennemføre en effektiv tyggecyclus inden synkning.

​I februar 2026 skete to dødsfald på et plejehjem i Australien. Igennem ligsynsundersøgelsen opstod spørgsmål om, hvorvidt beboerne fik serveret mad og blev madet i overensstemmelse med deres diætrestriktioner. Begge var ordineret IDDSI Niveau 5 (Finthakket og fugtigt), hvor almindeligt tørt brød, sandwichbrød eller toast af enhver art er et "no-go"

Ikke desto mindre var begge kvalt og afgået ved døden under indtagelse af brød, hvorfor det er vigtigt at understrege, at brød kan udgøre en kvælningsrisiko.

Faktisk har denne sag vakt opsigt omkring
"Korrekt" tilberedning af gelébrød, og om det bør fjernes som en tilladt fødevare på niveau 5 i IDDSI-definitioner, hvorfor IDDSI er i gang med at revidere det detaljerede definitionsdokument for at indarbejde og reagere på retsmedicinske fund og ny evidens.

Sagen har endvidere vakt Juridisk og Etisk opmærksomhed, da undersøgelsen understreger, at dysfagi-håndtering ikke blot er en klinisk opgave, men et spørgsmål om patientsikkerhed og juridisk ansvar. Retten fastslog, at begge dødsfald potentielt kunne have været undgået, hvis de eksisterende retningslinjer var blevet fulgt stringent.

Det er derfor vigtigt, at man har styr på 'Food Science', hvis man som fagprofessionel arbejder med klienter med dysfagi, således man arbejder bevidst med kost- og væskekonsistenstyper og hvad det kræver.

Referencer: ​Læs endvidere original artikel Dr. Julie Cichero, sagkyndigt vidne for Crown Solicitor, medstifter af IDDSI, iddsi.org

​Coroner’s Court of New South Wales, 27. februar 2026. Inquest into the deaths of Dimosthenis Gesios & Maureen McGreevey. Findings of Magistrate Derek Lee, Deputy State Coroner.

​Cichero J & Lam P (2018) What’s the evidence: can bread ever be compatible with a texture modified diet? JCPSLP, 20: 165-169.

​Tournier C et al. (2014) The impact of mastication, salivation and food bolus formation on salt release during bread consumption. Food & Function, 5: 2969-2980.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25225783/

31/03/2026

Endnu en klient er spisende og kan afslutte forløbet i ErgoSpecialisten.dk 😋

Hvad har vi trænet med ?

Klienten var andetsteds vurderet til ikke at kunne spise. Det var klienten og pårørende ikke enige i, og der var ikke noget i sygdomshistorikken der indikerede, at han ikke kunne optrænes til at spise. Derfor var de pårørende begyndt at give ham lidt mad, for at prøve at optræne ham forinden. Dog var der utryghed i spisningen, hvorfor jeg blev tilkaldt.

Det var indlysende at afprøve og påbegynde systematisk initiering af oralt indtag, da måltidet og det sociale spisning har stor betydning for klienten og familien.

Så vi startede sammen fra scratch,- selvfølgelig med en evidensbaseret tilgang indenfor ergoterapi og dysfagi, hvor det var oplagt at arbejde med McGills Ingestive Skills Assesment (MISA2DK), der giver en baseline score og synliggør de færdigheder, der skal trænes – samtidig fik klienten og de pårørende viden om dysfagi og måltidets krav. Efterfølgende arbejdede vi med Activity based Skill Training of Impaired Ingestion (ACTING), for at øge indtag af kost og væskekonsistenser igennem spisetræningen.

I forløbet har vi anvendt ergoterapi,
Task specific training, Food science, motorisk læring og selvfølgelig klientens selvbestemmelse, og vi ved fra forskning, at de bedste resultater skabes, når vi anvender aktivitet - både som middel og mål.

