Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup Velkommen til Regionshospitalet Gødstrups Facebook-side. Følg med i livet og få nyheder fra vores hospital her på siden.

Vi er hospital for ca. 300.000 borgere i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer Kommuner. Retningslinjer for denne Facebook-side:

Tak, fordi du er aktiv i debatten her på siden. Regionshospitalet Gødstrups Facebook-side skal være et godt sted være, og vi inviterer til en åben og demokratisk debat. Vi er akuthospital i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi udøv

er generel og specialiseret patientdiagnostik og -behandling. Ud over Gødstrup, har hospitalet klinikker i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Vi er kendte for at være patientinddragende, kvalitetsbevidste og effektive. Vi medvirker til, at Region Midtjylland har et sundhedsvæsen på et højt internationalt niveau. Denne side varetages og modereres af Kommunikation på Regionshospitalet Gødstrup. Vi overvåger siden inden for normal arbejdstid og bestræber os på at svare alle spørgsmål. Vi laver ikke sagsbehandling på Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige og fortrolige oplysninger om fx din egen eller andres sygdomshistorik. For at sikre en god debat, har vi udarbejdet nogle retningslinjer for siden. Som udgangspunkt ønsker vi ikke at slette indlæg og kommentarer på Facebook-siden, ligesom vi ønsker, at det ikke er nødvendigt at blokere brugere. Vi forbeholder os dog retten til at give advarsler eller blokere en bruger, der gentagne gange overtræder vores retningslinjer. Vi modererer i følgende tilfælde:

• Postet indhold skal være relevant i forhold til regionens virke og må ikke bære præg af misinformation.

• Vi betragter gentagne opslag med identisk indhold som spam og sletter derfor sådanne opslag.

• Du må ikke anvende vores kanaler som distributionskanal for egen interesse som fx spørgeskemaer eller jobsøgning.

• Deltag ikke i debatten med en falsk profil.

• Hold den gode tone. Indlæg, som er injurierende, hadefulde, racistiske, diskriminerende, krænkende eller truende, slettes, og gentagne overtrædelser medfører udelukkelse fra siden.

• Vi ønsker ikke kritik af navngivne ansatte på Facebook. Har du personspecifik kritik at fremsætte, lytter vi gerne, men vi beder vi om, at du henvender dig via mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger her: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/kontakt/

Vi henviser desuden til Facebooks eget regelsæt og community guidelines, som du kan finde her:

https://www.facebook.com/legal/terms
https://www.facebook.com/communitystandards

- Undrer du dig? -
Har du spørgsmål - også om hvordan vi håndterer debatten – kan du kontakte os på: kommunikation@goedstrup.rm.dk

Vi reviderer løbende vores retningslinjer. Har du input til, hvordan vi kan videreudvikle dem, så skriv det til os på kommunikation@goedstrup.rm.dk

***

Læs om vores oplysningspligt ved behandling af personoplysninger på sociale medier her:
https://www.rm.dk/om-os/info-til-borgerne/Dine-data/patientoplysninger/oplysningspligt---some/

Vidste du, at vi har vores egen forskningsfond, og at den netop har støttet hospitalets forskning med 1 mio. kroner?🤓Vi ...
27/05/2026

Vidste du, at vi har vores egen forskningsfond, og at den netop har støttet hospitalets forskning med 1 mio. kroner?🤓

Vi vægter forskning højt på Regionshospitalet Gødstrup, derfor er vi glade for at vi har vores helt egen forskningsfond, der kan støtte hospitalets forskning.🌱

I år betød den årlige uddeling af forskningsmidler fra NIDO Forskningsfond at hele 15 forskningsprojekter fik tildelt mellem 50.000 og 75.000 kr. 💰

- Igen i år har vi modtaget ansøgninger med forskningsprojekter af høj videnskabelig kvalitet og med vigtige perspektiver for patient, sundhedsvæsen og samfund, siger forskningschef Henriette Nørmølle Buttenschøn og tilføjer:

- Jeg bliver til stadighed overrasket over så meget forskelligartet forskning, vores hospital byder på. Og det er en stor glæde, at vi med fonden har mulighed for at støtte forskningsprojekter fra et bredt udsnit af hospitalets forskningsmiljøer.

