EmpaCare Personlig Udvikling

EmpaCare Personlig Udvikling Personlige udfordringer. Parforhold og forælderskab. Healing er en omsorgsfuld og hjertevarm blid Jeg har 18 års erfaring i terapi og 13 års erfaring i healing.

Individuel, par og familieterapi. MPF. Supervision af terapeuter, fagpersonale, plejefamilier.
Ønsker du terapi hjemme er der mulighed for telefon eller online konsultation. Send en besked, så finder vi et tidspunkt der passer. Klinikken ligger i en smuk gammel præstegård. Udlejning af mindre kursuslokaler, op til 18 personer. Kontakt os for pris.

14/07/2016

Dagens bemærkning

Sommer

Det er ikke altid vejret, der afspejler, at der er sommer i Danmark.
Mere sikre tegn på sommer er, at vores smukke land bliver helt grønt og så ændringen i trafikken på de danske motorveje.

Trafikken kommer sent i gang, der er ingen hektisk morgentrafik. Op af dagen ser man biler pakket med mennesker og baggage, autocampere og campingvogne og mange med cykler bag på.

Når jeg bevæger mig på de stille landeveje, viser det ene smukke landskab efter det andet sig for mine øjne. I byerne går folk rundt i roligt tempo, børn sammen med deres forældre. Der spises is og hygges.

Og der er gæster i vores land. Jeg hører svensk, norsk, tysk, engelsk eller andre sprog, jeg slet ikke forstå i hver en lille købmand eller brugs.

Så jo, der er sommer i Danmark. Og selvom der ikke lige er badevejr eller lune sommeraftener, så glædes jeg over sommeren og alt det smukke den medbringer.

Rigtig god sommer.

04/07/2016

Dagens bemærkning

Tak for musikken.

Der er så meget splittelse mellem mennesker, - politisk, økonomisk, socialt, ressourcemæssigt, værdimæssigt osv.
Hver dag læser vi eller hører om konflikter alle steder, både i privatlivet, i nabolaget, på arbejdspladser, uddannelsessteder, i byer, lande, mellem religioner og sociale lag.

Dagens bemærkning skal handle om noget af det, der forbinder os.

Thank you for the music…….. sang ABBA tilbage i 70’erne.

Musikken er alle steder. Vi lytter til den mere eller mindre bevidst. Nogle gange bliver musikken og dens betydning tydelig for øjet også. Som ved et musikarrangement der kan samle mennesker på tværs af alder, sociale lag, politisk overbevisning og religion.

Det sker hele tiden, store koncerter eller arrangementer. Lige nu er det sommer og festival tid omkring i Danmark. Jeg kunne unde alle at få lov at opleve en dag i en skov, dejligt vejr, musik i mange genre, unge glade mennesker, voksne og meget voksne, der smider hæmningerne og rocker med til toner fra svundne tider eller til de helt nye toner.
Mennesker der mødes i et nu og deler en dans, for derefter måske aldrig at ses igen - eller måske mødes de, - i banken, i supermarked, på kommune, hos lægen - hvem ved. Men det øjeblik gør, at de har noget til fælles og det gør os alle mere menneskelige.

Lad os hylde musikken - og tænke et øjeblik på, hvis vi kunne bruge musikken mere bevidst til at samle os. Utopi ja, men forestil dig en pause i politiske kriser, i strid og krig - nogen sætter musikken på - servere en cola eller en øl - og skaber et rum, hvor vi mødes over det, der i virkeligheden gør os glade, får os til at danse, smile og leve uden tanker et øjeblik.

Hilsen Helene

27/06/2016

Dagens bemærkning.

Storhed

Imødekommelser og indrømmelser er almindeligvis ikke det vi strør om os med. Selvom vi ved og erkender at vi skulle have gjort noget andet, så er vores flovhed over det, vi sagde eller gjorde alligevel for det meste med til, at vi ikke får sagt vores erkendelse eller indrømmelse til den anden.

Mange gange ændre vi vores adfærd, når vi får ny viden og nye erkendelser, men der er også situationer, hvor vi, trods den nye viden, ikke bare lige kan ændre noget til det bedre. Kan vi finde eller tage imod hjælp, er det lige så godt, som at kunne det selv.

