https://www.facebook.com/239494157991210/

Træk vejret smartere, Aastrupvej 19a, Haderslev (2026)

22/01/2026

Hvordan udvider vi tolerancevinduet i praksis?
Tolerancevinduet beskriver det område af aktivering, hvor nervesystemet kan håndtere belastning uden at tippe i over- eller underaktivering.

Når vi arbejder kropsligt med nervesystemet, hænger tre begreber tæt sammen: tolerancevinduet, hormese og åndedræt med bevidst vejrhold.

Tolerancevinduet handler ikke om at undgå stress, men om kapacitet: evnen til at rumme belastning uden at tippe i kamp/flugt eller frys tilstand, og til at vende tilbage til ro igen.

Det er her hormese kommer ind.
Små, kontrollerede doser af stress, som efterfølges af reel restitution, styrker systemet.
Det gælder muskler, stofskifte og nervesystemet.

Bevidst vejrhold er en præcis måde at arbejde med dette på.
Når CO₂-niveauet stiger let, opstår et kontrolleret ubehag. Hvis det doseres korrekt, oplever kroppen både udfordring og sikkerhed.
Nervesystemet lærer:
“Jeg kan være i belastning og komme i balance igen.”

Over tid betyder det:
– højere stresstærskel
– hurtigere regulering
– større robusthed i hverdagen

Men kun hvis vi respekterer grænsen. For lange vejrhold, præstationsfokus eller træning oven på kronisk stress krymper tolerancevinduet i stedet for at udvide det.

Tempo, pauser og integration er vigtigere end sekunder og tal.

Det er ikke vilje.
Det er læring i nervesystemet.

Vær omhyggelig med de åndedrætsøvelser du vælger.
🌱

20/01/2026

Stress er ikke problemet.
Manglende regulering og evne til at komme tilbage i balance er.

Vi kan ikke fjerne stress fra livet.
Heller ikke fra skole, arbejde eller hverdagen.
Men vi kan træne vores evne til at finde tilbage til ro, når stressen har været der.

Her giver begrebet tolerancevindue mening:
Det er det område, hvor vi kan være udfordrede og stadig føle os nogenlunde trygge, til stede og i stand til at lære.

Når vi ryger over vinduet, bliver vi urolige, stressede eller overvældede.
Når vi ryger under, lukker vi ned, bliver flade eller mister energi.
Målet er ikke at blive inde i vinduet hele tiden.
Målet er at udvide det.

Det er her hormese kommer ind:
Små, kontrollerede udfordringer, som kroppen kan komme sig fra gør os mere robuste.

Et meget konkret pædagogisk redskab er åndedræt med korte, bevidste vejrhold:
• lidt ubehag
• ingen fare
• efterfulgt af ro
Når det gøres roligt og gentagende, lærer nervesystemet:
“Jeg kan være i det her og jeg kan komme tilbage igen.”

Det er ikke træning i at holde vejret længst muligt.
Det er træning i regulering og tryghed.
Derfor handler robusthed ikke om at “tage sig sammen”.
Det handler om at give kroppen erfaringer med, at belastning kan håndteres og slipper igen.
🌱

18/12/2025

Et studie fra 2017 viser, hvor kraftfuldt et redskab vores åndedræt faktisk er.
Studiet viser, at diafragmatisk vejrtrækning (altså dyb og rolig vejrtrækning med fokus på mellemgulvet) kan have markante effekter på både mentale og fysiologiske funktioner hos raske voksne.

Efter 8 ugers træning oplevede deltagerne:
• Skærpet opmærksomhed
• Reduceret negativt følelsesliv
• Lavere stressniveau, målt via kortisol

Studiet bekræfter, at simple, målrettede vejrtrækningsøvelser ikke bare skaber ro her og nu, men også kan styrke kognitiv funktion og regulere nervesystemet over tid.

Det er interessant og relevant for alle, der arbejder med læring, trivsel, mental sundhed, performance eller ledelse.
For det kræver ingen udstyr, ingen apps og ingen særlige forudsætninger.
Bare bevidsthed og træning.

Hvis du arbejder med unge eller voksne i pressede hverdagssituationer, er diafragmatisk vejrtrækning et af de mest tilgængelige og evidensbaserede redskaber, du kan bringe i spil.

Tag fat i mig, hvis du ønsker at komme i gang med den dybe og rolige vejrtrækning.

11/12/2025

Det autonome nervesystem styrer kroppens automatiske funktioner (hjerterytme, blodtryk, fordøjelse, hormonrespons og stressreaktioner) uden at vi behøver at tænke over det.

Åndedrættet er den mest tilgængelige og effektive indgang til at regulere nervesystemet.
Ved at ændre rytme, tempo og dybde sender du direkte signaler til hjernen om, hvorvidt der er fare eller sikkerhed.
Når du lærer at mærke nervesystemets tilstand, og lærer at handle på det, får du et stærkt redskab til mental sundhed, fokus, læring, relationer og generel livskvalitet.

