22/09/2023
Er du ny gruppeterapeut, eller vil du blot blive klogere på, hvad der sker i terapeutiske grupper?
Gruppeterapien kan være en meget givende terapiform for både deltagere og terapeuter. Samtidig byder den på særlige udfordringer for terapeuten.
I disse 5 temamøder vil vi praktisk og teoretisk have fokus på de udfordringer, vi kan møde.
1. Rollen som gruppeterapeut.
Gruppeterapi stiller særlige krav til terapeuten. Hvilke kompetancer kræves og hvilke færdigheder aktiveres. Hvad er det, der er anderledes og skal rummes og håndteres på anden måde end i individuel terapi?
2. Fastholdelse af gruppens rammer
I terapeutiske grupper er der ofte angreb på gruppens rammer. De kan komme fra patienter, terapeuten, organisationen m.m.
Hvordan kan man opfange dem og håndtere dem?
3. Modstand i gruppe.
I alle grupper opstår der i perioder modstand mod terapien eller terapeuten. Det kan være enkeltpersoner, dele af gruppen eller hele gruppen. Hvordan kan det forstås, og hvordan kan det håndteres?
4. Den udadreagerende patient
Hvad gør man når en eller flere pt udadreagerer i gruppen, skælder ud på andre patienter eller terapeuten, får angstanfald, ikke vil slutte, græder heftigt, tager al pladsen, er tavse m.m.?
5. Co-terapi
Co-terapi er som parfoldet en vanskelig øvelse, som kan være givende og svært.
Co terapeuter forventes umiddelbart at kunne samarbejde. Dette samarbejde bliver ofte udfordret, og bliver sjældent taget op i supervision eller i teamet. Hvad er det for et pres gruppen kan lægge på co- terapien, hvordan skaber man og fastholder et godt og udviklende co-terapeut samarbejde.
Form:
5 gange 2 timer fredage fra 15-17.00
Deltagerne bedes medbringe eksempler fra deres praksis, som vi kan bruge som eksempler og sikre relevansen.
Der vil være mulighed for supervision og øvelse via rollespil.
Der vil blive fremsendt 1-2 artikler, som det vil være en fordel at have læst, men det er ikke en forudsætning.
Undervisere: Lærere ved Institut for Gruppeanalyse
Pris: 500 pr gang
Man kan melde sig til enkelte gange eller til dem samlet. Der vil være reduktion ved samlet tilmelding.
Datoer: 27/10; 24/11; 19/1; 23/2; 23/3
Sted: København
Tilmelding: Helenekrasnik@mail.dk senest 5/10