I går var en dag med storhed. Et af de sjældne øjeblikke hvor et ungt menneske får indrømmelser af den slags, der virkelig kan have betydning for et liv. Erkendelser om svigt og manglende kompetencer fra en mor, der ikke har magtet det hele selv. En tak til de personer, der har hjulpet, så den unge har kunnet få andre sider af livet og dermed selv har kunnet tage andre valg. Og en styrke hos den unge, der har betydet, at det blev muligt at tage andre valg.

”Jeg tror på, at du er i stand til at bryde din sociale arv.”
Store og svære ord fra en mors mund, der både indeholder indrømmelser, erkendelser og styrke til den unge.

Tak for at jeg måtte være en del af udviklingen og måtte overvære det øjeblik, der bare giver alt mening.

Hilsen Helene

Dagens bemærkningMange kender til at det kan være svært at ændre måden at takle konflikter på sammen med partneren. De f...
14/06/2016

Dagens bemærkning

Mange kender til at det kan være svært at ændre måden at takle konflikter på sammen med partneren. De fleste er ikke opmærksomme på, at det er de samme mekanismer, der aktiveres, når vi bliver stressede, bange eller vrede sammen med børnene.

Er det svært med relationer i parforhold, kan det også have betydning for forældreskab. Børn registrerer de voksnes forsvarsstrategier.

09/06/2016

Dagens bemærkning

Sig det nu
- det der kan hjælpe dig selv til at være tilpas.

”Jeg er fuldstændig ligeså meget værd og ligeså fantastisk som alle andre.”

Hvis du skulle være i tvivl, så er det bare med at komme i gang.
Gamle oplevelser, voksne der ikke forstod, hvad deres adfærd gjorde ved dig, venner, der siger et og gør noget andet, vores kultur med at vurdere os alle ud fra hvad vi kan og ikke hvem vi er – det behøver ikke længere at have så stor indflydelse over dig.
Smid det ud på lossepladsen – det var dengang. Du kan vælge noget andet nu.

Prøv at forstille dig, at du ser dig selv udefra. Forestil dig,at du er en anden og du er sammen med den her ven eller person, der gør alt hvad hun/han kan, der har oplevet alt for meget i sit liv, der prøver og prøver at skabe det gode liv, - hvad ville du tænke? Sikkert ikke at hun er dum eller et nul, vel?

Og prøv så at forstille dig, hvordan det er at være sammen med dig. Er du hjælpsom? Er du negativ? Er du stille eller for meget? Er du venlig, er du bitter, sarkastisk eller lyttende? Hvordan føles det? Har du lyst til at være sammen med dig, hvis du var en anden? Er der nogle små ting, der skal justeres?

Det kan der gøres noget ved, for det er gamle vaner. Du behøver ikke at hævde dig eller dukke dig. Husk du er fuldstændig ligeså meget værd og ligeså fantastisk som alle andre.

Vi har alle de samme grundsten, samme nervesystem, samme følelser, samme basale behov – vi har forskelligt temperament og fik forskellige muligheder for at få den opvækst, vi havde brug for – vi har samme mulighed for at tage valg – men ikke samme mulighed for at benytte os af det – fordi nogle fik ødelagt vores medfødte evne til at stole på mennesker eller at regne med at andre vil hjælpe. Men det var forkert.

Vi er grundlæggende til at stole på, vi er parate til at hjælpe hinanden – også dig.

Hilsen Helene

08/06/2016

Dagens bemærkning

En engel kom forbi

- i vores familie den anden dag.

Helt tilfældigt, uventet og meget overraskende har en ældre dame på en eftermiddag givet så meget på flere måder til vores familie, at vi må knibe os i armen, for at være sikker på at vi er vågne.

Et hul blev fyldt ud i en livshistorie, og mange fantasier og følelser der har fyldt mange år, kom på plads. En ting vi har måttet give afkald på, dukker pludselig op i en endnu bedre og fantastisk udgave, en drøm blev opfyldt.

