Livet med PTSD

12/02/2025

Tak fordi I ville have mig på besøg. Ja, jeg kan tale solen sort, når jeg først kommer igang. 😊

12/02/2025

LOKAL AFD: ODENSE afholder foredrag/ ÅBENT HUS 19/2-2025 kl. 1830

Vi mangler flere kræfter til vores lokale frivillige.

Derfor søger vi flere frivilligkoordinatorer til nogle af vores lokalafdelinger heriblandt Hillerød, Odense og Vejle, hvor du skal være med til at drive aktiviteterne i lokalafdelingerne, til glæde for foreningens medlemmer af pårørende og ramte af PTDS. Nogle af de aktiviteter som foregår i vores lokalforeninger er cafemøder, biografture, kreadage osv. er det noget for dig så lad ossnakkes ved på dagen, men send først gerne en mail til: frk@lptsd.dk

FOREDRAGET:
I Danmark har vi en stolt tradition med at fortælle eventyr. Eventyr der er forfattet af mennesker der havde en fantasi om, at deres hovedperson skulle gå så grueligt meget igennem førend at livet blev lykkeligt.
Denne eftermiddag fortæller Jimmy Gørtz et eventyr. Ikke et hvilket som helst eventyr, for det eventyr han fortæller, er fra den virkelige verden. Det handler om en lille dreng, som var uønsket allerede inden, han blev født. Til trods for mange uhyrligheder, så lykkedes det den lille dreng at vokse op, og mod alle odds, at få et godt og lykkeligt liv.
Jimmy Gørtz har haft en opvækst med anbringelse på børnehjem og en hjembringelse til faren, hvor han dagligt blev udsat for fysiks og psykisk tortur. I dag er Jimmy foredragsholder, forfatter og frivillig i en lang række organisationer, der hjælper socialt, udsatte og tidligere anbragte.
Tilmelding nødvendig

Der er begrænset antal pladser.
Gratis adgang dog kræves tilmelding:https://tilmeld.lptsd.dk/event/details/i249

Se mindre

29/01/2025

Så starter slutspurten hvis du vil sikre dig en plads til mit foredrag hos Bedre Psykiatri, Nordfyn om hvordan livet med PTSD kan se ud.

Jeg glæder mig til at se dig. 🪻

Denne aften får vi besøg af Susan Kristensen, der vil fortælle om livet med PTSD. Hun vil blandt andet komme ind på, hvilken behandling der hjalp hende, hvad hun selv har gjort for at få det bedre, og hvordan hun har brugt håbet som pejlemærke.

08/01/2025

Så holder jeg foredrag igen - denne gang i Søndersø. 😁
Skal du med?

Denne aften får vi besøg af Susan Kristensen, der vil fortælle om livet med PTSD. Hun vil blandt andet komme ind på, hvilken behandling der hjalp hende, hvad hun selv har gjort for at få det bedre, og hvordan hun har brugt håbet som pejlemærke.

01/12/2024

🕯1. Advent: Velkommen - Du er ikke alene 🎄

December kan være magisk, men for nogle kan den også føles tung og svær - især hvis du lever med traumer, PTSD eller sorg.

Derfor vil jeg i år lave en lille adventskalender som sætter fokus på julens svære del.
Julen kan nemlig ikke være hjerternes fest, hvis vi ikke husker på dem for hvem julen er alt andet end nissedøre og glædeligt gøgl. For hvem de store følelser og emner presser sig på. For hvem livet har givet så store knubs, at de oplevelser ikke kan pakkes væk. Julen kan nemlig blive et forstørrelsesglas for alle følelser - både de glade og de triste.

I dag vil jeg minde dig om noget vigtigt: Jeg ser dig, dine svære følelser omkring jul må gerne være her. Du er ikke alene.

● Det er ok og normalt at føle sig sårbar, overvældet eller uden de forventninger, julen kan bringe.

● Du må gerne tage en pause fra det hele og fokusere på, hvad der føles rigtigt for dig.

👉 En lille øvelse til i dag:
I et stille øjeblik, stil dig selv spørgsmålet: "Hvad har jeg brug for lige nu?" Måske er det en kop kaffe, en gåtur, at turde sige nej tak til noget - eller bare være i ro.

💬 Hvad giver dig fred og gør dig rolig i dag? Del det gerne i kommentarfeltet.

