Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, OUH

16/02/2026

Har vi måske fundet en årsag til tarmkræft?

Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Den opdages desværre ofte sent i forløbet – og er dermed også en af de mest dødelige. Derfor er behovet for ny viden og tidligere opsporing stort.

Mere og mere tyder på, at vores egne tarmbakterier kan spille en rolle i udviklingen af tyktarmskræft. Men hvilke bakterier – og hvordan? Det er stadig ikke fuldt kortlagt.

I et nyt forskningsprojekt på OUH har vi undersøgt den ellers almindelige tarmbakterie Bacteroides fragilis, som ofte er sat i forbindelse med tarmkræft. I den forbindelse har vi gjort en helt ny opdagelse: Vi har fundet et virus, som inficerer bakterierne hos patienter med tarmkræft.

Det er ikke beskrevet før – og vi ved derfor endnu ikke, hvor det stammer fra

Vores håb er, at virusset kan blive en nøgle til tidligere at opdage tarmkræft – og måske på sigt også give os ny viden om, hvordan sygdommen udvikler sig. Hvis virusinficerede bakterier viser sig at spille en direkte rolle, kan det åbne helt nye muligheder for både forebyggelse og behandling.

Vi vil nu gerne udvikle en test, der nemt kan finde dette nye virus, men også undersøge virus rolle i udviklingen af tarmkræft

Forskning tager tid, men nogle gange gør man en opdagelse, der kan skabe store forandringer 😊

På billedet ses til venstre: Flemming Damgaard, MSc, PhD og til højre: Ulrik Stenz Justesen, professor, overlæge, dr.med.

Forskningen udgår fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital og Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, Syddansk Universitet.

17/12/2025

Nyt fra forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi:
Hvad gør man, når man gerne vil undersøge tarmens bakterier, men de dør hver gang man forsøger? Man bygger en model, som gør det muligt. Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har udviklet en form for kunstig tarm, hvor de kan studere iltfølsomme bakterier på levende tarmceller uden for kroppen. Læs mere om projektet her:

Hvad gør man, når man gerne vil undersøge tarmens bakterier, men de dør hver gang man forsøger? Man bygger en model, som gør det muligt. Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har udviklet en form for kunstig tarm, hvor de kan studere iltfølsomme bakterier på levend...

17/11/2025

I anledning af Thomas Emil Andersens tiltrædelse som professor i medicinsk mikrobiologi inviterer Det Sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU til tiltrædelsesseminar d. 16. januar 2026.
Alle interesserede er velkomne – i linket herunder kan du læse mere samt tilmelde dig til tiltrædelsesseminaret:
https://www.sdu.dk/da/forskning/kliniskmikrobiologi/nyheder/thomas_emil_tiltraedelse

03/10/2025

Novo Nordisk fondens videnskabelige nyhedsside har skrevet en populærvidenskabelig artikel om den ”kunstige tarm” som forskningsenheden for nylig har publiceret i NPJ Biofilms and Microbiomes. Artiklen kan læses her:

Det har længe undret læger, hvorfor visseskadelige tarmbakterier overlever en antibiotikakur. Nu har forskere fundet en del af svaret ved hjælp af et nyt minilaboratorium, der gør det muligt...

18/06/2025

D. 1. august 2025 starter et treårigt projekt, ”IMPACT”, med fokus på vacciner og lægemidler mod urinvejsinjektioner. Projektet er ledet af professor Thomas Emil Andersen fra forskningsenheden og tager udgangspunkt i en grisemodel for urinvejsinfektion, som han og læge, ph.d. Kristian Stærk har udviklet i samarbejde med urinvejskirurgisk afdeling L, OUH. I projektet vil modellen blive styrket med en række vigtige værktøjer i form af assays og metoder som mere præcist kan måle på infektion, inflammation og virkningen af vacciner. Disse metoder har hidtil manglet for grise, og begrænset hvor præcist man har kunne evaluere lægemidler og vacciners effekt på infektion. Projektet vil skabe en bedre ramme for prækliniske forsøg i grise forud for forsøg i mennesker og forhåbentligt forhindre den alt for store fejlrate for lægemidler og bakterielle vacciner i den kliniske fase.

