bialykkegaard

bialykkegaard Certificeret Psykoterapeut og Coach

Isabella, 42 år, startede sit år med en afsluttende samtale hos mig:                                                    ...
07/01/2026

Isabella, 42 år, startede sit år med en afsluttende samtale hos mig: Mine noter på min telefon bugner af spørgsmål og kommentarer til næste gang jeg skal besøge Bia, så jeg husker at få det hele med. Hun har hjulpet mig gennem en svær tid hvor mit barns mistrivsel har været på sit højeste. Bia har hjulpet med at få styr på tankerne, bekymringerne og har lyttet og heppet når det gik godt og de tiltag vi har lavet har virket i praksis. Kæmpe anbefaling herfra 🙏.

Jul er nødvendigvis ikke en dejlig “ting” for alleJulen forbindes ofte med hygge, nærvær og familietid – men sådan er de...
28/11/2025

Jul er nødvendigvis ikke en dejlig “ting” for alle

Julen forbindes ofte med hygge, nærvær og familietid – men sådan er det ikke for alle. For nogle kan december være en svær måned, fyldt med følelser, uro og savn.

For skilsmissebørn kan julen især være en udfordring. I stedet for glæde kan højtiden blive en påmindelse om det, der ikke længere er, og om de familiebånd, der er blevet ændret. Mange børn føler sig splittede mellem to hjem, to traditioner og to forældre, som begge ønsker at skabe “den perfekte jul”. Det kan være et stort ansvar for et barn at skulle gøre alle tilfredse, og det kan skabe stress, dårlig samvittighed og følelsen af at være revet midt over.

Julens forventninger om idyllisk familieliv passer ikke altid med virkeligheden. For nogle børn – og voksne – kan højtiden være fyldt med savn, usikkerhed eller ensomhed. Derfor er det vigtigt at huske, at jul ikke nødvendigvis er en dejlig “ting” for alle, og at vi alle kan gøre en forskel ved at møde hinanden med forståelse, omsorg og plads til de følelser, der følger med.

Jeg har haft møde med den skønneste 19 årlige kvinde som går i 3G. For to uger siden havde hun besluttet sig for at drop...
19/10/2025

Jeg har haft møde med den skønneste 19 årlige kvinde som går i 3G.
For to uger siden havde hun besluttet sig for at droppe ud af gym. da hun ikke kunne overskue det længere.

Hendes mor forslog hende, at få et “skud” coaching hos mig, så hun havde prøvet at få hjælp til “at se sit liv lidt udefra” inden hun stoppede på gym.

I går havde vi samtale nummer to, og jeg støtter Isabella alt hvad der er muligt i, at færdiggøre 3 G, men selvfølgelig ikke for enhver pris. Hun skal have sig selv med i dette “forsøg”.

Isabella føler:

At hun konstant er bagud med opgaver
Utilstrækkelighed ift. overskud til sine venner
At underviserne ser hende som “doven”
Mangler energi til de lange skoledage

Historien er, at Isabella har hængt I med neglene i hele gymnasie tiden og hun kan nu se en ende på det, og så alligevel ikke.

Vi arbejder med en kombination af prioriteringer, struktur og følelser (som let kan spænde ben). Derudover har Isabella fået samtaler med studievejlederen på gymnasiet og bundlet op med to piger fra sin klasse, som hjælper med afleveringer.

I februar fik Isabella diagnosen ADD, og dette skal hun lære at navigere i. SPS (social pædagogisk støtte) er nu kommet i gang, hvilket kan hjælpe med daglig struktur.

Så jeg er ikke i tvivl om at Isabella kæmper og dette skal hun støttes i. Jeg er i tvivl om underviserne får den rette information om Isabellas udfordringer da den allerstørste udfordring for Isabella er, at hun fornemmer at de fleste undervisere ser hende som “doven” hvilket bestemt ikke er tilfældet.

Jeg skriver dette opslag i håb om at flere forældre, klassekammerater og undervisere måske ser anderledes på elever som umiddelbart virker “lade” eller energiforladte.

