29/03/2026
TANKER OM REDSKABER OG INTEROCEPTION
Åhh.. redskaber.. dem har jeg det ærlig talt ambivalent med....
Når man taler om interoception (eller “den interoceptive sans”), handler det om evnen til at mærke kroppens indre tilstande: f.eks sult, tørst, hjertebanken, spænding, ro eller ubehag. Det er en central del af det, man inden for psykologi kalder kropsbevidsthed.
Hvis man ikke har god kontakt til sin interoceptive sans, kan mange redskaber - især dem der arbejder med følelser, stress eller trivsel - føles som om de “ikke virker”.
Her er hvorfor:
🌱Man kan ikke mærke, hvad der sker i kroppen
Mange teknikker (f.eks. vejrtrækning, mindfulness eller grounding) virker ved, at man lægger mærke til kropslige signaler. Hvis signalerne er svage eller “slukkede”, bliver det svært at registrere en effekt. Den manglende registrering kan være ubehagelig og føre til selvkritik.
🌱Svært at opdage behov
Interoception hjælper os med at opdage behov (fx “jeg er overvældet”, “jeg har brug for pause”). Uden kontakten indadtil kan man komme til at bruge det forkerte redskab på det forkerte tidspunkt. Eller at anbefale redskaber, der ikke hjælper en dyt.... tværtimod...
🌱Følelser bliver mere uklare
Følelser hænger tæt sammen med kropslige fornemmelser. Hvis kroppen er svær at aflæse, kan følelser opleves som diffuse eller forvirrende - og så bliver det sværere at arbejde med dem.
🌱Manglende feedback
Redskaber virker ofte gennem små ændringer (f.eks lidt mere ro i kroppen). Hvis man ikke kan mærke de ændringer, kan det føles som om “intet sker”, selvom der faktisk er en effekt.
🌱Tendens til at blive i hovedet
Uden kropskontakt kan man komme til kun at analysere og tænke sig frem til løsninger. Mange redskaber kræver dog, at man også mærker og ikke kun forstår.
Kort sagt:
Redskaber virker ofte gennem kroppen, men hvis forbindelsen til kroppen er svag, er de sjældent særlig effektive.
Nysgerrig? Der er temadag d. 9. maj, hvor vi snuser til emnet og en dybegående efteruddannelse med start i september. Læs mere på hjemmesiden.
