03/12/2024
De kan fange mig igen og igen.
Tankerne om “hvad nu hvis…”.
Tankerne om fortiden og hvad jeg skulle have gjort anderledes.
Tankerne om fremtiden, og om, hvad jeg må gøre nu, for at være på forkant.
Jeg har tidligere forsøgt at foregribe…
…Men ingen følelse, føles bedre af at forsøge at undgå den. Så hvorfor?
Svaret er simpelt.
Af frygt.
Frygt for at fejle.
Frygt for at blive ked af det.
Frygt for at have valgt forkert.
Frygt for skuffelse.
Frygt for sorg, knuste hjerter, ondt i maven. Frygt for at gå i stykker, frygt for ikke at kunne håndtere og frygt for, ikke at komme sig💔
Men ingen følelse bliver mindre, ingen følelse kan undgåes ved at frygte den. Ingen tanker om fortiden eller fremtiden kan gøre mig noget eller “redde” mig. Kun fjerne mig fra det Nu jeg faktisk eksisterer i.
Og intet levet liv, er levet uden at føle. Stort. Meget. Skræmmende.
Jeg troede, at jeg kunne beskytte mig selv ved at foregribe. Ved at være på forkant.
Men det eneste jeg, helt uskyldigt gjorde, var at holde frygten i live via tanken om, at jeg ikke skulle være beregnet til at tåle mine egne følelser.
Ked-af-det-hed, hjertesorg, ondt i maven, skuffelse kan ikke gøre dig noget. Det kan føles sådan! I know! Men du er beregnet til at kunne føle det hele. Og du kan håndtere det, når du står der. Det har du altid kunnet og det vil du altid kunne, så længe du er her♥️ Lige her. I nuet.