20/12/2025
🎄En julehilsen fra os: Når man lige nu træder ind i Lukashuset, møder man julestemning med nissehuer, julekugler, småkager, æbleskiver og juletræ, selvfølgelig 🎅🤶
👉 Alle har forventninger op mod jul, også vores patienter, deres raske søskende og forældre, der alle lever med livstruende sygdomme helt tæt på.
🎁 Og vi håber selvfølgelig, at de bliver indfriet, og alle får, hvad de ønsker sig.
2025 har været et særligt år for os.
Vi fejrede 10-året for specialiseret pædiatrisk palliation i Danmark i år – vores eget 10-års jubilæum 🏅🎉 Vi har set tilbage på de første 10 år med højt specialiseret lindring og stjernestunder, der betyder rigtig meget for de familier, som er hos os.
Og vi fejrede det ikke alene.
I var med ❤️
Når I liker 👍 kommenterer ✍️ og deler 💌 vores opslag, gør I noget, som måske føles småt, men er stort.
I er med til at bryde det tabu, der stadig kan omgive børn med livstruende sygdomme.
Vi er meget opmærksomme på, at det er svært at tale om, at nogle børn ikke har et langt liv foran sig, og derfor er det også ekstra vigtigt, at I hjælper os med at sende vores historier ud i verden.
😊🙏😪- I er med til at vise, at det er muligt at rumme både glæder, håb og sorg på én gang – også i juletiden.
Vi er meget taknemmelige for jeres støtte, opbakning og hjælp, og vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul 🎁🕯️🌟