09/12/2023
Jeg har for nyligt afsluttet endnu et par-tjek. Denne gang online, hvilket fungerede ligeså godt, som når par kommer til mig i mit samtalelokale. Jeg bliver gang på gang helt høj over at se, hvilken positiv effekt sådan et par-tjek har på parret nu og her. Jeg er fuld af begejstring over, hvad Par-tjek (TM) konceptet kan.
For det første giver par-tjekket et dejligt boost til parforholdet nu og her, fordi jeg sammen med parret hjælper dem med at forstørre alt det gode, der allerede er imellem parret. Samtidig er det også en kærkommen lejlighed til at få kigget nærmere på de ting, der fylder allermest hos parret på bekymringssiden, og som kan blokere for at parret kan udfolde deres kærlighed frit og ubesværet. Det var tydeligt, at dette par fik kigget på noget, som havde fyldt rigtigt meget imellem dem, og som det var en stor lettelse at få talt om i et omsorgsfuldt rum, hvorefter kærligheden umiddelbart efter kunne mulighed for at blomstre igen.
Ofte kan det være svært i vores parforhold at tage de snakke med hinanden om disse ting i dagligdagen, da hverdagen kører derudaf med børn, job, huslige pligter, sociale arrangementer osv. Der er ikke noget at sige, at parforholdet nogen gange bliver klemt med alle de ting, der skal nås, og alt det vi gerne vil i livet.
Noget andet, som også forhindrer mange i at få taget disse snakke er, at det kan føles svært at få sagt det på den helt rigtige måde. Vi kan være bange for, at det lander forkert i vores partner, så han eller hun bliver ked af det eller går i forsvar, og det ender ud i et skænderi i stedet. Netop det afholder mange fra at tage snakken i parforholdet nu og her, men lader det vente, ofte ikke bare en måned, men flere måneder eller ligefrem år.
Det er slet ikke unormalt, at vi har en tendens til at synes, at vi burde kunne klare vores problemer selv, og at vi derfor ikke søger hjælp, selvom tingene er gået i hårdknude og har været det længe. Det er synd, da man med ganske få greb kan sætte en positiv spiral i gang, så parforholdet begynder at sprudle igen.
❤️Hvordan foregår et par-tjek❤️
Et par-tjek består af 2 samtaler á halvanden time med en uges mellemrum. Samtalerne kan foregå enten online eller i mit hyggelige samtalelokale i Måløv. Par-tjek er evidensbaseret og udviklet i et samarbejde imellem Center for familieudvikling og Århus Universitet og kører efter et helt fast koncept. Inden I møder til første samtale skal I hver især udfylde et online forskningsbaseret spørgeskema, som går i dybden med jeres parforhold. Efter jeres anden samtale får I tilsendt en feedbackrapport, som giver jer indblik i jeres styrker og udfordringer, og hvad I kan arbejde videre med i parforholdet, enten på egen hånd eller sammen med mig. Både Par-tjek og parterapi kan bookes på min bookingside her: https://calendly.com/beatecicilie
-tjek