Når børn kommer i klemme i en skilsmisse………💔 så er der risiko for at de tilsidesætter deres egne følelser 💔 ikke føler a...
10/09/2025

Når børn kommer i klemme i en skilsmisse………

💔 så er der risiko for at de tilsidesætter deres egne følelser
💔 ikke føler at der er plads til at fortælle hvordan de har det
💔 mangler en voksen de kan være ærlige overfor
💔 tror at de er alene i verden med denne sorg
💔 måske distancerer sig fra sine søskende, da de oplever skilsmissen forskelligt
💔 bliver nervøse for at den ene forældre flytter langt væk
💔 mister troen på at alt kan blive godt igen, men i en ny “form”

I dag har jeg bl.a talt med en dreng som fik luft for tanker, følelser og frygt i forbindelse med sine forældres skilsmisse.

Og selvom det er en svær situation at stå i, så sagde han i dag “tak fordi jeg kan tænke højt”.

Afsluttede et forløb i går, og idag kom en anbefaling fra Caroline, 21 år. Det er fedt at starte forløb, men også at afs...
15/07/2025

Afsluttede et forløb i går, og idag kom en anbefaling fra Caroline, 21 år. Det er fedt at starte forløb, men også at afslutte dem:

Bia er en af de sødeste man kan snakke med og er meget tilstedeværende og rolig. Man kan virkelig mærke at hun vil hjælpe en, alt det hun kan, og hun er meget forstående og ved hvad man snakker om.
Hun er rigtig god til at hjælpe med at strukturer opgaver, når der er for meget der fylder og stresser. Bia fokuser på selv de små sejre man opnår, og roser en for det store skridt man har gjordt.
Bia kan varmt anbefales ❤️

Det er skønt at have klinik fællesskab med  og ønske hinanden en god sommer i dag 😊😍.
04/07/2025

Det er skønt at have klinik fællesskab med og ønske hinanden en god sommer i dag 😊😍.

F E R I E T I D - min klinik har lukket i ugerne 28, 30 og 31. Bemærk at jeg har ledige tider i uge 29. God ferie til al...
25/06/2025

F E R I E T I D - min klinik har lukket i ugerne 28, 30 og 31. Bemærk at jeg har ledige tider i uge 29. God ferie til alle 🌼😊

Fortsættelsen på mit seneste opslag, kommer her……. Og hun tror, det er hendes skyld. Skyldfølelsen sidder fast. Narrativ...
19/06/2025

Fortsættelsen på mit seneste opslag, kommer her……. Og hun tror, det er hendes skyld. Skyldfølelsen sidder fast. Narrativet sidder fast.

Jeg har talt med skolelederen om, at de har et ansvar for at hjælpe Asta ind i fællesskabet igen – og samtidig støtte hende til at slippe den skyld, hun bærer rundt på.

For det er ikke hendes skyld, at hun bliver ekskluderet.
Skolen bliver nødt til at tage del i opgaven med at skabe en ny kultur.

En kultur med plads til forskellighed. Et fællesskab, hvor ingen skal stå alene – og hvor gamle fortællinger ikke får lov til at definere et barns værdi.

Asta er ikke længere det barn, hun var for 1,5 år siden.
Men det er som om omverdenen ikke kan – eller vil – se det.

Forældrene er mødt op til samtlige forældremøder. De har rakt ud, og fortalt at Asta er et andet sted nu. Men det hjælper ikke, for fortællingen om Asta vil ikke slippe sit tag.

Lige nu forsøger familien at give det ét sidste skud. Et møde med skolen for at finde ud af, om der kan skabes en ny kultur i klassen. Om der kan blive plads til Asta.

Parallelt undersøger de nye muligheder.
For måske er tiden kommet til at de skal sige: “Vi har kæmpet nok.” For hvor længe skal et barn gå i skole med ondt i maven?
Hvor længe skal man vente på, at skolen begynder at tage ansvar?

Hvornår er nok, NOK?
Og hvad stiller man op som forælder, når ens barn mistrives i det fællesskab, som burde være trygt?

Har du stået i noget lignende, eller sidder du midt i det? Så del gerne dine erfaringer eller tanker her. Du kan gøre en forskel for nogen, der har brug for at vide, at de ikke står alene i det.

Det her er fortællingen om Asta på 12 år.For over halvandet år siden var hun i en situation, hvor hun blev udadreagerend...
30/05/2025

Det her er fortællingen om Asta på 12 år.

For over halvandet år siden var hun i en situation, hvor hun blev udadreagerende og slog en anden - og det satte sig i klassefællesskabet.

Hun fik et narrativ klistret på sig: “Asta er sådan én, der slår.”

Siden da har hun arbejdet hårdt. Hun har lært at trække sig. At bede en voksen om hjælp. At mærke sine grænser og handle anderledes.