Igennem livet er der mange små ringe der slutter. Hver gang føles livet mere helt og der bliver mening i det meningsløse for den enkelte.

Vi mødes på vejen og nogle gange gør vi indtryk på hinanden i en grad, hvor vi sætter spor, der dukker op igen og igen. Det skete også for denne dame, der engang for længe siden mødte et barn, hvis livssituation gjorde indtryk.

Nu er hendes ring sluttet, hun kender historien og har fyldt huller ud i barnets livshistorie. To hjerter er helet og det korte bekendtskab, der dengang såede et frø er vokset til et stort og stærkt træ.

Tror du på engle – jeg gør.

Hilsen Helene

06/06/2016

Dagens bemærkning

Kære medborgere, tonen er for hård.

I vores land må vi sige og skrive næsten, hvad vi vil.
Vi betragter det som en helt almindelig menneskeret at kunne ytre os frit om hvilket tema, det end måtte være.

Men er det sådan at ytringsfrihed giver ret til at nedgøre og udstille andre mennesker offentligt?

Jeg rystes over tonen både i indlæg og i svar på indlæg her på Facebook. Mange gange er det i forbindelse med nyheder og Blogs, men også i opslag fra private.

Jeg har selv meninger om det meste. Jeg hylder vores ytringsfrihed, - men jeg hylder også anstændighed og ansvar for egne handlinger. Det må da være muligt at sige sin mening uden at svine andre mennesker til, -eller er vores indlevelsesevne i Danmark helt forsvundet?

Hver dag læser jeg noget, der gør, at jeg tænker på, om vi danskere, som befolkning, er på vej til at blive nogle selvoptagne, u-indlevende, bitre, vrede og smålige mennesker.

I bund og grund så tror jeg det ikke. Men jeg tror, at der er mange af os, der selv mangler noget og derfor må hævde sig ved at nedgøre andre. Og så er jeg nok heller ikke den bedste til at forstå ironi. Nogle af de mange hårde indlæg må være ironi – ellers er det endnu værre med vores accept og forståelse af andre mennesker.

Er ytringsfrihed lig med retten til at skrive hvad som helst om andre mennesker og i hvilken som helst tone?

Nej – vil jeg sige. Og hermed en opfordring til at bevare vores ytringsfrihed – men i en mere menneskelig tone, tak.

Jeg vælger at citerer få af de svar på indlæg, jeg har læst her til morgen som eksempel: men jeg må advare om, at det kan være ubehagelig læsning.

Hilsen Helene

Citat:
”Dynkes i svineblod og En enkel stek dose med he**in i en sprøjte, og så slipper vi sådanne som ham her. Det burde de gjøre hvergang med muslimerne.” – kommentar til et indlæg om en muslimsk mand, der havde opført sig truende på et fly.

”De kan bare fodre deres curling børn 👎🏻 med billigt svinekød og leverpostej.” – kommentar til et indlæg om forældre, der er bekymret for deres børns højde og ønsker væksthormoner til dem.

Dagens bemærkningSkal handle om præsentation af min nye Blog - Relations Bloggen.Den er målrettet alle, der har interess...
02/06/2016

Dagens bemærkning

Skal handle om præsentation af min nye Blog - Relations Bloggen.
Den er målrettet alle, der har interesse for relationer mellem børn og voksne.
Har det interesse, kan du følge Bloggen via Center for Familier med Sårbare Børn her på facebook eller på: https://visionelbjerg.dk/relations-bloggen

Dagens indlæg:

Vi udvikler os, når vi får børn. Sker udviklingen ikke lige hurtigt for begge forældre, kan det få konsekvenser i form af skilsmisse og konflikter. At søge hjælp er ingen skam.

31/05/2016

Dagens bemærkning

Las os passe på børnene.

Jeg læser til morgen, at en ny rapport fra Instituttet fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at hvert 6. barn har været udsat for vold i hjemmet gennem det seneste år.

Det er trist og for dårligt.
Og ved vi jo alle, at der er andre former for vold end slag og brændemærker. Der er den psykiske vold med nedgørelse og trusler. Hvor mange børn når vi så op på?