Pas godt på dig. ❤️

04/11/2024

Lokal afd. Odense inviterer til
æbleskiver og hygge + oplæg: Sådan passer du på dig selv i julen og på mærkedage.

Kom og hyg med andre PTSD-ramte og pårørende - vi serverer æbleskiver, gløgg og kaffe/te.
Husk tilmelding

07/05/2024

07/04/2024

Det er muligt at jeg har haft en barndom langt fra Alfarvej, men jeg er da opdraget godt nok til at vide, at når der kommer gæster om morgenen langvejs fra, så er en bid brød og en kop tår kaffe ret passende.

Dog slipper de for mit hjemmebag - det ville være synd for dem, men til gengæld vil tandlægerne have kronede (tøhø) dage.

25/03/2024

Trænger du ligesom jeg til frisk luft og forår. Vores hjerner elsker den slags! Så tag med ud og se om bøgen ikke snart springer ud, og få en hyggelig snak med andre PTSD-ramte og pårørende.

Tilmelding via linket og hjemmesiden.

WALK AND TALK MED LOKALFORENING ODENSE💚

Vi mødes 3. april kl.11 til en gåtur ved Langesø😍

Vi mødes ved Smeden og går en tur rundt om Langesø. Tag selv drikkelse med.

Husk at meld afbud så ingen venter forgæves på dig/jer☺️

Du kan tilmelde dig ved klikke her: https://tilmeld.lptsd.dk/event/details/i110. Tilmelding er påkrævet så vi ved, hvor mange der kommer.

Du kan blive medlem, læse mere om (K)PTSD, livet som pårørende og meget mere på vores hjemmeside🌟

24/02/2024

Jeg er rørt og taknemmelig over responsen i forbindelse med mit foredrag om Livet med PTSD som makker sammen med Bedre Psykiatri - Odense i mandags.

En af deltagerne skriver: "Livsbekræftende foredrag med gode forklaringer og fortællinger plus erfaringer og livssoplevelser"

En anden skriver: " Det er interessant at at høre en anden person sætte ord på ens PTSD, når man selv har det."

Den slags kommentarer gør mig glad, for det viser mig at vi har brug for at møde andre med samme diagnose. For når vi møder ligesindede så spirer håbet og vi får nemmere ved at bære de hårde ting. Også selvom vi bliver berørte undervejs.

Noget af det som også er fedt ved at få respons på de foredrag jeg holder, er at der også kommer bemærkninger om, hvad der ønskes mere af til en anden gang.
Den slags er guld, for det giver mig mulighed for at udvikle foredraget og konceptet.

Noget af det der efterspørges er mere fokus på kærlighedsliv og parforholdet samt min medicinske behandling.

Det med parforhold og kærlighed vil jeg gerne tale mere frem. Det er bestemt relevant. Det emne går jeg selvfølgelig i gang med at udvikle materiale til.

Min medicinske behandling er dog lidt mere udfordrende at fremhæve, for jeg er ikke læge eller farmaceut. Det vil være etisk forkert af mig at fremhæve et medicinsk præparat frem for et andet. Eller komme til at give tilhørerne en fornemmelse af at jeg opfordrer til en bestemt behandlingsform, eller medicinsk behandling generelt.
Jeg anbefaler helst ikke noget. For jeg ved ikke hvordan DIN PTSD er. Og jeg er heller ikke læge eller psykiater.

Det vil være forkert af mig at anbefale det ene eller det andet.
Det er en samtale man kun bør have med sin læge eller psykiater. Det er dem der er eksperterne.
Det præparat der virker godt for mig er måske noget bras for en anden patient. Måske ønskes der ikke medicinsk behandling til netop DIN PTSD. Så derfor kan og skal jeg ikke som almindelig borger uden medicinsk uddannelse anbefale noget.

Jeg vil helst at du som patient tager kontakt til din læge/psykiater og tager samtalen om medicin der.

Men jeg ønsker og håber inderligt at du får den hjælp som er rigtig for dig - for så føles behandling som en styrke og værdi og ikke noget som andre har tvunget ned over hovedet på en.

Der blev også spurgt om der kommer flere foredrag fra mig - ja, det gør der.
Så hold øje med siden her.

