Et liv oppe

12/01/2026

Er det migræne – eller “bare” hovedpine?

Hvis du har tilbagevendende hovedpine, så prøv at mærke efter:

• Er smerten pulserende eller dunkende?
• Sidder den ofte i den ene side af hovedet (men kan skifte)?
• Bliver den værre, når du bevæger dig eller er fysisk aktiv?
• Har du kvalme, lys- eller lydfølsomhed under anfald?

Migræne er ikke bare smerte.
Det er et neurologisk anfald, som påvirker hele systemet.

I næste opslag fortsætter jeg med flere tegn, mange overser.

11/01/2026

Migræne er den 3. mest forekommende lidelse i Danmark.

Alligevel bliver kun ca. 40 % korrekt diagnosticeret – og omkring 70 % får ikke den rette behandling (læs det lige én gang til...det er crazy)

Det betyder, at rigtig mange mennesker lever med smerter, begrænsninger og dårlig livskvalitet, uden at vide, at det måske ikke “bare er hovedpine”.

Jeg fik selv migræne som 10-årig.
Dengang fandtes der ingen egentlig behandling.

I dag er der langt flere muligheder – men kun hvis migrænen bliver genkendt og taget alvorligt.

Derfor deler jeg i denne serie nogle helt grundlæggende spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du døjer med tilbagevendende hovedpine og er i tvivl om, hvad det egentlig er.

Viden er ikke en diagnose –
men viden er ofte første skridt mod lindring.

Følg siden, så du er sikker på at få de gode spørgsmål, der kan hjælpe dig til en diagnose

07/01/2026

Mange lændesmerter starter ikke i lænden.
De starter dybere.

Psoas-musklen forbinder din overkrop med dine ben og arbejder, når du:
– sidder og står meget
– er i alarmberedskab/stress
– spænder for at “holde sammen på dig selv”

Når psoas er på overarbejde, kan det give smerter i lænd, hofte, lyske – og en følelse af aldrig helt at kunne slappe af.

Test selv nemt og hurtigt, hvordan din psoasmuskel har det. Det er første skridt mod at slippe lændesmerterne.

05/01/2026

Hvis du elsker én, der lider af migræne, så lyt lige efter.

For deres hovedpine skyldes andet og mere end blot spændinger, og derfor er løsningen også en anden end udstrækning og panodiler.

Migræne handler sjældent kun om muskler.
Det handler ofte om et overbelastet nervesystem.

Og stress er ikke bare stress.

Her er 4 typer stress, jeg ofte ser hos mennesker med migræne:

1) Mental stress
Tankemylder, indre pres og et hoved, der aldrig rigtig får pause.

2) Fysisk stress
Spændinger, dårlig søvn, urolig vejrtrækning og en krop, der konstant er i alarm.

3) Emotionel stress
At holde sig sammen, tage hensyn og tilsidesætte egne behov – også når kroppen protesterer.

4) Kemisk stress
Ustabilt blodsukker, koffein, alkohol, forarbejdet mad, medicin og manglende næring, der belaster hjernen og nervesystemet.

Når kroppen er påvirket af én eller flere af de her stressformer,
kan migræne være kroppens måde at sige: nu er det for meget.

3 måder du kan hjælpe én, du elsker, som lever med migræne:

✅ 1. Vær ro – ikke løsninger
Når migrænen rammer, hjælper det sjældent med gode råd.
Din ro, dit nærvær og din forståelse kan berolige nervesystemet mere end forslag og forklaringer.

✅ 2. Støt pauser – før smerten kommer
Migræne forebygges i det stille i hverdagen.
Hjælp med at skabe plads til små pauser, også på dage hvor “det går fint”.

✅ 3. Hjælp kroppen i balance – ikke kun med piller
Blid vejrtrækning, regelmæssige måltider og faste gentagelser støtter hjernen dér, hvor smertestillende ofte ikke rækker.

29/12/2025

Smerter betyder ikke altid, at noget er i stykker.
Nogle smerter er neuroplastiske.

Det betyder, at nervesystemet har lært at reagere med smerte –
selvom der ikke længere er fare eller vævsskade.