Projektet er støttet med 6M Kr og har foruden forskningsenheden deltagere fra Institut for Cancer og Inflammation, SDU, samt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. Du kan læse mere om projektet og dets deltagere her: https://projects.au.dk/open-odin/impact-project

26/09/2024

https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-gris-kan-rumme-et-af-svarene-paa-global-sundhedskrise/

https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-her-gris-skal-doe-for-videnskaben-er-det-synd-for-den/

Dyreforsøg er et vigtigt og nødvendigt element i udviklingen af nye patientbehandlinger. Det er imidlertid også forbundet med en række etiske overvejelser. Videnskab.dk har publiceret en artikelserie om dyreforsøg i Danmark, som blandt andet tager afsæt i studier udgående fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH - her udfører vi prækliniske vaccinestudier ved hjælp af en eksperimentel blæreinfektionsmodel i grise. Formålet er at udvikle en vaccine, der i fremtiden kan forhindre gentagende urinvejsinfektioner og blodforgiftning.

Forsøgsgrises skæbne er at blive inficeret med sygdom, testet, opereret på og aflivet i videnskabens tjeneste – men inden de når så langt, har de flere 'privilegier' end andre grise.

18/09/2024

Trine Ladegaard, hygiejnesygeplejerske i Infektionshygiejnisk Enhed på OUH har skrevet artiklen ”En elektronisk reminders effekt på dokumentation af anlæggelse af blærekateter hos akutindlagte patienter”. Artiklen er publiceret i Dansk Tidsskrift for Akutmedicin sammen med Marianne N. Skov og Line Hofmann Frederiksen.

Studiet er et interventionsstudie igangsat af Infektionshygiejnisk Enhed i samarbejde med Fælles Akutmodtagelsen (FAM) på OUH. I studiet undersøges det, om implementeringen af en elektronisk reminder har effekt på dokumentationen af blærekatetre (KAD) i FAM. Dokumentationen muliggør revurdering af indikationen, og konsistent dokumentation kan derfor mindske den tid KAD er anlagt. Katerisation af urinvejene er forbundet med hospitalserhvervede urinvejsinfektioner (UVI), og risikoen for UVI øges i den tid KAD er anlagt. FAM er den primære indgang til hospitalet og spiller derfor en væsentlig rolle i forebyggelsen af UVI.

Der blev inkluderet i alt 537 patienter. 281 patienter før implementeringen af reminderen og 256 efter implementeringen. Det konkluderes at implementering af en reminder i FAM gav en statistisk signifikant reduktion af inkonsistent dokumentation af KAD (fra 14% til 6%). Fundene indikerer, at interventionen har potentiale til at kunne forebygge UVI på hospitalet som helhed.

06/08/2024

Sanne Grønvall Kjær Hansen fra Forskningsenheden ved Klinisk Mikrobiologi har skrevet artiklen ”Vancomycin-sensitive Enterococcus faecium bacteraemia - hospital transmission and mortality in a Danish University Hospital”. Artiklen er publiceret i Journal of Hospital Infection sammen med Louise Roer, Kasper Thystrup Karstensen, Silje Vermedal Hoegh, Frank Hansen, Kasper Klein, Flemming S Rosenvinge, Anette Holm, Marianne N Skov, Anette M Hammerum og Henrik Hasman. I studiet har de undersøgt konsekvensen af at stoppe med at isolere patienter med vancomycin-resistente Enterococcus faecium. Undersøgelsen inkluderer i alt 436 patienter – heraf er de 285 patienter fra perioden 2015-2021, hvor man anvendte isolation og de resterende 151 patienter er fra perioden (2022) efter, at man stoppede med at anvende isolation. Deres konklusion er, at der ikke er statistisk signifikant forskel på de to perioder med hensyn til 30 dages mortalitet forårsaget af vancomycin-resistente Enterococcus faecium.

Vancomycin-sensitive Enterococcus faecium bacteraemia - hospital transmission and mortality in a Danish University Hospital - PubMed (nih.gov): https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37436043/

06/08/2024

Sanne Grønvall Kjær Hansen fra Forskningsenheden ved Klinisk Mikrobiologi har medvirket til udgivelsen af artiklen ”Comparison of morbidity and mortality after bloodstream infection with vancomycin-resistant versus -susceptible Enterococcus faecium: a nationwide cohort study in Denmark, 2010-2019”, publiceret i tidsskriftet ”Emerging Microbes and Infections”.

