07/03/2025
Hvem er jeg!?
Jeg er først og fremmeste mennesket Annie, en kærlig, omsorgsfuld, betænksom, hjælpsom, sårbar, sensitiv, stærk, arbejdsom, livsnyder, rolig, og også til tider urolig, bekymret, bange og usikker. Sådan er det for mig at være menneske. Jeg bliver bedre og bedre til at rumme hele mig med kærlighed, accept og omsorg. Sådan kan jeg bedst være mig.
Det har krævet arbejde med mig selv, tid og tålmodighed. Og det har været det hele være. Jeg er stolt af mig!
Jeg er også mor, kæreste, pædagog og så er jeg kropsterapeut. Alle titler, roller jeg er stolt af og glad for, og især taknemmelig over. De har været med til at forme mig.
Jeg har stadig meget, jeg ønsker, og har behov for, at udvikle, undersøge, udforske og udfordre. Dertil behøver jeg et mod, et drive/en gnist, den rette energi og kærlige og støttende mennesker omkring mig.
Som kropsterapeut bruger jeg mine tillærte teknikker, men jeg bruger også mig og min tilgang til at møde mennesker, som har brug for hjælp, en kærlig hånd, opbakkende støtte til selv at mærke på egen krop, hvad der er brug for.
Som kropsterapeut arbejder jeg med sammenhængen mellem kroppen og sindet for at fremme bedre fysisk og psykisk velvære.
Gennem teknikker som massage, pulsering, åndedrætsøvelser og samtale, hjælper jeg dig med at løsne spændinger, frigøre følelser og opnå en bedre balance, og et større kendskab til dig selv.
Kropsterapi er ikke blot en fysisk behandling. Behandlingen kombinerer teknikkerne med en forståelse for, hvordan dine følelser og mentale tilstande påvirker din krop.
Jeg vil gøre mit til, at du vil føle dig tryg, lyttet til, hørt og forstået. Jeg vil gøre mit til, at du bedre kan være i din krop på en måde, der gør, at du mærker mere ro, balance, mere fokus på egne behov og grænser, og at dine spændinger i kroppen bliver forløst.
🧘🏼♀️🪷