Lidt som en røgdetektor, der er blevet for følsom 🔔
Den prøver at beskytte dig, men ender med at larme for meget.

Den gode nyhed?
Det, der er lært, kan også aflæres.

09/11/2025

Mange tror, at lændesmerter handler om svage muskler eller for lidt udstræk.
Men ofte ligger årsagen et helt andet sted – dybt inde i kroppen.

Her finder vi psoas – en muskel, der ikke bare påvirker hofte og lænd, men også dit nervesystem.
Når den er spændt, holder kroppen fast i et indre alarmberedskab, og lænden får aldrig lov at give slip – uanset hvor meget du strækker.

Jeg ser det igen og igen:
Folk får behandling, strækker ud, træner – og alligevel vender smerten tilbage.
Først når vi arbejder med psoas og ro i kroppen, sker der en reel forandring.

Din krop prøver ikke at modarbejde dig. Den prøver at beskytte dig.

Viden forpligter.

Hvis det her gav mening for dig, så:
❤️ tryk “synes godt om” – det hjælper flere med at se opslaget
🔁 del det med en, der kæmper med lændesmerter – måske hjælper du dem til en aha-oplevelse

05/11/2025

En rigtig klassiske: Du har ondt i lænden, ballen og baglåret. Iskias gør niller-naller ondt.
Du ryger på briksen og jeg trykker, skubber, hiver og strækker. Du har det bedre…eller i hvert fald er det meget bedre i låret og lidt bedre i ballen, men lænden er stadig det samme.

Måske du tænker ‘Øv, så virker det ikke’ men jeg tænker…

PERFEKT! Det er sådan det skal være. Smerter trækker sig nemlig væk fra yderområder først og bliver mere koncentreret omkring ‘epicenteret’.

Så hvis det er det mønster du genkender fra behandling eller træning, så vid, at du er på rette vej.

Hav respekt for, at langvarig smerter er kommet over tid, og med den rette indsats forsvinder over tid.

28/10/2025

Ondt i lænden og evt. lysken? Ingen scanning eller knæk hos kiropraktor har givet dig svar eller varig lindring? Måske er det det her, du har ledt efter?

22/10/2025

Sådan en krop er helt ekstrem sej. Vi går på 1 minut fra ideen om at være ‘helt vild stram’ til næsten 90 grader vinkel i hoften.

21/10/2025

🌿 Psoas – både stram og svag?

Det lyder måske mærkeligt, men en muskel kan faktisk være både stram og svag på samme tid. Det gælder især for psoas, som er en af kroppens vigtigste hoftebøjere.

Vi bruger (eller rettere: bruger ikke) psoas meget, når vi sidder. Musklen bliver holdt i en forkortet position i timevis – men uden at arbejde aktivt. Det betyder, at den med tiden kan blive stram, fordi den sjældent strækkes, og svag, fordi den ikke aktiveres.

Når hofterne sjældent bevæger sig gennem hele deres bevægeudslag, mister kroppen lidt af sin naturlige kraft og frihed i bevægelsen.
Det kan vise sig som:
• Smerter i lænd eller hofter
• Uro i kroppen
• En fornemmelse af “at være trukket sammen” i fronten

💡 Derfor handler arbejdet med psoas ikke kun om at strække – men også om at vække musklen til live igen gennem bevægelse og styrke.

👉 Hvis du sidder meget i løbet af dagen, kan små daglige bevægelser og bevidst aktivering af hofterne gøre en stor forskel.

11/10/2025

22/09/2025

✨ Måske du ikke ved det, men…
En af de klogeste måder at afspænde en muskel på er faktisk at aktivere dens modsatte muskel.

Når du fx spænder let i musklerne foran på halsen, slapper nakkemusklerne bagpå automatisk mere af. Det kaldes reciprok hæmning – og det kan være en enkel nøgle til at slippe spændinger i nakken.

Jeg har lavet et lille handout med en nem øvelse, du kan prøve selv 👇

Lad mig høre, hvad du tænker om øvelsen ❤️