Mon vi ikke alle sammen går rundt med en fornemmelse af at et barn i vores omgangskreds, i nabolagen eller på vores arbejde ikke trives. Kan vi gøre noget mere for disse børn?

Mange er tilbageholdende med at blande sig. Det er forståeligt, at vi holder os væk fra forældre, der kan blive voldsomme. Vi vil ikke udsætte os selv eller vores familie for ballade eller andet ubehageligt.

Skal vi så være et stikkersamfund, der så skal gå og holde øje med hinanden og anmelde hinanden?
Når det handler om børn, skal vi nok tænke anderledes. Vi skal mere tænke hjælp til små mennesker, der ikke har mulighed for at løbe væk til et bedre sted eller sige fra. De har meget mere grund til at være bange for at sige noget til deres forældre end vi, der blot er naboer eller fremmede er.

Kære medborgere. Vi må huske på, at vi alle har en forpligtelse til at underrette kommunen, hvis vi er i tvivl om et barn har det godt. En mistanke er nok, der behøver ingen beviser at være.
Er du fagperson omkring børn, har du skærpet underretningspligt. Det betyder, at du ikke må undlade at underrette om forhold, der kan skade et barn.

Las os sammen passe på vores børn i Danmark.

Hilsen Helene

30/05/2016

Dagens bemærkning

Når vi sprænger rammerne.

Jeg har lyst til at hylde de mennesker, der trods risiko for hård kritik, afvisning eller offentlig udstilling, alligevel har en mærkesag eller en personlig udfordring, der gør, at de bare vil udtale sig offentligt om tabuemner.

Selvom temaet i første omgang ryster os i vores overbevisning eller gør, at vi direkte væmmes, så er det de provokationer, der med tiden skaber åbenhed for vores forskellighed, skaber større forståelse for hinandens valg og mindsker fordomme.

I dag vil vi have svært ved at forstå vores indstilling til mange ting for bare en generation siden. Vores åbenhed omkring temaer som f.eks. s*x, ligestilling mellem kønnene og børneopdragelse har ændret sig radikalt, netop fordi nogle få i først omgang er stået frem og har gjort opmærksom på, at de ikke var tilfredse med den samfundsholdning, der var. At de har følt sig dårligt behandlet, låst fast eller anderledes end flertallet på en måde, der har forringet deres liv.

En artikel i Kristligt dagblad den 28. maj. 2016 har ført mine tanker til denne bemærkning.
Den israelske sociolog Orna Donath, der sidste år udgav ”Regretting Motherhood”, har laven en undersøgelse for at gøre op med myten om, at moderskab altid er lykkeligt og at der er mødre, der fortryder, at de fik børn, trods det at de elsker deres børn. Artiklen beskriver at bogen har vagt stort røre, også hos professionelle, i Tyskland og Sverige, men at der også er mødre i de lande, der nu står frem med samme oplevelse.

Som fagperson inden for familieliv er mine første tanker, at der mangler oplysning om mødrenes baggrund for deres udtalelser, før jeg kan forholde mig til mødrenes valg. Jeg har endnu ikke læst bogen og vil undlade at udtale mig mere herom.
Mere generelt kan jeg tænke, at det selvfølgelig kan påvirke nogle folkeslags overlevelsesmuligheder, hvis mødre fravælger at få børn. Men mon ikke der er længe dertil endnu. Mangle kvinder har allerede bevidst valgt børn fra i dag, så debatten er i gang på flere planer.

Tilbage til det at sprænge rammer.
Godt at nogen gør det – godt at nogen tør det, så vi kan tænke os om, udvikle vores ret til forskellighed og opleve, at vi måske godt kan være i samme stue alligevel.

Hilsen Helene

Du kan læse artiklen i Kristligt Folkeblad her.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/moedre-der-fortryder-de-fik-boern-vaekker-voldsom-debat

27/05/2016

Dagens bemærkning

Det usagte fylder.

Vi kan være tilbøjelige til at tro, at det vi undlader at tale om ikke er der eller ikke opfattes.
Men sådan er det ikke. Vores evner er større og mere veludviklede end som så.

