03/08/2025
Glæde os over søde Mennesker på Stena Line og at batteriet lige præcis kunne fragte os hjem❤️
Undervejs kom jeg til at tænke på hvor meget bilens batteri minder om vi menneskers kroppe.
Da jeg blev sygemeldt med stress sagde min krop også fra flere gange. Ondt i led og muskler. Svært ved at sove. Gråd labil. Svært ved at koncentrere mig. Humørsvingninger. Ondt i hovedet. Uro i kroppen. Ondt i tænderne pga. spændinger. Et tarmsystem som stod stille. Og sikkert meget mere jeg lykkeligt har glemt.
Min krop sagde fra igen og igen, ligesom bilens batteri 🔋.
Igår blev vi ved med at presse bilens batteri. Dengang blev jeg ved med at presse mit eget batteri og glemte at lytte til mig selv.
Bilens batteri brændte til sidst sammen. Jeg gjorde det samme🥴
Men her stopper sammenligningen også, for bilens batteri kan ikke blive sig selv igen. Det kan ikke komme til at fungere igen.
Det kan vi mennesker. Vi har en evne til at selvhelbrede og sikre at vi stille og roligt blomstrer op i livet igen.
Idag er jeg ikke længere bange for at blive sygemeldt med stress igen. For jeg ved, at når kroppen sender stress-symptomer skyldes det at jeg har glemt at lytte til mine og kroppens behov🧎♀️. Og så snart jeg begynder at lytte kan kroppen stoppe med at sende signalerne.
Vi skal 'bare' lige opdage at vi gerne må lytte, også allerede første gang. Og også selv om kroppen måske trænger til noget andet end vi lige syntes vi havde TID til.
Livet har sin tid og sin egen måde at kalde på. Og når vi lytter kan vi opdage og mærke at livet vil os det godt❤️
Jeg vil elske at høre: Hvordan har du lyttet til livet og kroppens kalden i din ferie?
