18/08/2024
SÅ smuk en refleksion...
Tak for den.
De første 1000 dage er de allervigtigste.
Skønt at du deler det med os.
Nød jeg det nok?
Nu er min barsel forbi. Min sommerferie er forbi. En tid der ikke kommer igen er forbi.
Nød jeg det nok på hospitalet, da han lige var kommet, og jeg var skræmt fra vid og sans, fordi jeg var bange for ikke at være god nok.
Nød jeg hende nok da hun havde skruet helt ned for tempoet og bare lå der med ham i sine arme, når jeg kom træt hjem fra Borgen.
Nød jeg det nok i den tid hvor vi kunne nyde ham sammen, og være familie sammen, og opleve det hele første gang sammen, men hvor vi jo også havde så meget vi kunne nå på gården, fordi vi var sammen om det.
Nød jeg det nok under min alene-barsel, imens jeg tænkte på, hvad der skulle ske efter min barsel.
Nød jeg den fantastiske sommer med min familie nok, imens jeg tænkte på, at nu skulle jeg huske at nyde det, for det er trist, at tiden snart er forbi.
Nød jeg grinene, krammene, larmen, gråden, usikkerheden, kærligheden, hans, hendes øjne nok.
Ja. Også selvom alverdens følelser hamrer i mig ved tanken om at den særlige tid er ved at rinde ud.
Jeg nød det så meget, at jeg kunne ligge i en seng med ham i mine arme og se det hele igen i slowmotion og tage det hele ind. Jeg kunne sidde med hende og kramme hende og tale om tiden i realtid for at opleve det igen. Alle sekunderne kunne gå igen. Og min familie og hendes familie kunne komme igen og se det hele igen, fordi de var der også, og det nød jeg helt ind i hjertet.
Jeg nød det så meget, at tiden susede så hurtigt, at jeg knapt nok forstår, hvad der skete.
Tiden kommer ikke igen, og det er svært, fordi jeg nød det. Men jeg er taknemmelig for den tid jeg fik. Og taknemmelig for at skulle igang igen med alt det, der venter. Genopladet, stolt, forandret, nervøs, spændt, klar. Til en ny tid. Og jeg vil blive ved med at nyde det.
