19/01/2026
Du kysser din partner eller krammer ham, fordi – ja – fordi du havde lyst til et kys eller et kram.
Men hvad sker der, hvis din partner tager din frihed og forventer, at et kys eller et kram betyder, at I helt sikkert skal have elskov om lidt?
Hvis du selv ikke har impuls eller bevægelse i dig til mere end et kys eller et kram, har du derfra kun to muligheder.
Enten står du fast i det, der er ægte og sandt i dig – og må skuffe din partner og måske tale ind i en større frustration, som har bygget sig op over tid.
Eller også svigter du dig selv og går med til udglatnings-s-€-x, som med sikkerhed vil dræbe din lyst.
Uanset hvad, dræber det lysten i jeres parforhold.
For når du har oplevet det nok gange, vil du næste gang måske ikke engang følge impulsen til at kysse ham, fordi du allerede er bange for igen at stå over for at skulle vælge.
Så hvordan kan du komme ud af denne frustrationsspiral?
Mange tror, at de skal fikse noget i det ydre - partneren, kommunikationen eller selve parforholdet.
Men i virkeligheden handler det om noget langt mere grundlæggende.
Det handler om at genopbygge forbindelsen til din egen lyst.
En lyst, der ikke opstår som et svar på andres behov eller forventninger, men som fødes indefra.
Den mest direkte vej dertil er gennem en kropslig og sanselig erfaring af livslyst - en lyst, der vibrerer i kroppen, og som er fuldstændig din egen.
En lyst, der ikke er afhængig af din partner eller af noget ydre.
Netop denne form for lyst åbner for en helt ny oplevelse af intimitet og forbundethed i parforholdet.
Fordi den ikke er bundet af forventninger eller krav, inviterer den jer ind i mødet med hinanden gennem
sanselighed, opmærksomhed og indre frihed
på en måde, mange ikke har oplevet før.
Det er netop denne lyst, og disse kvaliteter, du kan udforske, erfare og sanse i kroppen gennem Tantrisk Meditations Massage (TMM).