03/10/2023
For et år siden, så min hverdag helt anderledes ud end hvad den gør nu!
Jeg blev nemlig sygemeldt for første gang…
Det var et kæmpe nederlag for mig, selvom min kontaktperson sagde til mig at det var det ikke. Men jeg var rigtig langt nede i et stort sort hul, som jeg ikke rigtig kunne komme op af igen, alene…
Jeg gik på sygeplejerskestudiet, jeg var næsten lige startet på 3 semester og var igang med min anden praktik som varede 8 uger. Men så langt nåede jeg ikke…🏥
Dagen startede kl 04:45, luftede Maskot og kørte mod praktikken til kl 7. Når jeg kom hjem omkring kl 16/16:30 gik jeg nærmest i seng, Maskot blev selvfølgelig luftet. Men jeg var udmattet, havde ingen energi.🪫 Hver aften græd jeg mig selv i søvn og kunne intet overskue. Mit hjem lignede noget der var løgn, alt slags mad skulle bare være nemt, ofres blev aftensmaden chips med dip, mikro popcorn eller en plade chokolade…
Jeg forsøgte virkelig at hænge i, for igennem studiet skulle jeg! Jeg havde nemlig bestemt at jeg lige skulle igennem 3. semester, også måtte jeg et halv års pause hvor jeg arbejde. Men så langt nåede jeg slet ikke…
Intet mindre end 3 uger inde i semesteret knækkende filmen for mig.
Jeg erkendte at jeg havde brug for at blive sygemeldt. Jeg har aldrig været personen der græder, men en dag spørg min kontakt person mig om hvordan det går. Og jeg bryder ud i gråd, siger at det går nok fint… men at jeg havde nogen rigtig trælse tanker…Det første jeg tænkte på når jeg vågnede, var at jeg ikke kunne mere, jeg orkede ikke mere, alt kunne være lige meget…
Dagen jeg sygemeldes, nemlig et par dage før min bedstemors fødselsdag, skulle ingen vide det. For bedstemor skulle have en god 75 års fødselsdag, uden at være bekymret for mig. Det jeg jeg var bange for var skuffe min bedstemor og bedstefar, de var så stolte over at jeg var kommer ind på uddannelsen. I min underbevidst vidste jeg godt at de ville have jeg skulle gøre det bedste for mig… men at skuffe dem, var det værste der kunne ske!
Jeg følte at dem som sagde at jeg ikke kunne gennemføre studiet, ville få ret.😔
Følg med for et part 2!