Måske kender du det, at der er noget ”i luften” eller en ”mavefornemmelse”, der fortæller dig, at noget er rart eller ikke rart.
Vi registrere med meget mere end vores ører. Vi aflæser kropssprog og toneleje i højere grad end vi hører, hvad der siges. Og bliver vores alarmsystem vagt, så bliver vores evne til at opfatte ord endnu svagere.

”Der er ikke noget” beroliger os ikke, vi kan mærke, at der er noget!
Og det fylder i os, vores fantasi går i gang, hvad handler det om? Vi gør os forestillinger og for det meste tænker vi i første omgang, at det er noget, der har med mig at gøre. Efterfølgende kan vi nogle gange bruge vores evne til refleksion eller vores erfaring til at skubbe det væk fra os selv igen og tænke:” det handler nok om noget i hendes liv.”

Børn har fuldstændig samme evne til at registrere som voksne har. Men de har ikke samme evne til at reflektere eller samme livserfaring, så deres forestilling vil stoppe ved, ”det har noget med mig at gøre”.

Derfor er det vigtigt, at vi voksne hjælper børn med at forstå, det de mærker og hvad det kan gøre ved dem, ligesom de har brug for at vide, om det vedrører dem eller mere er noget, de kan være rolige med, at voksne tager sig af.

Forleden så jeg nogle snakkekort fra Psykiatrifonden til brug for samtaler med børn. Et af kortene viste et barn sammen med sin mor og far og der hang en mørk grå sky i hele rummet. Barnet så bange og tynget ud.

Sådan fylder det usagte.

Det kan være svært at finde ord til at tale om det svære, både voksne imellem, men også med børn. Vi bliver bange for at gøre hinanden kede af det eller ondt.

Men det usagte gør også ondt!

Hilsen Helene

25/05/2016

Dagens bemærkning

Når vi opnår fælles forståelse.

Kender du det, at det kan være svært at få en anden til at forstå, hvad du mener?

Mange gange handler det om, at vi ikke har givet os tid til at sikre, at vi taler om det samme.
Vi har altid en hensigt med det vi vil sige og er den anden ikke med på, hvorfor du taler om dette, så kan meget let gå galt i en samtale.
Vi misforstår hinanden, føler os afbrudt eller talt ned til eller hen over hovedet på.

Ved smalltalk bliver det ikke så vigtigt, for vi er indstillet på, at det er selskabeligt, det vi har gang i og har ikke store forventninger til hinanden om, at interessen for det sagte eller for os som person bunder dybt.

Noget andet er i parforhold, nære relationer eller i erhvervssammenhæng.

Mange diskussioner mellem par kunne minskes, hvis vi lige gav os tid til at sikre, at vi taler om det samme. Samtidig vil den lille pause, det giver, ofte give plads til, at vi mærker den følelse eller stemning der er i os samtidig, og vi kan måske få sagt noget om, hvorfor det lige er svært at høre efter.

Jeg følte mig lige skældt ud, jeg troede du ville kritisere mig, jeg er faktisk selv træt af, at jeg glemte det, jeg var lige optaget af maden, jeg var lige optaget af min dag på jobbet, jeg er ked, at de igen sagde, at vores søn Ikke var tilpas i børnehaven………

Men vi må tilgive os selv at disse misforståelser sker, vi handler på refleks og skal bruge lidt tid, til at få vores fornuft i gang igen.
Når det er muligt hjemme og altid på jobbet, så er det en god ide, at være sikker på, hvad I skal tale om - og hvorfor. Erfaringen er, at rigtig mange misforståelser undgås, hvis vi er enige om udgangspunktet for samtalen.

Vi er tilbøjelige til tage for givet, at vi kender indholdet. Men det viser sig ofte, at det alligevel ikke er helt det samme vi har forstået, ligesom vi ofte heller ikke er helt enige om rollefordelinger eller om forventninger til hinandens roller.

Jeg kan anbefale at afprøve at bruge lidt tid på tema- og forventnings-afstemninger.

Hilsen Helene

Adresse

Elbjergvej 36
Hovedgård
8732

Telefon

23 98 31 32

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når EmpaCare Personlig Udvikling sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til EmpaCare Personlig Udvikling:

Del