Forældrene har bakket op hele vejen. Skolen roser hende.

Men særligt 3 piger i klassen bliver ved med at være hårde ved Asta.
Når Asta trækker sig, følger de efter. De provokerer hende. Tester hende.
Håber på, at hun falder tilbage i det gamle mønster.

Og Asta kæmper. Hun trækker sig. Hun holder fast i det, hun har lært.

Men hun er alene. Der er ikke nogen, der vil lukke hende ind i fællesskabet.

Hun fortæller mig: ”Der er ikke nogen i min klasse, der er rigtig glade. Men der er nogen, der har det bedre end mig. For de har hinanden. 2 og 2. 3 og 3. Jeg står alene.”

Og hun tror, det er hendes skyld. Skyldfølelsen sidder fast. Narrativet sidder fast. Fortsættelse følger ……….

Når mor og far bliver skilt – og du ikke længere er et barnLouise er 24 år. Hun bor i København, og har boet ude siden h...
15/05/2025

Når mor og far bliver skilt – og du ikke længere er et barn

Louise er 24 år. Hun bor i København, og har boet ude siden hun var 21.
Hun har sine rutiner. Én af dem var at besøge begge sine forældre en gang om ugen.

Men så blev hendes forældre skilt.
Og selvom hun var voksen, ramte det hende hårdt. For selvom man er voksen, når ens forældre bliver skilt, er sorgen ikke nødvendigvis mindre.

Mange voksne børn føler, at de ikke “har ret” til at være kede af det.
For “du er jo voksen nu, så det burde ikke ramme dig så hårdt”.
Men virkeligheden er, at det kan gøre ondt på en helt særlig måde – en stille sorg, som ofte ikke bliver mødt.

For Louise blev det ekstra svært, da hendes far kort tid efter skilsmissen fik job på Fyn og flyttede. Moren boede stadig i København, så de så hinanden som før, men relationen til hendes far begyndte at glide. 

I terapien fandt Louise frem til, hvad der kunne give hende ro.

En fast samtale over Skype med faren én gang om ugen, og en fysisk aftale i kalenderen hver gang hun tog fra Fyn tilbage til København.

Noget konkret. Noget at holde fast i.

Hun sagde det højt til sin far:
“Jeg har brug for, at vi har én ugentlig Skype-aftale, og at vi altid ved, hvornår vi ses igen.”

Da Louise delte sine tanker med sin far, blev han simpelthen så glad.
Han havde selv mærket afstanden vokse, men havde ikke fundet ordene til at tage hul på snakken. Derfor var det en stor lettelse for ham, da Louise kom med en konkret løsning – og det blev begyndelsen på at genetablere den nære relation, de begge savnede.

Skilsmisser påvirker os – også som voksne. Men ofte skal der ikke så meget til, før vi igen kan føle os forbundet. Måske kender du det selv, eller måske sidder du som forælder til et voksent barn, der trækker sig efter skilsmissen?

Hvis du kan genkende noget af det, Louise oplevede, og har brug for et trygt rum at tale i, er du hjertelig velkommen hos mig. Send mig blot en besked.

Du er ikke alene – og du behøver ikke bære det hele selv.

Glædelig mors dag til alle mødre ❤️. Jeg mistede selv min egen mor da jeg var 21 år. Har savnet hende hver dag lige side...
11/05/2025

Glædelig mors dag til alle mødre ❤️. Jeg mistede selv min egen mor da jeg var 21 år. Har savnet hende hver dag lige siden. Men sorgen er for mig blevet til en dyb kærlighed og taknemmelighed for alt det jeg nåede at få fra min egen mor og som jeg heldigvis har kunne give videre til min egne børn ❤️💙.

Når vi skal have ro på nervesystemet, er naturen det bedste virkemiddel 🙏😊. Så i dag havde vores søde og dygtige træner ...
10/05/2025

Når vi skal have ro på nervesystemet, er naturen det bedste virkemiddel 🙏😊. Så i dag havde vores søde og dygtige træner lavet en rute, hvor vi fik øvelser, lidt puls, masser af natur og afslutning med yoga og mindfulness 🙏. ❤️

Adresse

Sundhedshuset, Birkedalsvej 35, 1. Sal. Klinik 10B
Helsingør
3000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4551893450

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når bialykkegaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til bialykkegaard:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram