18/11/2024
Når vi oplever chok eller traume
I den senere tid har jeg, både i og uden for mit behandlerrum, mødt mennesker, der er kommet i kontakt med eller er blevet bevidste om en oplevelse eller et traume. Oftest ligger dette mange, mange år tilbage. De fleste skammer sig over, at det fortsat viser sig eller fylder i deres liv – for det er jo så mange år siden.
Det har inspireret mig til at skrive dette om traumer og hvordan jeg personligt har oplevet det og lever med det den dag i dag.
I denne måned er det 40 år siden, at jeg som lille 6-årig pige blev vidne til en voldsom og ulykkelig trafikulykke, som kostede min lillesøster livet. Jeg husker tydeligt hændelsen. Oplevelsen var så overvældende, at jeg gik i chok/frys-tilstand, og det satte sig i hele mit nervesystem som en trofølgesvend.
I mange år forsøgte jeg ubevidst at fortrænge det eller tie det ihjel på grund af skyld og skam over ikke at have handlet anderledes i situationen. Jeg håbede, at det ville blive glemt eller måske endda slettet – og det så faktisk ud til at lykkes. Indtil jeg for 10 år siden stod i en situation, som aktiverede dette traume. Jeg blev nødt til at være med det og kigge på det igen.
Jeg er dog også blevet bevidst om, at jeg hele mit liv har været præget af dette traume. Det har blandt andet medført, at mit nervesystem konstant er på vagt, og det har givet mig mange nætter med uforklarlig søvnløshed, fordøjelsesproblemer og smerter i kroppen. Derudover kan jeg i dag se, at jeg har tilegnet mig et mønster, hvor jeg analyserer mig frem til "sikre" valg i livet, så livet kan føles "trygt" og under kontrol – men ikke sjovt og levende.
Jeg har arbejdet med og været i dette i mange år, og i dag bærer jeg sorg, skyld og skam bedre end før.
De seneste år har jeg på årsdagen genbesøgt det fysiske sted, hvor ulykken skete. Jeg giver mig selv lov til at mærke, hvordan det er at stå der igen og lade følelserne passere igennem. Nogle år føles det okay, og andre gange er jeg følelsesmæssigt blot 6 år igen. Det er okay – kroppen husker det, sindet fortrænger eller forsøger at fortrænge.
Derfor er det aldrig for sent at kigge på det, der er hændt os i livet.