Læs mere og find flere nyheder om forskning her:
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/forskning/

Bedre hjælp til komplekse senfølger efter kræft ❤️‍🩹  I samarbejde med Aarhus Universitetshospital er vi på vej med en n...
22/05/2026

Bedre hjælp til komplekse senfølger efter kræft ❤️‍🩹

I samarbejde med Aarhus Universitetshospital er vi på vej med en ny senfølgeklinik. Her skal vi tilbyde bedre hjælp til jer, der har komplekse generelle senfølger efter kræftbehandling. Det kan fx være problemer med søvn, smerter, koncentration, træthed (fatigue) og frygt for tilbagefald. Det kan gøre hverdagen sværere og forringe livskvaliteten.

Samtidig skal vi styrke både rådgivning, forskning og videndeling på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis i hele regionen. Det glæder vi os til – for målet er at skabe bedre funktionsevne og livskvalitet for mennesker med senfølger efter kræft.

De fleste af jer, der har senfølger vil fortsat blive hjulpet lokalt – gennem egen læge og kommunale rehabiliteringstilbud.

Klinikken skal udspringe af vores afdeling for Socialmedicin og Rehabilitering og Kræftafdelingen på AUH i tæt samarbejde. Nu venter opgaven med at få klinikken stablet på benene, så vi kan modtage patienter fra 1. oktober 2026.

Vi får gradvist mere ansvar i forhold til patienterne ‍⚕️👩‍⚕️  Sådan fortæller Jonatan, der læser til læge og har været ...
19/05/2026

Vi får gradvist mere ansvar i forhold til patienterne ‍⚕️👩‍⚕️
Sådan fortæller Jonatan, der læser til læge og har været i klinik i vores Børne- og Ungeafdeling. I de kommende uger kan du møde Jonatan, Liv og en række andre medicinstuderende på vores Instagram.

De har været i klinikforløb hos os, og vi har spurgt til deres oplevelser for at sætte fokus på, at vi snart åbner for kandidatuddannelsen i medicin med Gødstrup som stamhospital.

For første gang bliver det denne sommer muligt at søge om optagelse i Herning - og dermed at få alle klinikforløb hos os!
Det betyder, at de kommende læger får mere ro til at lære faget og kollegaerne godt at kende, når de kender hospitalet på forhånd.

Det håber vi selvfølgelig, at mange studerende har lyst til!
Derfor deler vi de gode historier (og det bøvlede) i den kommende tid.

Få historierne på Instagram - Vi hedder RHGoedstrup!

Nu er vores sanse- og nyttehave på vej!🌻🌳Gravemaskinerne har allerede været i gang, og i går fejrede vi det med et symbo...
12/05/2026

Nu er vores sanse- og nyttehave på vej!🌻🌳

Gravemaskinerne har allerede været i gang, og i går fejrede vi det med et symbolsk første spadestik. 🪏

Det er nemlig et helt særligt projekt, der nu er sat i gang på Regionshospitalet Gødstrup.
En sanse- og nyttehave, der skal være et helende og afstressende uderum for patienter, pårørende og personale, og som har konkret nytteværdi i forhold til produktion af mad til både patienter og kantinen.🥀🍎🌿

Tusind tak til Villum Fonden, Region Midtjylland og en anonym privat donor, for de flotte donationer, der har gjort dette projekt muligt. 🙏

På billedet ses sundheds- og hospitalsdirektør Lasse P. Hansen, regionsrådsformand Anders G. Christensen, formand for Sundhedsråd Vestjylland Majbritt Birkholm og ernæringschef Lone Viggers sammen tage det første spadestik.

Læs mere her: 👇
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/nu-bliver-der-skabt-en-sanse-og-nyttehave-med-stort-potentiale-for-fremtiden/

Fællessang skal styrke viden om demens🎶I denne uge er det den nationale demensuge, og i den anledning havde omkring 70 s...
08/05/2026

Fællessang skal styrke viden om demens🎶

I denne uge er det den nationale demensuge, og i den anledning havde omkring 70 sangglade seniorer sat hinanden stævne til en fællessangskoncert i hospitalets foyer. 🎹🏥

- Det handler om, at skabe opmærksomhed om livet med demens, udbrede viden og nedbryde fordomme, siger Hanne Helms, der er demenskoordinator i Herning Kommune og står bag arrangementet.