Når du ændrer din vejrtrækning, ændrer du direkte aktiviteten i vagusnerven og i hele det autonome system.
Tre centrale mekanismer gør sig gældende:
• Langsom udånding aktiverer vagusnerven.

• Lavere åndedrætshastighed stabiliserer CO₂-niveauet.

• Bevidst rytme skaber neurologisk stabilitet.

🌿

17/11/2025

Hvis jeg skal komme med tre gode råd, når du vil træne dit åndedræt for at få mere ro og balance til nervesystemet, så er det:
Sænk tempoet
Vær opmærksom
Øv dig

Det lyder simpelt, men det er faktisk kernen i, hvordan du skaber ro indefra.
Når du sænker tempoet og trækker vejret lidt langsommere, giver du kroppen et signal om, at den er tryg.

Når du er opmærksom, begynder du at mærke, hvad der sker i dit system.

Og når du øver dig, bygger du gradvist mere robusthed.

Her kommer hormese ind i billedet.
Hormese betyder, at små, kontrollerede mængder stress gør dig stærkere.
I åndedrætstræning sker det fx igennem korte pauser efter udånding eller langsomme, rolige vejrtrækninger, der skaber en mild CO₂-stigning.
Det er ikke farligt.. tværtimod. Det er små, bevidste udfordringer, der lærer dit nervesystem:
“Jeg kan godt være her, selvom det føles lidt uvant.”

Det er netop sådan, du opbygger indre ro, mere fleksibilitet i nervesystemet og bedre stresstolerance.

Så:
Sænk tempoet.
Vær opmærksom.
Øv dig.

Og husk, at de små skridt… de helt små…. er dem, der gør dig stærkere.

💚🌱

03/11/2025

Det er så dejligt at få en besked som denne, hvor både elever og lærere mærker effekten af få minutters bevidst åndedræt:

"I sidste uge havde vi besøg af en lærer og nogle elever fra FGU. De fortalte om deres positive oplevelser med åndedrætsøvelser.
Vi laver dem ind i mellem og det er tydeligt, at eleverne falder til ro og har lettere ved at holde fokus efterfølgende.
Det kan anbefales at prøve dem - måske som en opstart på en afslappende weekend eller efter en lang besked fra klasselæreren ;) "

Jeg har været ude på en skole i Haderslev og fortalt om åndedrættet og lavet nogle enkle øvelser med de unge og deres lærere.
Små, simple pauser med åndedrættet som kan flettes ind i skoledagen og gøre en stor forskel for ro, nærvær og fokus.

Det er skønt at opleve, hvordan flere og flere skoler vælger at tage åndedrættet ind som en naturlig del af skoledagen ✨

🌱

28/10/2025

Åndedræt i skolen. Et pusterum med stor effekt

Som en del af et åndedrætsprojekt med MindMind har jeg været på besøg på endnu en skole i Haderslev for at trække vejret med en gruppe skønne elever.
Denne gang på mellemtrinnet.
Inden besøget havde eleverne allerede snakket om stress og hvordan det kan påvirke os.
Det var derfor et perfekt tidspunkt til at koble deres emne sammen med åndedrættet, og lave nogle simple øvelser sammen.

Eleverne var nysgerrige, nærværende og engagerede i den halve time, vi var sammen.

Også her deltog flere lærere aktivt i øvelserne og viste, hvor vigtigt det er at skabe et fælles rum for ro og fokus i skoledagen.
Når børn lærer at trække vejret roligt og bevidst, får de et stærkere fundament for trivsel, koncentration og balance, både i og uden for skolen.

Lad os få åndedrættet med som en naturlig del af skoledagen.

23/10/2025

Stress kan ændre den normale åndedrætsrytme.

Når vejrtrækningen bliver påvirket af stress, kan det føre til en forstyrrelse i den naturlige vejrtrækningsrytme, hvilket kan forværre følelsen af stress og angst.
Dette understreger vigtigheden af at lære teknikker til at kontrollere og regulere vejrtrækningen, især i stressede situationer, for at hjælpe med at berolige både åndedrætssystemet og nervesystemet.
Åndedrætsarbejdet bør foregå når der er ro på og gerne dagligt. 5-10 minutter om dagen er nok.
Jeg kan give dig øvelser du kan lave uden at skulle afsætte ekstra tid til det.

🌱

18/10/2025

Drømmer du om at blive længere i det kolde vand?

Måske kender du det: du hopper i, mærker kulden ramme, og efter 30 sekunder eller før må du hurtigt op igen.
Det giver et kort kuldechok, et lille energiboost og en følelse af at være helt vågen.

Men bliver du i vandet i omkring 2 minutter, sker der noget andet: kroppen finder mere ro, nervesystemet balanceres, og du får en terapeutisk effekt med større hormonel balance, antiinflammatorisk virkning og en dyb følelse af velvære bagefter.

Oven i det træner du både din koncentrationsevne og du styrker din vedholdenhed når du sidder i det kolde vand.