Tusind tak for alle jer der mødte op i mandags og var med til at skabe et godt arrangement fyldt med mening og kærlighed.
Jeg gik også hjem fyldt med kærlighed og håb - fra jer! ❤️

21/02/2024

I morgen, venner. 💚

LOKALFORENING ODENSE💚

Generalforsamling i Lokalforening Odense. Mere info tilgår de tilmeldte medlemmer.

Du kan tilmelde dig her: https://tilmeld.lptsd.dk/event

Tilmelding er påkrævet. Vi glæder os til at se dig/jer!

Du kan blive medlem, læse mere om (K)PTSD, livet som pårørende og meget mere på vores hjemmeside🌟

17/01/2024

Det her glæder jeg mig til.

Jeg holder foredrag for Bedre Psykiatri - Odense d. 19. Februar.

Foredraget er gratis at deltage i, men tilmelding skal ske via deres hjemmeside.

Tak til Bedre Psykiatri for at stable arrangementet på benene. Jeg glæder mig til at komme og tale med jer allesammen.

Kan man få et godt liv efter en opvækst med vold, seksuelle overgreb og misbrug, og er det muligt at få et godt forhold til de pårørende? Ja, det er det, men det er hårdt arbejde.

13/01/2024

Vi inviterer til Walk and talk for PTSD-ramte og pårørende.

Kom med og få lidt frisk luft og farve i kinderne sammen med andre ligesindede.

Vi går et par kilometer i Fruens Bøge skoven - start og slt er ved Fruens Bøge station. (Den ved Carlslund, Velodromen og Skovsøen)
Info til dem, som ikke er bekendt med stierne der - det er gode stier og egnede til folk med gangbesvær og handicaps.

Kom og vær med og mød nogle mennesker, som har det lige som dig og kender til udfordringerne ved PTSD eller er pårørende til en.

Ses vi?

Tilmelding via Landforeningen for PTSD hjemmeside, eller via opslaget herunder.

LOKALFORENING ODENSE💚

Kom og mød andre, der har det som dig. Uanset om du er ramt eller pårørende🌟
Ses vi til netværkscafé hos Lokalforening Odense?

Du kan tilmelde dig her: https://tilmeld.lptsd.dk/event

Tilmelding er påkrævet. Vi glæder os til at se dig/jer!

Du kan blive medlem, læse mere om (K)PTSD, livet som pårørende og meget mere på vores hjemmeside🌟

06/01/2024

I januar holder vi igen i Odense arrangementer for folk med PTSD og vores pårørende.

Kom og vær med og mød ligesindede.

Ses vi? 💚

SES VI I JANUAR?💚📣

Kom med til et event nær dig og mød ligesindede, uanset om du er ramt eller pårørende.

Tilmelding er påkrævet. Tilmeld dig her: https://tilmeld.lptsd.dk/event

Vi glæder os til at se jer🌟

Opslaget må gerne deles‼️

19/12/2023

Her sænker julefreden sig endelig. Jeg putter mig herhjemme og passer godt på mig selv. Julen er altid en udfordring for min PTSD-hjerne. I år klarer den det ok. Den er super sej, min hjerne. Det vil jeg gerne rose den for.

Pas godt på jeres kære og dig selv, hvis julen er en svær tid. ❤️

Her er lidt juletips til os med julesår:

- Vis forståelse og giv plads til reaktioner.
- Sørg for at der er plads til at den ramte kan trække sig tilbage og har mulighed for at hvile.
- Det er ok at melde fra til jul.
- Tal med dem du skal holde jul med om, hvordan I kan strikke juleaften sammen, så du kan passe på dig selv - og hvordan de kan hjælpe.

Jeg havde nogle år, hvor julen var rigtig svær - jeg gik i terapi i den periode. Havde ikke overskud til at holde jul med familien, jeg var alt for påvirket og sårbar.
Derfor holdt jeg jul for mig selv alene. Stegte et andebryst, lavede lidt brune kartofler, sovs. Risalamande sørgede Arla for.
Så sad jeg hjemme i pyjamas, under et tæppe og så julefilm og DR Pigekorets julekoncert. Græd når jeg havde brug for det - jeg græd ret meget dengang.
Men her havde jeg ro nok omkring mig til at passe på mig selv og tage mig af traumer og følelser, når de dukkede op. Det gjorde det nemmere at håndtere.
Familien var selvfølgelig kede af at jeg ikke holdt jul med dem, men jeg kunne simpelthen ikke. Men de viste forståelse for det og ville mig det bedste.
Det var faktisk den største gave de kunne give mig i den tid.

