31/01/2024
Selv tilbagelænede holdninger kan dræbe
– tjek siddepositionen!
En stol er ikke bare en stol - positionering er afgørende for at undgå tryksår og bevare livskvaliteten!
Beklager den noget bombastiske indledning, men der er desværre et solidt belæg for udmeldingen. Trykskader er hyppigt forekommende, og det vurderes, at de påvirker 10% af de borgere, som er i sundhedssystemet. Samtidig er dødeligheden så høj som 33% med trykskader hos ældre, der stadig er på hospitalet, og de, der udskrives, har 5 gange større risiko for at dø end dem uden trykskader (inden for 1 år). Og det har i den grad noget med holdninger at gøre. Faktisk kan helt op til 88 % af alle trykskader forebygges med korrekt positionering. Især stolen, som de ældre, syge og immobile sidder i det meste af dagen, kræver en større opmærksomhed.
Stolen som medicinsk udstyr
Siddepladser påvirker en persons livskvalitet på en måde, som ofte undervurderes. Det er vigtigt at huske, at en stol kan være et medicinsk udstyr og ikke bare et møbel. Stole er lige så vigtige som senge og madrasser, og de kan endda forårsage skade, hvis de ikke bruges korrekt.
Positionering er afgørende for livskvaliteten. Især for borgere, der er tvunget til enten at ligge eller sidde dagen lang. Men evnen til at ændre position er ofte nedsat hos ældre, bevægelseshæmmede og personer med særlige diagnoser. Derfor er det afgørende at sikre støtte fra den rigtige stol, som kan reducere dårlig siddestilling og hjælpe med positiv omplacering for trykstyring.
Start med en grundig siddepladsvurdering
En grundig, klinisk siddepladsvurdering er et vigtigt redskab inden for positionering. Formålet med vurderingen er at identificere borgerens behov og hjælpe med at finde frem til den type stol, der imødekommer behovet - både nu og i fremtiden. Tiden brugt på en siddepladsvurdering kan gøre en stor forskel for komforten og livskvaliteten i årene fremover.
Forebyggelse er bedre end helbredelse
Trykskader kan have alvorlige konsekvenser for ældre, syge og immobile personer. Derfor er det ifølge ny brancheførende forskning fra Ulster University og Seating Matters afgørende hurtigst muligt at implementere de fire nøgleområder for optimal trykstyring:
1. Placering af kroppen (kontaktareal)
2. Postural støtte
3. Effektiv repositionering
4. Kvalitetspuder.
Ved korrekt implementering af disse elementer, er det ifølge undersøgelser fra Seating Matters lykkedes at opnå overvældende resultater, herunder en 88 % reduktion i trykskader.
Ønsker du at gå dybere ned i denne forskning, og hvad der kan gøres for at forebygge og minimere trykskader, kan du rekvirere et gratis whitepaper – ” Bedre positionering og forebyggelse af tryksår med komfort- og terapikørestole”
https://botved.dk/hjaelpemidler/komfort-plejestole-hvilestole/