31/03/2025
Kære alle
Vi har nu haft åbent i Vitabi Speciallægeklinik i 6 måneder, og har i den tid gjort os mange værdifulde erfaringer. Vi har set, hvad der virkelig gør en forskel i behandlingen af næringsstofmangler, og på baggrund af dette justeres vores B12 Basis og Udvidet forløb, så de passer endnu bedre til det behov, som efterspørges. Justeringerne vil i højere grad sikre både en effektiv behandling og en god opfølgning.
Hvad ændrer vi?
✔️ Forlængede forløb: Vi udvider vores B12-forløb fra 3 til 6 måneder, så du nu får recept til B12-vitamin i dobbelt så lang tid. Dette gælder også behandling af andre næringsstofmangler, som eksempelvis jernmangel, for at sikre et relevant og langvarigt behandlingsforløb.
✔️ Flere opfølgningssamtaler: Vi tilføjer 3 opfølgningssamtaler efter den første konsultation – efter ca. 2 uger, 8 uger og 16 uger – for at tilpasse og sikre, at behandlingen forløber optimalt.
✔️ Blodprøver inkluderes: Vi inkluderer nu relevante blodprøver i forløbet, hvis det vurderes nødvendigt. Disse kan fx omfatte D-vitamin, folat og en fuld jernprofil, så vi kan sikre, at du er i optimal behandling.
Ændringer i priser
For at kunne tilbyde disse forbedringer justerer vi priserne:
💉 B12 Basis forløb: 4.495 kr.
💉 B12 Udvidet forløb: 5.995 kr.
Vi ved, at prisændringer kan være en følsom sag, især når det gælder sundhed. Derfor har vi sørget for, at de nye tiltag skaber reel værdi og forbedrer kvaliteten af vores behandlinger yderligere.
OBS! De forløb, der allerede er booket, berøres ikke af disse ændringer.
Ny ydelse: Opfølgningskonsultation
Vi er også glade for at introducere en ny ydelse – Opfølgningskonsultation, som er for dig, der har afsluttet et B12 Basis- eller B12 Udvidet-forløb og ønsker en fornyet behandlingsplan.
Inden konsultationen vil du modtage:
• Et symptomskema, som du skal udfylde og returnere inden samtalen.
• Besked om, hvilke blodprøver du skal have taget senest 10 dage før samtalen.
Ydelsen indeholder:
✅ 15 minutters konsultation
✅ 6 måneders individuelt tilpasset behandlingsplan
✅ Recept på B12-vitamin – til 6 måneder med danske B12-præparater
✅ Relevante blodprøver
Pris: 1.995 kr. (inkl. blodprøver)
Fra den 1. april 2025 kan du læse mere om vores forløb på vores hjemmeside. Samtidig åbner vi for booking fra september 2025 og frem.
Vi er her for jer og glæder os til at fortsætte med at hjælpe jer bedst muligt. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
De bedste hilsner
Vitabi Speciallægeklinik
v. Henriette og Roed Nielsen og Bettina Borre Buhl