04/01/2026
Tanker om at bruge redskaber i terapi.
I nogle klassiske psykoterapeutiske traditioner anses brugen af konkrete regulerende redskaber med en risiko for, at gøre klienten passiv i sin proces. Klienten er, ved brugen af redskaber, i en modtagende rolle og terapeuten, der guider øvelsen, er aktiv. Der kan som sådan være noget om det…. Man kan som terapeut opleve en forventning fra klienten om at levere REDSKABET, der skaber indre ro, bedre selvværd og evnen til at sætte grænser (hvis jeg må tillade mig at karikere).
Kort sagt et quick fix, hvor klientens egen indsats er reduceret og hvor bearbejdning af svære følelsesmæssige reaktoner søges undgået. Det skal man selvfølgelig være opmærksom på, når man introducerer redskaber i terapi.
Men når man introducerer regulerende redskaber, er man med til at etablere et mere velreguleret og fleksibelt nervesystem. Klienten erfarer at kroppen kan falde til ro. Det giver håb og mod til at bevæge sig ind i det, der er svært. Ind i svære følelser og ind i ubearbejdede traumer. Det skaber empoverment.
Så jeg anser brugen af redskaber i terapi, som en afgørende del af at skabe håb og mod i processen. Gøre klienten aktiv i egen proces, fordi vi viser vejen ud af ubehag blandt andet ved hjælp af konkrete redskaber.