Og da klientens mål er at spise, ja så har vi målrettet lavet del-mål i den aktivitet, klienten ønsker at genvinde og med de kost-konsistenser det indebærer: en karbonade med sovs og kartofler a'la hustruens 😋

Sammen med klienten og familien har vi trænet konkrete elementer i måltidet: fx greb om bestik, anretning, tungestyrke og bolusbearbejdning, tygge- synkefærdigheder, koordinering af vejrtrækning og synk – samt det sociale ved at spise sammen.

Vi har anvendt forskningsviden om forskellige kost- og væskekonsistenser, hvordan de påvirker cortex, hvordan mad opfører sig/og ændrer sig i en oral bearbejdnings- og synkeproces, og undervejs har klienten og de pårørende løbende fået viden og sundhedskompetencerne til en forståelse for dysfagi, og hvordan vi sikrer synkeeffektivitet og synkesikkerhed gennem måltidet.

Her til aften kan vi så vinge alle målene af indenfor dysfagi og familien kan nyde aftensmadsmåltidet- og som klienten afslutningsvis udtalte: Livet skal fejres og nydes med en bette øl, når man nu igen er istand til at nyde et måltid.

19/03/2026

Indenfor håndtering af dysfagi er oral pleje ofte en vigtig del af behandlingen, og hos nogle patientgrupper hvor sygdomskompleksiteten er høj, er det relevant at modtage den optimale støtte.

👇Nedenstående studie er meget interessant, hvor netop en personcentreret tilgang til oral sundhed bliver belyst 🤗

Artiklen kan forhåbentlig også være med til at sætte fokus på, at det er nødvendigt at personale bliver undervist i at kunne udføre oral pleje.

I ergospecialisten.dk ser og hører jeg ofte fra kollegaer i praksis, at mundsundhed er en stor social-og sundhedsfaglig udfordring flere steder. Udover at hospitaler kan være udfordret, så er der fx mange plejehjem og bosteder, hvor der også er sygeplejersker, andre social og sundhedsfaglige medarbejdere, pædagoger osv. ansat, og disse borgere kan desværre opleve, ikke at få støtte til at få børstet tænder/oral pleje pga. manglende viden om vigtigheden af oral pleje, undervisning i tilgang til oral pleje og kompetencer/ færdigheder hos de ansatte.

Fagligt kan vi hjælpe hinanden ved at italesætte mundsundheden, og drøfte emnet og tilgange- eller mangel på samme. Det er aldrig for sent at lære og komme igang, men det kræver at nogen tør undre sig og stille spørgsmålstegn ved vores praksis🪥🫧

Indenfor håndtering af dysfagi er oral pleje ofte en vigtig del af behandlingen, og hos nogle patientgrupper hvor sygdomskompleksiteten er høj, er det relevant at modtage den optimale støtte. 👇Nedenstående studie er meget interessant, hvor netop en personcentreret tilgang til oral sundhed bli...

10/03/2026

I ErgoSpecialisten.dk har min seje klient Roland afsluttet dysfagiforløbet her til aften.

En af de problemstillinger Roland oplevede var at madrester i mundhulen kunne falde ned i 'hamsterkindposen', tungen bevægede sig noget ukontrolleret i munden, og han kunne ikke rigtig rense munden fri for mad efter færdigendt måltid. Sammen har vi bl.a. haft fokus på tungens muskelstyrke, bevægelse og kontrol via træningsøvelser med forskellige kostkonsistenser og vi har fået nogle gode grin undervejs.

For at sikre effektive og brugbare øvelser samt et relevant selvtræningsprogram, er der hver gang anvendt 'teach back metode', således der sikres at de anvendte træningsøvelser rent faktisk forstås, og vi følger op, om de så rent faktisk virker under et måltid, såsom at hamsterkindposen tømmes effektivt 😋

Viden om anatomi og synkefysiologi er løbende inddraget, således der igennem samtaler, træninger og vejledninger er opbygget sundhedskompetencer, således Roland selv er i stand til at handle indenfor dysfagi, og fra dags dato har han 'styr på hele måltidet', der fremadrettet skal nydes med familie og venner.