Den model må du gerne kopiere og rette til, så den passer til dig og dine behov. Bare du lover at passe godt på dig og dine kære. ❤️

Hold den jul du kan holde til - det er det vigtigste.

Glædelig jul derude.🎄

03/12/2023

Jeg er ikke det mest sociale menneske. Folk tror ofte at jeg er, fordi jeg i starten af et arrangement godt kan snakke og spørge ind til folk.

Men på et tidspunkt slipper kræfterne op og så "forandrer" jeg mig.

Oftest begynder jeg at "tusse" rundt. Rejser mig fra den sociale situation og går rundt. Måske begynder jeg at fikse et eller andet. Rydde af, fokusere på børn eller hund, skal udenfor og gå lidt, sidde for mig selv, zoner helt ud og bliver stille - nærmest apatisk, 500 toiletture, kigge bogreoler, begynder at danse for mig selv (hvis det et en fest med musik), forsøge at sidde med noget kreativt, måske tager jeg endda tidligt hjem.

Bare et eller andet - fordi min hjernes kræfter er slipper op. Ikke fordi jeg ikke kan lide de mennesker jeg er blandt eller ikke hygger mig. Jeg har desværre ikke evnerne til at blive i det sociale når først min hjerne begynder at kapitulere.

Folk bemærker det, de siger sjældent noget, men jeg lægger mærke til de skæve blikke og den undren der kommer i deres øjne.

Som om de uden ord siger - hvorfor gør hun nu det? Er hun ikke opdraget ordentligt. Hvad er der galt med hende?

Hvis jeg forsøger at fastholde mig selv i samtalerne, så bliver emnerne mere personlige, private og nogle gange med intime detaljer. Som ender med at jeg i dagene efter får "sociale og moralske tømmermænd".
Der, hvor jeg skammer mig over at have fortalt noget om mig selv, som ikke er passende til den specifikke sociale begivenhed eller til den bekendtskabsgrad som jeg har til de andre gæster.

En del af mig ved godt i situationen at deling af den slags private detaljer ikke er det man bør gøre, for det er jeg skam opdraget til at vide, men fordi kræfterne er sluppet op, har min hjerne ikke kapaciteten til at holde på formerne og gøre brug af den opdragelse.

Det er en af de ting som jeg er udfordret med i dag og som skyldes min PTSD og de "skader" som min hjerne fik pådraget sig af de tilhørende traumer.

Fordi jeg har det kendskab og erfaring med min hjernes udfordringer og ikke synes det er fedt at løbe tør for mental strøm, så bliver det til undgående adfærd ift. At ville deltage i sociale sammenhænge.

Jeg orker ikke altså ikke ikke at være det socialt akavede menneske og den opmærksomhed jeg jo ender med at få for det. Og jeg orker heller ikke at forklare mig i situationen fordi det er nødt til at blive en deling af det private - jeg har heller ikke kræfterne til at gøre det på en acceptabel måde. Selvom dette vil være en bevidst deling og det de andre handlinger er spontane og ikke-kontrollerbare.

Er for nylig begyndt at interessere mig for begrebet dissociation, og jeg er også i tvivl om det reelt er det min krop og hjerne gør her for at passe på mig, fordi de vurderer at trætheden øger risikoen for fare.
Men jeg oplever stort set hver gang at når jeg begynder på de her handlinger, så forsvinder fornemmelsen af min krops afgrænsning. Er jeg nødt til at blive længere i den sociale begivenhed, så kniber det med at kunne mærke mine arme. Jeg kan sidde og kigge på dem, men jeg kan ikke mærke dem. Kun hvis fx min kæreste nusser mig, så kan jeg mærke dem.

Jeg får også problemer med at kunne høre. De kan blive svært at fange detaljer i det folk siger. Alle lyde bliver lige høje. Selvom der reelt er forskel i virkeligheden. Lave lyde bliver forstærket op til niveau af de højere lyde, og det fjerner flere kræfter og øger trætheden.

Kender du til dissociation ift. Med PTSD?
Jeg kunne godt tænke mig kontakt med nogle som har erfaringer med det i sociale sammenhænge og har tips og tricks.
Det kan både være nogle med levet erfaring i egen krop eller nogle med faglige erfaringer.