29/12/2025
🙏🏼 Et af de allervigtigste opslag du kan dele, for dine mange berørte medmennesker 🙏🏼
🧠 Banebrydende medicin mod Alzheimer
- 5. behandling sker for os i dag 🙏🏼
BEHANDLINGEN ER MULIG OG I GANG I LONDON, trods det danske nej til medicinen.
Efter en dejlig jul er vi igen på vej – denne gang for 5. behandling.
Fly til Heathrow, direkte videre med Underground, en lille times tid, 700 meters gang – så er vi der.
Det er faktisk nemt. Og jeg er dybt taknemmelig for, at muligheden findes.
Samtidig er jeg fyldt med tunge medmenneskelige tanker.
Kort før jul valgte Medicinrådet i Danmark ikke at godkende Leqembi (Lacanemab).
En beslutning, der var et kæmpe slag i maven på mange håbefulde patienter og pårørende.
Alle dem, der havde ventet, håbet, troet.
Alt blev knust på blot et øjeblik.
Den medicin min Far får – Kisunla (Donanemab) – skal først til vurdering i Danmark i maj 2026.
Det er frygteligt lang tid at vente, når behandling allerede ER mulig, allerede ER EU-godkendt - OG - gives til mange patienter uden for Danmark – fx. her i London, hvor vi rejser til.
Ja, det kræver en flyvetur.
Ja, det kræver mulighed for egenbetaling og ressourcer til at planlægge.
MEN - håbet kan bevares og handling ER mulig.
Vi er midt i behandlingen nu og jeg har været hele vejen rundt: undersøgelser, koordinering, afslag i Danmark – trods velvilje og lyst til at hjælpe.
Jeg kender processen, turene, det praktiske.
OG - jeg vil gerne hjælpe alle jer andre.
Jeg er oprigtigt hjerteknust på vegne af ALLE de familier, der fik et afslag kort før jul.
For når Alzheimer rammer, er der ikke tid til at vente. Hver dag tæller.
Mit første opslag om Alzheimer og behandlingsmuligheden gik viralt på flere platforme.
Det vidner om, hvor alvorligt det her er og hvor mange der er berørte.
- samt, hvorfor vi ikke bare skal acceptere en lukket dør, når der findes andre veje.
Vi må stå sammen som medmennesker.
Jeg har allerede talt med mange, skrevet med mange, hjulpet mange - og så længe dørene i DK er lukkede, agter jeg at fortsætte.
Denne medicin og mulighed fortjener at blive delt så heftigt, at det larmer og at alle kender til muligheden for at handle i tide for vores kære.
Dette kan jeg ikke alene - så del alt hvad der er muligt, så budskabet kommer længst ud.
Ingen skal stå alene med det her.
Og når overskuddet presser – så hjælper vi hinanden med at finde det igen.
Min Far og jeg har besluttet, at vores ture til London ER kvalitetstid – netop for at sikre endnu mere kvalitetstid.
Vi snakker, hygger, oplever, står ret så tidligt op en gang om måneden… Men vi gør det sammen!
💡 Der sker banebrydende udvikling inden for Alzheimer lige nu. Der er ikke tid at spilde.
Der skal handles – for dem, vi har kær.
Del dette vigtige budskab.
For nogen du kender eller af et godt hjerte.
Hver dag tæller ⏳
DEL HÅBET ❤️