Forfattere: Peter Bager er førsteforfatter, øvrige medvirkende er Jonas Kähler, Mikael Andersson, Barbara Juliane Holzknecht, Kristian Schønning, Karen Leth Nielsen, Kristoffer Koch, Mette Pinholt, Marianne Voldstedlund, Anders Rhod Larsen, Brian Kristensen, Kåre Mølbak, Ute Wolff Sönksen, Sissel Skovgaard, Robert Skov, samt Anette M Hammerum.

I artiklen har de undersøgt og sammenlignet morbiditet og mortalitet for henholdsvis vancomycin-resistente og vancomycin-følsomme Enterococcus faecium. Studiet er nationalt, og inkluderer data fra 2010-2019. I alt indgår 6071 patienter.
Konklusionen er, at vancomycin-resistente Enterococcus faecium ikke er associeret med en højere morbiditet og mortalitet end vancomycin-følsomme Enterococcus faecium.

Comparison of morbidity and mortality after bloodstream infection with vancomycin-resistant versus -susceptible Enterococcus faecium: a nationwide cohort study in Denmark, 2010-2019 - PubMed (nih.gov): https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38258968/

12/06/2024

Renal Interventions har udgivet en nyhedsartikel om projektsamarbejdet mellem KMA og Afd. T, OUH hvor der udvikles en ny dialysegraft: https://renalinterventions.net/telegraft-the-revolutionary-artificial-and-sustainable-graft-for-haemodialysis-and-bypass-surgery/ . Projektet er støttet af EU med 32M Kr og involverer deltagere fra fem lande https://www.sdu.dk/en/nyheder/ny-kunstig-blodaare

Jes S Lindholt, Thomas Emil Andersen and Martin Alm write together about TELEGRAFT, a prospective future graft solution that is being developed for the use in home haemodialysis and bypass surgery patients, what the issues are that they hope the graft solution can overcome, and how they intend the g...

12/06/2024

Line L. Bang, Jens S. Pettersen, Rasmus B. Grønnemose og Thomas Emil Andersen fra Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, OUH, har sammen med forskere fra Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, OUH, udgivet af studie om den antibakterielle effekt af et fucoidan. Fucoidan udvindes af brunalgen Laminaria hyperborea og har længe været kendt for sine helende og potentielt antibakterielle egenskaber. Sidstnævnte har dog ikke været undersøgt til bunds før nu. Studiet konkluderer at bestemte fraktioner af fucoidan har en antibakteriel effekt bl.a. mod S. aureus og understreger derfor disse stoffernes anvendelighed f.eks. i antibakterielle cremer eller som overfladebelægning på medicinsk udstyr.

Fucoidans are a heterogenous class of fucose-rich sulfated carbohydrates which have attracted increasing attention in cancer and inflammation research due to their bioactive properties. There are reports that fucoidans may have direct antibacterial effects and synergy with antibiotics. However, the....

12/06/2024

Resultaterne fra et stort, tværfagligt Dansk-Ukrainsk forskningsprojekt med deltagelse af Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi er netop publiceret det ansete tidsskrift Nature Communications. I projektet har forskerholdet bag udviklet et miniaturiseret Raman spektrometer som for første gang muliggør en håndholdt størrelse af instrumentet. Denne kan bl.a. anvendes til analyse og identifikation af bakterier. Lektor og seniorforsker Thomas Emil Andersen er en del af forskerholdet, som derudover består af forskere fra Dansk Teknisk Universitet, Dansk Fundamental metrologi, LightNovo ApS, Cysbio ApS, Taras Shevchenko National University of Kyiv, Kyiv, Ukraine, og Københavns Universitet. Artiklen kan læses her:

Authors present a centimeter-scale miniaturized Raman spectrometer using cheap nonstabilized laser diodes, densely packed optics, and non-cooled small sensors while the performance is comparable with expensive bulky research-grade Raman systems.