18/12/2025
Modstand kan føles på mange måder.
Som spændte muskler.
Som en indre uro.
Som et stille nej i kroppen, allerede før vi har bevæget os ind i stillingen.
Når man lever med smerter, kender man ofte modstanden indefra.
Den, der opstår, fordi kroppen gør ondt.
Fordi noget er for meget.
Fordi man ubevidst spænder op for at beskytte sig.
Jeg kender den modstand rigtig godt.
I mange år mødte jeg mine egne smerter med kamp og vilje.
Som om jeg kunne overvinde smerterne ved at tage mig sammen.
Men kroppen svarede altid tilbage.
I yin yoga øver vi os i noget andet.
Her går vi ikke imod modstanden, vi møder den.
I yin stillingen Dragen kan modstanden vise sig med det samme.
I hofterne
I psoas musklen
I åndedrættet, der bliver overfladisk og kort.
I tankerne, der vil videre.
Og her begynder det stille arbejde:
Ikke at presse.
Ikke at fikse.
Men at lytte.
Når kroppen får støtte af underlaget, af blokke og tyngdekraften…
kan modstanden langsomt få lov at blødgøres.
Måske ikke fuldstændigt.
Men nok til, at noget slipper en anelse.
Et dybt åndedrag mere ned til bunden af lungerne.
Små vuggende bevægelser med hofterne.
En tanke, der ikke længere kæmper imod det, der er.
Ofte er modstand ikke noget, der skal fjernes.
Det er noget, der vil mødes.
Med tid. Med støtte. Med nærvær.
Og sommetider ~ når vi stopper med at presse og skubbe til kroppen..
er det netop dér, den begynder at give slip🤍