09/03/2026

Dygtige ergo-kollegaer fra HNC fortæller her hvordan de har implementeret MISA i hverdagens praksis med patienter, og hvad det betyder for klinikeren i praksis

👇Læs artiklen her 👇

Af ergoterapeuterne Linda-Maria Delgado Grove og Malene Rysgaard Pauls, projektledere for MISA på Hammel Neurocenter Et slurv fra gulvvaskemaskinen nede ad gangen, kolleger på vej til konference – men herinde står tiden stille. En summende ro fylder rummet, hvor bakken foran ergoterapeuten er g...

03/03/2026

At arbejde med ældre mennesker, der fx er ramt af demens, kognitive udfordringer mm. er ingen hindring, når vi som ergoterapeuter skal undersøge og træne ift dysfagi.

Der kan være et fagligt behov for at få mere viden om tilgange samt udvikle færdigheder og kompetencer i egen praksis- det er klart, det har vi alle brug for.

Maya Pedersen, ergoterapeut, arbejder på et plejehjem med borgere med bl.a. demens og er "nyere" indenfor dysfagi. Maya fortæller her, hvad hun erfarede efter et 2-dages kursus i træning og behandling af dysfagi samt spiseaktiviteter I februar 2026 fra ErgoSpecialisten.dk via Forenede Care Neuro

"Kurset har været ekstremt givende for mig, både ved at jeg fik bekræftet meget jeg har lært virker i praksis, også er hvad der er evidens for, men også ved at give mig ny viden og reflektere over nye aspekter af arbejdet med dysfagi.

Særligt er jeg glad for at den aktivitets baserede træning, muliggør arbejdet med demens borgere, hvor jeg tidligere har vurderet de ikke kunne samarbejde om træning, fordi borger ikke kunne tage komplekse instrukser eller ikke har forstået meningen i at træne med tunge øvelser og øvelser uden for munden.

Jeg har sat mange projekter i værk på mit arbejde, særligt omkring mundhygiejne, men også træning med borgere, på en måde jeg ikke har arbejdet tidligere. Jeg oplever at borgeren har nemmere ved at deltage i denne type træning.

Jeg syntes kurset var en god blanding af at lytte og at afprøve, så man fik det godt under huden.

Personalet har også modtaget disse ændringer godt, da de syntes tiltagene giver mening.

Jeg syntes det har været et essentielt kursus som alle burde have, specielt syntes jeg at alle nyuddannede burde få kurset som en basis viden, da det giver en et solidt fodfæste i dysfagiens verden".

Godt gået Maya, det er superfedt, når kursister får udbytte med sig, og kan anvende det direkte i egen praksis- det er win-win for alle involverede parter, organisationen, men også samfunds- og sundhedsøkonomien 😋

Og der kommer formentlig et kursus mere i september 2026, hvis du har interesse heri🤗

01/03/2026

Fyn er fin 🤓

Ugen i ErgoSpecialisten.dk har bl.a. budt på fagligt udviklings- og implementeringsarbejde med det skønneste team på Fyn: leder, ergoterapeuter og logopæder.

Vi har alle haft "fingrene i bolledejen" igennem et specialiseret genoptræningsforløb, hvor viden og teorier er afprøvet direkte i praksis. Overførselsværdien og implementeringen blev tydelig i den direkte behandling og positivt mødt fra klienten.

Igennem flere måneder har vi tværfagligt afholdt supervisionsmøder for at fastholde og vedligeholde den positive faglige udvikling- været kritiske, undrende og stille spørgsmål som hvorfor gør vi, som vi gør i praksis? Og hvordan sikrer vi at indsatsen justeres, og målrettes sammen med klienten?

