Karen Juhl Kropsterapi

Her er jeg!

Mit navn er Karen. Jeg kommer fra Svendborg og bor idag i Vanløse med min kæreste Gil og vores to drenge. Min førstefødte kom til verden ved akut kejsersnit, mens min anden fødsel udløste en efterfødselsreaktion i mig. Begge oplevelser var noget, der uden tvivl forplantede sig fysisk i min krop, men fordi jeg er vokset op som "hovedmenneske" - uden kontakt til min krop - overhørte jeg kroppens signaler. I 2017 fik min mor konstateret uhelbredelig kræft, hvilket slog mig helt ud af kurs. Men igen, fordi jeg altid har truffet beslutninger og levet ud fra mit hoved, tænkte jeg ikke yderligere over, at min krop endnu engang havde lidt overlast. Jeg sagde mit job op som fuldmægtig i en styrelse i 2017. Jeg var drevet af et karriereskift, men var ikke helt afklaret med, hvilken retning jeg skulle gå. Og på grund af de omstændigheder, der tidligere havde været i mit liv, havde jeg lidt tabt modet. Det var først efter min første kropsterapeutiske behandling og efterfølgende et informationsmøde om uddannelsen som Totum kropsterapeut, at jeg fandt gnisten frem og fik et kald om, at det var den retning, jeg skulle gå. Jeg har arbejdet med mig selv på flere planer gennem de sidste 10-15 år og jeg har med tiden erfaret, at for at kunne arbejde helt i dybden med sig selv, er det nødvendigt at have kroppen med, da det er i kroppen, at vores oplevelser, dysfunktionelle relationer, traumer, følelser, osv. bliver lagret. Det er kroppen, der husker, hvis vi har været udsat for svigt, sorg, stress eller andre faktorer, og hvis ikke vi får bugt med de oplevelser og følelser, så kan de påvirke os resten af vores liv. Kropslige reaktioner på det, vi oplever og de mennesker, vi møder forplanter sig fysisk i kroppen og sætter sig som spændinger og blokeringer. Det har jeg erfaret på egen krop. Hovedet er hurtigere til at glemme det, der er sket, mens kroppen ofte har registreret og lagret det - endda nogle gange helt ind på celleplan. Jeg tror på, at mange mennesker - især i vores del af verden - lever ud fra hovedet uden kontakt til kroppen. Lige indtil den dag, hvor kroppen selv siger fra, og man lægger sig syg, enten i fysisk forstand med ryglidelser, kronisk migræne eller lignende, eller i psykisk forstand med stress, udbrændthed, sorg eller noget helt fjerde. Vores krop lyver ikke og jeg øver mig stadig i hver dag at lytte til min krop og ikke overhøre den, når den prøver at fortælle mig noget. Kropsterapi er for mig en kæmpe gave at kunne give sig selv og jeg er taknemmelig for, at jeg idag kan give den videre til andre, som har brug for det.