29/01/2026
Jeg har en skøn ung kvinde i forløb, som gennem længere tid har været plaget af mareridt.
Samme grundtema, gentaget nat efter nat i forskellige variationer.
Vi arbejdede ikke direkte med mareridtene.
Vi arbejdede med den følelse, mareridtene efterlod i kroppen.
Derfra bevægede vi os hen til en konkret situation i hendes liv, hvor netop den følelse ikke havde haft lov at være med.
En situation, hvor kroppen var intelligent og vurderede at den var nødt til at lukke ned for sig selv for at kunne være i det, der var.
Vi gav plads til de følelser, som dengang blev holdt tilbage.
Følelser, kroppen havde lagret, og senere forsøgt at regulere gennem mareridt.
Når følelser ikke får mulighed for at blive mødt og reguleret i vågen tilstand, vil kroppen finde andre veje.
Ikke for at sabotere, men for faktisk at genskabe balancen.
Da følelsen fik lov at blive rummet og integreret, stoppede mareridtene.
De holdt op med at frarøve hende nattens søvn.
Kroppen er ikke tilfældig.
Den er konsekvent og intelligent.
Følelser, der ikke får plads i bevidstheden, vil fortsætte med at forsøge at finde en udvej,
indtil de bliver set, mødt og får lov at være med.