Vi får ergoterapi, oralmotorik og dysfagi sat i spil sammen med logopæder, sprog og udtalelse, hvor vi vidensdeler, klinisk ræsonnerer over praksis og systematiserer vores mål, tilgange og forløb sammen med klienten, pårørende og deres ønsker, således hele forløbet er meningsgivende og sammenhængende 😋😄

Vi har testet, lavet mål med klient/pårørende, vi får afprøvet motiverende træningsaktiviteter, hvor klienten udfordret tilpas, og hvor aktiviteter hverken er for svære eller for lette, så muskelstyrke og udholdehed øges, færdighederne forbedres og selvfølgelig med en evidensbaseret praksis tilgang.

Selvom vi er fra hhv. en selvstændig ergo-virksomhed og fra en kommune, ja, så er det ingen hindring, at vi kan spille hinanden fagligt gode. Vi tror nemlig på, at vi kan give klienter de bedste ydelser, behandling og støtte ved at byde ind med de rette kompetencer.

Det mener vi er win-win for alle 🤗

27/02/2026

Faglig fredag om McGill Ingestive Skills Assesment (MISA) undersøgelsen- hvorfor laver jeg den som baseline undersøgelse og ikke en klinisk undersøgelse hos mine klienter, der har dysfagi?

I ErgoSpecialisten.dk har jeg fået endnu en klient, der efter 2 x apoplexi er ramt af dysfagi. Han er ked af, at han ikke kan spise og drikke som før, og han er begyndt at fravælge sociale selskaber, da han føler, han ikke spiser 'pænt og hurtigt nok'. Han lever dagligt af yoghurt/cremet konsistens, men har tidligere spist alle madvarer, og det påvirker både livskvaliteten og sundheden, hvor han også har tabt sig markant henover årene. Han har prøvet sig lidt frem med andre madvarer men synes det er svært at navigere i, og han føler ikke han har fået den rette hjælp til at håndtere dysfagi endnu. Familien støtter op om klienten og vi aftaler sammen at lave MISA undersøgelsen.

MISA starter med et interview med klient/familie hvor der sikres, at undersøgelsen tager udgangspunkt i relevante mad- og væske konsistenser

Herefter observeres måltidet, hvor der scores i relevante færdigheder der omhandler et måltid fra start til slut, hvor der måles på items indenfor siddestilling, spise-drikkefærdigheder, indtagelse af kost- og væskekonsistenser.

Undersøgelsens resultater giver dermed svar på sikkerhed, effektivt og selvstændighed samt hvordan spisetræningen skal påbegyndes.

Vi laver en målrettet træningsplan, som afprøves med klienten for at sikre forståelse, at klienten udfordres på rette niveau, og mad inddrages som middel til målet: at kunne spise mere varieret, fx en halv rugbrød med pålæg, en en lille bøf, udover yoghurt måltider.

Og så spørger fagfolk af og til: Jamen laver du ikke en klinisk undersøgelse af mund/svælg?

Og svaret er nej, det gør jeg ikke, for det er ikke relevant for denne klient. Han er ved fuld bevidsthed, indgår aktivt i dialog, er spisende og kan rømme sig, hvis jeg beder ham om det, så i dette tilfælde får jeg alle de svar jeg har behov for i MISA undersøgelsen som udføres i et samarbejde med klienten.

Og som prikken over i' et er MISA forskningsbaseret med stærk psykometriske egenskaber, den måler klientens færdigheder i at spise et måltid. I re-test kan forbedringer eller forværringer måles og det bedste af det hele er at det er ergoterapeutisk relevant og tager udgangspunkt i aktiviteten at spise et måltid i en naturlig kontekst- for det er der jeg bevidst vælger at have mit fokus i mine undersøgelser og interventioner.

God weekend derude 😋

24/02/2026

Sikke da en overraskelse 🎉

Her i formiddag fik jeg overrakt denne fine blomsterbuket af EFS Neurorehabilitering, da jeg har fået ETF Specialistrådets godkendelse og titlen:

"Specialist i Neurorehabilitering"-

- idet jeg praktiserer min faglighed på specialiseret niveau til gavn for borgere, arbejdspladser og for den ergoterapeutiske profession.

Tusind tusind tak til EFS Neurorehabilitering for anerkendelsen 🤗.