Ifølge organisationen Demensvenligt Danmark lever omkring 100.000 mennesker med demens i Danmark. Den årlige demensuge har denne gang et særligt fokus på at udbrede viden om demens hos sundhedspersonale.👩‍⚕️

Håbet er at øge kendskabet til demenssymbolet og de tre simple råd, der kan være med til at skabe mere tryghed for demensramte:

1️⃣ Tag kontakt
2️⃣ Tal tydeligt
3️⃣ Vær tålmodig

Tusind tak for besøget til Hanne og hele koret fra aktivitetscenteret Koloritten i Herning.🙏

Patienten viser vejen for Malene 🛣  Som sygeplejerske i Psykiatri har Malene fundet sin hylde. Her her bruger hun hver d...
07/05/2026

Patienten viser vejen for Malene 🛣

Som sygeplejerske i Psykiatri har Malene fundet sin hylde. Her her bruger hun hver dag sit sygeplejefaglige skøn og sin evne til at skabe relationer, så patienten kan vise vejen for behandlingen.

- Jeg kan have mange gode idéer til, hvordan jeg kan hjælpe. Men hvis patienten ikke er med på mine forslag, kan jeg ingenting. Mit fineste arbejde er at gøre patienten til målet i sig selv. Det hele starter med, at vi opbygger en god relation, så patienten tør og har lyst til at fortælle, hvordan de har det, fortæller Malene.

I hendes job spænder opgaverne bredt. Hun har samtaler med patienter og pårørende, laver gruppeundervisning og hjælper med patientens medicin. Hun vurderer også blodprøver og måler vitale værdier - og kigger med somatiske øjne på, om patienten har symptomer på fysiske sygdomme.

Har du lyst til at få Malene som kollega? Så er muligheden der nu. Vi inviterer til drop in-samtaler i både klinik og på sengeafsnit. Her møder du op i stedet for at skrive ansøgning og CV.

➡️ Kom til drop in-samtale på Sengeafsnit 2 og 3 den 13. maj. Aftal et tidspunkt med Anette Brøsted Dyrberg Hald, koordinerende sekretær på anette.b.hald@rm.dk eller 2137 9742.

➡️ Kom til drop in-samtale i Klinik 2 for Affektive Lidelse den 18. maj eller 1. juni. Aftal et tidspunkt med Helle Lange, oversygeplejerske på hellange@rm.dk.

Læs mere om sengeafsnit og klinik her https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/psykiatri/psykiatri-godstrup-som-arbejdsplads/

Nu er lægeklinikken på varmestuen åben👏I et lille lokale, lige ved siden af opholdsstuen på Blå Kors' Varmestue i Hernin...
06/05/2026

Nu er lægeklinikken på varmestuen åben👏

I et lille lokale, lige ved siden af opholdsstuen på Blå Kors' Varmestue i Herning, slog en lille lægeklinik tirsdag dørene op for første gang. 💪

Fremover er klinikken åben en halv dag om ugen, og her kan brugerne af varmestuen komme til lægen - helt uden at bestille tid og uden at skulle forlade varmestuens trygge rammer. 🥰

Klinikken er bemandet af en speciallæge i almen medicin fra vores afdeling for socialmedicin og rehabilitering på Regionshospitalet Gødstrup - og varmestueklinikken i Herning er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.🩺👩‍⚕️

Tak til Blå Kors Danmark for det gode samarbejde, der får tiltag som dette til at lykkedes🙏

LÆS MERE HER:
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/nu-kan-udsatte-borgere-fa-lagebehandling-pa-varmestue-i-herning/

Hils på vores to ledere af Borgernær Sundhed👨‍⚕️👩‍⚕️Troels Niemann og Helle Haunstrup Krog er det nye makkerpar, der ska...
05/05/2026

Hils på vores to ledere af Borgernær Sundhed👨‍⚕️👩‍⚕️

Troels Niemann og Helle Haunstrup Krog er det nye makkerpar, der skal stå i spidsen for opbygningen af vores nye afdeling for Borgernær Sundhed, der skal bringe sundhedstilbud tættere på borgerne og skabe bedre sammenhæng mellem hospital, kommuner og almen praksis.🏥🩺

Det er to stærke fagligheder, der bringer hver deres erfaring ind i teamet. 💪

Helle startede i sin nye stilling 1. maj. Hun kommer fra en stilling som sektionsleder for plejecentre, kortidspladser og akutfunktionen i Ikast-Brande Kommune, og har mange års erfaring med ledelse på tværs af sektorer, og har arbejdet tæt sammen med både kommuner, hospitaler og praksis.

