27/08/2021
SENESTE NYT!
Sammen med Joann Sønder faciliterer jeg nu disse spændende ledergrupper - læs mere her hvis du også vil udvikle dig i din lederrolle på en hel ny måde.
Hvad opnår du?
• Mulighed for at dele problemstillinger og skabe ny mening
• At udvikle dig i et trygt rum sammen med andre
• Blive bevidst om intentionerne bag din og andres adfærd
• Træffer beslutninger, hvor du har dig selv med
• Oplever hvordan nærværende dialog i en gruppe skaber en særlig forbindelse
Hvem kan deltage?
• Du skal være kvindelig leder med minimum tre års ledererfaring
• Mellem 35-55 år
• Din uddannelsesmæssige retning og branche er ikke afgørende
Interesseret, så kontakt:
Joann Sønder: 40484727 - joann@humaninteraction.dk
Mette Jensen: 22208827 - mette@getbusyliving.dk
Alt det praktiske…
Gruppen består af 6-8 personer
• Møderækken er på 6 gange enten i aften eller i dagtimerne. Der kan vælges mellem følgende 3 hold
Gruppe 1 - Tirsdag kl. 18.30-21
28/9, 12/10, 26/10, 9/11, 23/11, 14/12
Gruppe 2 - Torsdag kl. 18.30-21
6/1, 20/1, 3/2, 3/3, 17/3, 31/3
Gruppe 3 - Onsdag kl. 13-15.30
3/11, 17/11, 1/12, 15/12, 12/1, 26/1
• Pris: 3.000 kr. ex moms (inkl. kaffe/the/snack)
• Sted: NLP Huset, Traps Allé 13, 2500 Valby
Tankerne bag initiativet
Hvorfor drøfte ledelse i grupper?
• Vi har på egen krop oplevet, hvor effektfuldt det er at drøfte arbejdsmæssige og generelle livsudfordringer i et fortroligt rum med mennesker, som man kan spejle sig i. Når gruppens deltagere på skift bringer en personlig problemstilling frem, så bliver de øvrige deltagere opmærksomme på, hvordan udfordringen påvirker dem. Sammen byder alle i gruppen ind med tanker, følelser og oplevelser, som de reflekterer i problemstillingen. På den måde opstår nye perspektiver, vinkler og ikke mindst mening.
Det eksistentielle som omdrejningspunkt
• Som leder skal du have fokus på KPIér. Kort sagt: Alt der kan måles, vejes og evalueres. Samtidig skal du også evne det relationelle felt med at skabe tillid, tryghed og samarbejde omkring kerneopgaven. Du skal navigere i en acceleration af krav fra en globaliseret verden, hvor vi til stadighed bliver mere gensidigt afhængige. Det kræver sin leder. En leder, der evner at skabe mening for medarbejdere i omstillinger, der ofte er præget af uvished. Lederens fokus skal være rettet mod hver enkelt individs særlige behov, ønsker og motivationer.
• Alle disse ofte modsatrettede krav til dig som leder kan udfordre dit menneskelige ståsted. Som mennesker lever vi med nogle fælles grundvilkår, og disse vilkår vil også påvirke dig i din ledelse. Nu har du muligheden for at drøfte alt dette med ligesindede.
Hvem er vi?
• Vi er 4. års studerende på NLP psykoterapeutstudiet med baggrund som ledere på forskellige niveauer i offentlige og private organisationer. Vores branchekendskab spænder vidt fra IT til finans og sundhed. Ved siden af uddannelsen er vi begge selvstændige indenfor ledelse- og organisationsudvikling.