17/02/2025
Anna Bogdanova om sindet og bevægelse.
Er det noget du genkender? 🤎
Jeg ved ikke, hvem der har brug for at høre det… Men det er IKKE lige nemt for alle at gå fra stilstand til bevægelse. Inerti ER en ting (“et legemes tilbøjelighed til at forblive i hvile eller i samme bevægelse, medmindre det påvirkes af en udefrakommende kraft”).
Selv når man arbejder med træning og ved meget om, hvor vigtigt det er og hvad man skal gøre, kan det være umenneskeligt svært at lette 🍑– ja, også når man ved, at det ikke behøver at tage mere end 5 min. for at få løftet energien, humøret og overskuddet og den førnævnte 🍑.
Jeg er vokset op som et tænkende menneske – min default er altid at forsøge at løse tingene med mit hoved. Jeg er rigtig god til at sidde helt stille, mens vejret inde i mig skifter mindst 30 gange i minuttet.
Men jo mere jeg ræser inde i mit hoved, mens kroppen bliver sat på pause, jo sværere bliver det at komme i gang. Jeg oplever stor modvilje mod bevægelse – og føler mig samtidigt mere fastlåst, opgivende og tvivlende indeni.
Paradokset er, at jeg tænker meget bedre, har mere tillid til mig selv og ser flere muligheder, når jeg får udfordret mig selv fysisk først.
Gennem årene har jeg samlet en del beviser for, at det altid er en god idé at rejse sig op og løfte en kettlebell, når jeg føler mig fanget i en labyrint i mit eget hoved.
Når jeg flytter opmærksomhed fra noget abstrakt, udefinerbart, uvirkeligt – mod håndgribelig fysisk modstand…
Så ændrer det fuldstændigt min oplevelse af virkeligheden, og hvor svært / let noget er, hvor få / mange handlemuligheder jeg har – på få minutter.
At skifte sindstilstand kan være lige så enkelt som at skifte kanal.
Men selvom jeg studerer hjernevidenskab, og ved efterhånden en del om sammenhængen mellem bevægelse, motorik, styrke og vores mentale tilstand…
Så er det stadig svært for mig at få kroppen i gang, når jeg er fastlåst mentalt.
Det er ikke intuitivt for mig på samme måde, som for folk, der er vokset op i bevægelse.
Det er et bevidst tilvalg hver eneste gang “to flip the switch” – og minde mig selv om, at når jeg låser op for min krop og aktiviteter mine sanser og mit “sikkerhedsnet” af muskler…
Så bliver mit hoved også et meget rarere sted at være i.