Troels starter d. 1.august. Han kommer fra en stilling som cheflæge på Hjertesygdomme, Regionshospitalet Gødstrup og interrimleder på Kræftafdelingen. Han har i mange år arbejdet med ledelse, patientforløb, uddannelse, forskning og rekruttering.

Nu venter det store arbejde med at gøre Borgernær Sundhed klar til drift fra 1/1 2027, og noget af det første bliver at møde de mange nye medarbejdere, der i dag er ansatte i kommunerne. 🤝

Efter nytår skal de ansatte i Borgernær Sundhed blandt andet arbejde med akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse, samarbejde med praktiserende læger og drift af sundhedshuse. Målet er, at borgerne møder sundhedstilbud, der er lettere at komme til, og som hænger bedre sammen.👍

Læs mere her:
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/ledelsen-i-ny-afdeling-for-borgernar-sundhed-pa-regionshospitalet-godstrup-er-pa-plads/

Får du brug for akut psykiatrisk hjælp? ❤️‍🩹 Så ændrer vi i nogle tilfælde på, hvor du får hjælp her på hospitalet. Frem...
01/05/2026

Får du brug for akut psykiatrisk hjælp? ❤️‍🩹
Så ændrer vi i nogle tilfælde på, hvor du får hjælp her på hospitalet. Fremover vil vi nemlig tage imod flere med akutte psykiatriske symptomer i vores Akutmodtagelse.
Du kan parkere lige foran indgangen til Akutmodtagelsen.

Du skal - som altid - kontakte din egen læge eller vagtlægen, hvis du har brug for akut psykiatrisk hjælp. Lægen hjælper dig med, hvor du skal tages imod.
Er du til fare for dig selv eller andre, skal du ringe 1-1-2.

Stort TILLYKKE til vores nyeste professor👏Vi er bare så stolte af at Karin Biering, der er ansat ved Universitetsklinik ...
29/04/2026

Stort TILLYKKE til vores nyeste professor👏

Vi er bare så stolte af at Karin Biering, der er ansat ved Universitetsklinik for Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup, snart kan kalde sig professor.💪

Dermed har vi snart 9 professorer ansat på Regionshospitalet Gødstrup.🏥

Karin bliver professor i arbejdsmedicinsk epidemiologi, og hendes forskning spænder bredt inden for arbejdsmedicin med fokus på blandt andet arbejdsrelateret sygdom, psykosocialt arbejdsmiljø og social ulighed i mental sundhed. 🔍

– Min forskning skal bidrage til, at færre mennesker bliver syge af deres arbejde. Det handler særligt om at identificere risikofaktorer i arbejdslivet og skabe viden, der gør det muligt at forebygge helbredsproblemer. Jeg håber, at professoratet åbner nye muligheder for samarbejde både internt og eksternt, siger Karin Biering.

Karin er uddannet fysioterapeut, har en kandidatgrad i sundhedsvidenskab, er lektor og har en ph.d. Professoratet træder i kraft 1. maj og er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.👩‍⚕️

Kæmpe TILLYKKE til Karin, til Arbejds- og Miljømedicin og til alle mænd og kvinder, der får glæde af Karins forskning. 🇩🇰

Læs mere her:
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/ny-professor-satter-fokus-pa-forskning-i-arbejdslivet/

Adresse

Hospitalsparken 15
Herning
7400

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Regionshospitalet Gødstrup sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Regionshospitalet Gødstrup:


Parse error: syntax error, unexpected '}', expecting end of file in /home/multisite/volt/findhealthclinics/%%home%%multisite%%apps%%geosite%%views%%unify01%%partials%%item_sidebar.volt.php on line 287