Hemmeligheden bag at kunne blive i længere tid handler ikke kun om kroppen, men om dit åndedræt og dit hoved.
Når du lærer at styre dit åndedræt, kan du berolige nervesystemet og fortælle dit hoved, at det ikke er så farligt at være i vandet.

Jeg tilbyder 1:1 undervisning, hvor vi træner åndedrættet, og du får mulighed for at prøve kræfter med et kar fyldt med iskoldt vand.
Er I flere og har pladsen til det, kan jeg også komme ud til jer – med to isbade.

Er du klar til at opleve kulden på en ny måde med mere ro, balance og overskud?

07/10/2025

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Hoptrup Skole for at trække vejret sammen med en masse skønne elever i indskolingen.

Vi var rundt i fire klasser, hvor vi talte om åndedrættet og lavede små øvelser sammen. Eleverne var både nysgerrige og lyttende.

Med mig havde jeg Jessica og David fra FGU, som har valgfaget Åndedræt. De guidede eleverne med ro og nærvær og delte ud af deres egne erfaringer med åndedræt fra både skole og fritid.

Vi havde medbragt BiBi og HALO med fra MindMind, som hjalp eleverne med at følge rytmen i en af øvelserne, og det gjorde en kæmpe forskel at se, hvor meget visuel støtte kan hjælpe børn med at finde ro og fokus.

Det var også skønt at opleve den store opbakning fra lærerne, som er nysgerrige på, hvordan åndedrættet kan blive en naturlig del af skoledagen.
Vi glæder os allerede til at komme igen i løbet af efteråret!

Når børn lærer at trække vejret roligt og bevidst, får de et stærkt fundament for trivsel, fokus og balance, både i og uden for skolen.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan I kan komme i gang med åndedrætstræning på din skole, så skriv endelig til mig.
Jeg deler gerne erfaringer og idéer!

🌱

01/10/2025

Når nervesystemet er ude af balance, f.eks. hvis man ofte befinder sig i en stress- eller overbelastningstilstand eller i en frys-/nedlukningstilstand bliver det sværere for hjernen at træffe selv simple beslutninger.

Her er hvorfor:
• Kognitiv kapacitet indsnævres:
Når kroppen er i alarmberedskab, prioriterer hjernen overlevelse fremfor refleksion.
Det betyder, at områder som præfrontal cortex (der hjælper os med at planlægge, vurdere og vælge) får mindre "energi" og funktion.

• Beslutningsblokering:
I stress eller ubalance kan man opleve, at selv små valg (fx “hvad skal jeg spise til frokost?, hvad for noget tøj eller sko skal jeg vælge?”) føles uoverskuelige, fordi nervesystemet i bund og grund er optaget af at holde kroppen i sikkerhed.

• Emotionel belastning:
Når nervesystemet er presset, fylder følelser som uro, bekymring eller irritation mere. Disse tilstande trækker opmærksomhed væk fra rationel tænkning, hvilket gør beslutningsprocessen tungere.

• Energi og ressourcer:
Et nervesystem i ubalance bruger meget energi på at regulere grundlæggende funktioner (søvn, vejrtrækning, puls, muskelspænding). Det efterlader mindre overskud til kognitive opgaver som beslutningstagning.

Et ureguleret nervesystem kan gøre, at hjernen går i en slags “tunnelsyn”, hvor man mister fleksibilitet og handlekraft og derfor kæmper selv med små dagligdags valg.
Du kan støtte dit nervesystem i at finde tilbage i balance.

Forskning viser fx, at rolig vejrtrækning og mindfulness kan hjælpe med at genskabe forbindelsen til præfrontal cortex og gøre beslutninger lettere (Zeidan et al., 2010).

23/09/2025

Når underviserens nervesystem er i ubalance, smitter det direkte på eleverne.

Forskning viser, at læreres stress ikke kun påvirker deres egen trivsel.
Det påvirker også elevernes læring og nervesystem:
• Stressede lærere har sværere ved at skabe ro, struktur og gode relationer i klassen.

• Eleverne opfanger lærerens uro gennem stress-smitte, både følelsesmæssigt og fysiologisk (målt i fx forhøjet kortisol).

• Utryghed i klassen forstyrrer elevernes koncentration, hukommelse og motivation.

• Lærere, der selv er i balance, kan derimod “låne deres ro” til eleverne og styrke deres evne til at regulere følelser.

Lærerens nervesystem sætter tonen for hele klassen.

Derfor bør vi tale langt mere om, hvordan vi kan støtte læreres egen trivsel og regulering. Ikke bare for deres skyld, men fordi det er en nøgle til elevernes læring, tryghed og udvikling.

5-10 minutter med åndedrættet dagligt er med til, at give balance til nervesystemet.

Send en pb for en åndedrætsøvelse du kan lave dagligt imens du er på arbejde uden, at afsætte ekstra tid til den.
🌱

Træk vejret smartere

22/01/2026

20/01/2026

18/12/2025

11/12/2025

17/11/2025

03/11/2025

28/10/2025

23/10/2025

18/10/2025

07/10/2025

01/10/2025

23/09/2025

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type